Det har været en noget død sommer, rollespils-wise. Vi lukkede “Death on the Reik” i starten af juni og så landede der et nyt familiemedlem i juli. Samtidig er spillergruppen cirka halveret – så nu må vi se hvad der sker.
Der er dog blev investeret en del i rollespil, også udover Sværd og Trolddom-bøger.
Lamentations of the Flame Princess
Hvis man frekventerer engelsksprogede rollespilsfora kan man ikke undgå at høre om the OSR, Old School Revival. Ideen om, at køre rollespil, og i særlig grad D&D, som i gamle dage. Rigtig gamle dage. Der findes rigtig mange nye udgaver, versioner og hacks af klassisk D&D og folk virker til at bruge utrolig meget tid og energi på at skændes om, hvad OSR egentlig er og hvordan det skal køres/skrives/whatnot.
Blandt underskoven af OSR-systemer, som jeg generelt er ret ligeglad med, stod Lamentations of 
The Flame Princess ud. Nok til at jeg bestilte det, direkte fra Finland, hvor spillet amerikanske bagmand, James Edward Raggi IV, slår sine folder. Han pitcher selv LotFP som weird fantasy, har fået en del hug/opmærksomhed for de bloddryppende illustrationer i spillet (der har både bare bryster og et ”ages 18+ Explicit content” mærke på forsiden!) og så har han lavet en række cool twist på D&D-reglerne. Samtidig er spillet også en klassisk æske, med tre bøger, karakterark og små terninger, hvilket er ret cool af en indie-udgivelse.
Var der nogen Ropecon deltagere der så/hørte noget til James Raggi/Lamentations i Finland?
Hvis jeg skulle køre det, ville jeg kombinere det med Sværd og Trolddom universet. Den mørke, sære og gritty stemning i LotFP passer rigtig godt til Allansia-verdenen og klasserne og systemet tror jeg vil være et godt match. Det gad jeg rigtig godt prøve.
Apocalypse World
Behøver vel ikke nærmere introduktion. Jeg var lidt skeptisk da jeg først læste om Apocalypse World, men så begyndte de at spille det i Odense, og det lød fedt. Og i Kbh, og det lød også fedt, på en helt anden måde. Så jeg bestilte det og har nu læst bogen igennem et par gange. Som Uffe ganske rigtig forudså, kan jeg ret godt lide Vincents skrivestil og jeg er rigtig hooked på ideen om hvordan man kører det (om end jeg som spilleder nok ville skulle kæmpe noget, for ikke at planlægge forud!) .
Min største anke er den, synes jeg, påklistrede seksualisering a karakterer og system. Rx relationship systemet synes jeg er noget nær genialt – det er super cool at have karakterernes indbyrdes forhold som dynamisk stat, så hvorfor er eventuelle sex moves ikke bare flyttet ind herunder? Hvorfor skal klasserne have unikke sex-moves, hvoraf flere intet tilfører spillet, og hvorfor skal der snakkes fucking over’n’over’n’over again? Femte gange jeg læser om dicks and clits bliver jeg bare træt af det. Jeg synes det virker søgt og som et påtaget forsøg på at være edgy. Og det er ikke fordi jeg har noget i mod sex, hverken i rollespil eller i virkeligheden, really. Men jeg har spillet både “Før Høsten” og “Det Hemmelige Selskab”, så jeg bliver hverken specielt forarget eller imponeret her.
Hvis jeg skulle køre det, ville jeg gøre som der står i bogen – det skal man jo! Ellers tænker jeg gritty, dynamisk miljø men i et fast/afgrænset setting, som jeg ville elske var Las Vegas efter dommedag – hvem vil ikke gerne være en hardholder med eget smadret kasino? Og et eller andet sted, skulle der helt sikkert være en Fluffy!
Call of Cthulhu
Sommerens dyreste, og grundlæggende også dummeste, indkøb blev hentet med hjem fra London i sidste uge. Et styk læderindbundet 30-års jubilæumsudgave af Call of Cthulhu.
Jeg elsker Call of Cthulhu. Det er det system og setting jeg spilledte da jeg var yngre og de bøger det tynger mine nørdreol ned. Derfor ville jeg virkelig også ønske, at denne bog var federe.
Det er sejt med læderindbinding og glossy papir, men hvor er det dog deprimerende, at Chaosium ikke engang har nosset sig sammen til at få skrevet et nyt forord i forbindelse med jubilæet. Det har de ikke. De har bare smækket læder udenom sjette udgaven af reglerne, der udkom i 2006 og så er det det. Ærgeligt og sølle, synes jeg. Og så er 6th edition ikke engang nær så fed som 5th.
Jeg vil dog stadig vildt gerne spille Call of Cthulhu. Hvis jeg skulle køre det, ville jeg, inspireret af Morten og de sidste mange søndages X-Files maraton på TV2 Zulu, køre noget Delta Green, hvor jeg faktisk slet ikke har fået brugt de sidste to bøger der udkommet. Alternativet har jeg hen over sommeren også læst “Beyond The Mountains of Madness” kampagnen igennem (har jeg skrevet om det?!?) og den er sej. Den kræver nok en helt særlig mentalitet hos spillerne, med en del investigation, men jeg tror også den kan være ganske episk. Personligt er jeg glad for, at den i langt mindre grad end andre udgivne Call-kampagner, kræver at spillerne bevæbner sig til tænderne og pløkker sig vej ind på R’lyeh (ja, “Shadows of Yog-Sothoth”, jeg kigger på dig!).
Man, det er alt for lang tid siden jeg har spillet Call of Cthulhu.
Og nye terninger!
Reservoir Elves 
aug 14, 2011 @ 21:46:12
Med hensyn til AW; Sex moves er sjove, nogle af dem, og fortæller noget om karakteren. Når en Battle Babe går i seng med nogle forhindre han deres sex move, becuase it’s all about me. Når savyhead går i seng med nogle må han stille dem spørgsmål som om de var en ting (f.eks. hat’s wrong with it, and how do I fix it?).
Det er sjovt og fortæller lidt mere om karakteren. Ud over det er det fedt at sex har mekaniske konsekvenser, og derved betyder noget for systemet. Men all in all er det nok sjældent brugt, og ikke specielt interessant i spil, og ja, det burde nok bare være håndteret via history.
aug 15, 2011 @ 11:36:48
Du har ikke skrevet noget om “Beyond The Mountains of Madness” Kristian. Gør endelig det, for det vil jeg mægtig gerne læse. 🙂
aug 15, 2011 @ 19:26:42
Som Thais skriver: Fortæl om BtMoM! 🙂
aug 15, 2011 @ 22:19:44
Nu vil jeg lige være landets dårligste Vincent Baker-fangirl og sige: Spil Apocalypse World uden special moves, hvis de ikke siger dig noget. Jeg er ret begejstret for dem og jeg synes, de siger sindssygt meget om de forskellige playbooks, men de er et subsystem, som kan amputeres uden skadevirkninger. (Bortset fra for Skinneren, i hvert fald hvis man spiller en sexet!skinner snarere end en kunstner!skinner)
Min erfaring med special moves er, at de mere er et spotlight end et benspænd. De understreger muligheden af, at sex kan finde sted i spilverdenen, men de tvinger ikke spilpersonerne til at gå i seng med hinanden. I min kampagne har vi en Driver (som har en massiv ulempe ved at dyrke sex), en Gunlugger (som har en fordel ved at dyrke sex), og en Angel og en Skinner, som begge får fordele ud af at dyrke sex. Skinneren går i seng med alt og alle, Angelen har været i seng med Skinneren, og de andre holder sig i skindet. Hvad der har været af sex i fiktionen har været drevet af fiktionen (og for resten med sløret trukket for) – og involveret Skinneren, for sex er lidt det, Skinneren er bedst til. Sex, kunst og manipulation.
aug 16, 2011 @ 11:38:22
Yes, man kan sagtens undlade/nedtone sex moves – så vidt jeg kan forstå, er det ret minimalt med fookin’ i den Odenseanske kampagne. Så det er cool.
Jeg er til gengæld ret uenig i, at de forskellige moves siger meget deres respektive playbooks. Nogen af dem, sure, men men hvorfor giver Chopperen Hx+3 og hvordan er Driverens bummer mover bundet til playbookens stil? Jeg kan ikke se det, og det gør at jeg synes det virker søgt. Og så synes jeg at det er ærgerligt, når der nu skal være regler for det, at have et move som Battlesbabens, der bare obstruerer de andres moves – hvad er det sjove i det? Jeg synes det at der er regler for det, netop sætter sig imellem at være benspænd og spotlight – for hvem gider shagge en Battlebabe (når nu reglerne gør det usjovt) når man i stedet kan hoppe i kanen med en Hardholder, og betale en måneds husleje den vej? Jeg synes der er for langt imellem de forskellige moves og så synes jeg som sagt at de tit er påklistret de enkelte playbooks.
Jeg synes det havde været langt mere elegant at lade Skinneren være den playbook der jonglerede med netop sex, kunst og manipulation, og så lade det indgå i denne books moves, fremfor at naugty up dem alle.
aug 16, 2011 @ 14:35:52
At special moves overhovedet er der, er et spotlight på sex. De enkelte special moves illustrerer specifikke ting omkring de givne playbooks når man kigger efter. Jeg tror måske at Driverens sex move var det, der overhovedet fik mig til at bemærke det cool i den playbook, det rastløse & rodløse. Som illustration og spotlight på betydningen af personlige relationer, ikke fordi vores Driver har givet sig af med den slags.
Den hårde, hårde Chopper gør sig sårbar ved at have sex (med andre spilpersoner), det er hvad det move siger. Omvendt siger Battlebabens move, at sex ikke betyder noget for den karakter, hvilket igen er noget af et statement. Nogle af de moves belønner én for at have sex med whoever, nogle straffer …hvilket har den virkning, at man ikke gør det, med mindre det er vigtigt i fiktionen. Og det at æde et lidt skidt move gør at man virkelig bliver klar over det.
For øvrigt ville der også være ret alvorlige skadevirkninger af at amputere Operatorens special move, jus’ sayin’. De skal virkelig bruge det.
aug 16, 2011 @ 20:55:29
Jeg er ikke uenig, Troels – men jeg synes netop mixet mellem fiktionen og reglerne clasher. Fordi man nogen gange skal lade reglerne fucke med sin karakter, fordi det passer med fiktionen/historien, imens man andre gange i høj grad lader reglerne påvirke fiktionen (som Operatorens move). At der så oveni er et move som Battlebabens, der måske nok siger noget om rollen, men ikke gør en skid spilwise, udover at ødelægge de andres moves, får mig til at føle at reglerne er noget rod.
Og så er vi også tilbage ved, at jeg synes at the sex er påklistret. Hvorfor skal det kneppes igennem? Hvorfor ikke indbygge noget i HX, eller lave nogle intimacy moves – så der ikke skal knaldes igennem for at Chopperen kan blotte sig følelsesmæssigt eller The Hocus skaber et bånd. Det er cool nok med regler og effekter af disse ting, men jeg føler det nærmere begrænsende og lidt kikset at det skal ske som fucking this and fucking that. Det er virkelig ikke for at virke sippet eller puritansk, men jeg føler at hele sex-tingen er ren ”se mig se mig” window dressing for et spil der egentlig ikke behøver det.
aug 17, 2011 @ 08:33:57
Reglerne er både deskriptive og præskriptive, for nu at låne en replik fra AW. De beskriver og afspejler hvad der sker i fiktionen, og former det. Det har en vigtig effekt på fiktionen, at man gør noget til trods for at det mekanisk er op ad bakke. Og i virkeligheden er det sådan i de fleste crunchy systemer.
Har du problemer med at der skal være våde lyde, så kald det tid og intimitet. For de personlige forbindelser ER vigtige, og Hx er i sig selv lidt abstrakt og underdetaljeret til at dække det godt (men her er forresten en sød lille add-on til Hx: http://apocalypse-world.com/forums/index.php?topic=1883.0).
aug 17, 2011 @ 09:23:06
Men jeg tror der er en pointe i at sætte skillelinjen ved sex, fordi det gør at man så enten gør det og udløser konsekvenserne, eller ikke gør det, uden at man skal sætte sig og forhandle om hvad det nu er der sker med vores følelser. AW er ikke et oplæg til subtilt underspil. Det er mere sådan et hvorfor-bruge-en-fjer-når-vi-kan-bruge-en-hel-høne-spil.