A Field in Poland – pitch til en LotFP-kampagne

2 kommentarer

Johs er vildt god til at bruge billeder på sin blog, så jeg vil forsøge at abe efter og bruge billeder til at beskrive den stemning jeg gerne vil have i min forhåbentlig kommende Lamentations of the Flame Princess kampagne.

Tid: 30-års Krigen (1618-1648)

Hvor: Nord- og Central Europa. (Tyskland og Polen)

Er der dværge? Ja, de kommer fra det fjerne øst (Rusland/Baltikum). Der er også elvere (mystiske typer sydfra) og halflings (suspekte sigøjnertyper).

Stemning:

field

Lykkeridderne

SLAINE-INKS-WICKERMAN-(PW)

Håber der er nogen på Silkeborgegnen der vil spille med mig.

Reklamer

Gratisrollespilsdag – Better Than Any Man

3 kommentarer

I mange år har der været en Free Comic Book Day, hvor tegneserier blev delt gratis ud for at trække nye læsere til og for at give noget tilbage til loyale kunder. Record Store Day fungerer lidt på samme måde, hvor eksklusivt indhold bliver sendt i butikkerne på en særlig dag, så folk strømmer til. Her betaler man dog for tingene.

Siden 2007 har der også været en Free RPG Day, hvor særligt de større firmaer udgiver gratis bøger, ofte med quickstart regler og et kort introduktionsscenarie, så man kan trække nye spillere, og købere, ind med en teaser.

Dagen har sidenhen bredt sig udenfor Nordamerika og I år (og måske tidligere?) var Fantask en af butikkerne, der har haft gratis rollespilting liggende, den 21. juni. Det er fedt.

Men nu bor jeg jo, desværre, ret langt væk fra Sankt Peders Stræde så min indgang til Free RPG Day har været af en anden rute. Jeg smed nemlig 25$ efter James Raggi og Lamentations of the Flame Princess’ Kickstarter, så de, som lille firma, kunne have et produkt med på Free RPG Day. Det var jeg ikke den eneste der gjorde, og der endte med at blive sendt 9000 gratis eksemplarer af Better Than Any Man i cirkulation.

Som backer på projektet  faldt der selvfølgelig også et eksemplar af bogen, og nogle andre småting, af til mig og mit eksemplar landede sammen med mindre andre LotFP-ting i sidste uge.

Hvis nogen har fået fat på de 15 (?) eksemplarer af Better Than Any Man som var i Fantask, kunne jeg vældig godt tænke mig at høre andre meninger. Også om andre Free RPG Day-produkter for den sags skyld.

Better coverHer er en kort punktgennemgang af Better Than Any Man, set med mine briller.

Det gode…

– Better Than Any Man er en imponerende bog. 96 sider, masser af illustrationer og i LotFP-A5 format. Høj høj produktionsværdi for et gratis produkt.

– Det er en super sandbox, der passer perfekt til 1700-tals Europa with a twist. Det foregår i Polen under 30-årskrigen, lige som svenskerne er i gang med at invadere. Det giver en super stemning og passer perfekt sammen med, at jeg for nyligt har anskaffet mig alle tre bind i Michael Jensens ret glimrende tegneserie Lykkeridderne. Der er byer, random encounters, sære landemærker, marodører, omvandrende troldmænd og generel ol’ school gal- og hedenskab.

– Hovedplottet, hvis der kan være noget sådan i en sandbox, omhandler en gruppe, grundlæggende altruistiske, hekse der har overtaget magten i en by, der er få dage fra at blive overløbet af svensken. Det er et ret fedt koncept.

Det knap så gode…

– James Raggi fortsætter med at sammenblande sit eget ”weird fantasy”-koncept med gonzo/crazy fantasy. Det er ærgerligt at hans scenarier altid skal overløbes af tidsrejser, dimensionsskift, rumvæsner og bizzaro splat som spillerne bliver udsat for. Lovecraft og Robert E Howard nævnes altid som inspirationskilder i LotFP-bøger, men det ender ofte i en version som ville svare til, at Lovecraft på hver anden side, havde et nyt monster væltende ind af døre/vinduer/kropsåbninger. Det havde han heldigvis ikke – for det er hverken fedt eller stemningsfyldt.

– Spillerne skal ned med nakken. Hvis man spiller Better Than Any Man som skrevet, dør spillerne. Der er vildt mange fjender (igen, ikke specielt Lovecrafty), en stor del af dem er helt urimeligt seje (bogen er beskrevet som for karakterer på level 1-4, men spillerne kan nemt rende på en fjendtlig 17.level troldmand) og så har story-linen en håbløs ”djævlen for enden af scenariet”-agtig slutning. Jeg synes ikke man skal frede karakterer, så de aldrig kan dø, men jeg kender ingen spillere, der ville gide skulle rulle nye karakterer efter hver session.

– Pis, lort og lemlæstede børn. Lamentations of the Flame Princess vil gerne være den frække/edgy dreng i OSR-klassen. Desværre er den eneste teknik forfatteren, der jo er gammelt metalhoved, åbenbart kan finde ud af at bruge, at smøre alting ind i blod og fæces. Mere eller mindre. Det er ren shock-rock-sort- t-shirt-med-kranier-1985-all-over-again når skurkene lige skal have afhuggede børnehænder monteret på deres rustninger, karaktererne kommer kravlende op igennem latriner og folk skal gøre wacky outrageous ting, for at skaffe oplysninger. Ikke weird. Bare lamt. Og ja, der er et 18+ mærkat på forsiden. Tipper Gore ringede, hun vil have sit mærke tilbage.

Nå, det var en masse brok. Jeg vil dog stadig forsøge at starte en kampagne op, der gør brug af de gode ting fra Better Than Any Man, for de er gode og seje. Krigshærgede Polen anno 1730 er et fedt setting og jeg kan stadig godt lidt Lamentations-systemet og den underliggende ide om weird-fantasy. Kampagneoplæg en af de nærmeste dage.

Better Than Any Man kan forøvrigt hentes som pdf på rpgnow, ganske gratis (eller betal hvad du har lyst).

Tre gode synopser

Skriv en kommentar

Fastaval 2014 buzzen er startet og en masse seje folk arbejder lige nu med deres synopser. Husk at deadline er 12. september.

Det kan være rart at se, hvordan andre gør eller har gjort, når det kommer til at sælge sin ide. Derfor ligger nedenfor tre synopser fra sidste års felt, som jeg synes er gode. Ja, en af dem er min egen – men den fik altså ros! Samtidig kan det også være interessant at kigge på forandringerne der sker med et scenarie fra synopsis til færdigt. For eksempel endte Stauning jo på ingen måde med D&D/LotFP-agtige regler. Heldigvis.

De tre synopser er ret forskellige, så man kan se flere gode måder at tackle opgaven på.

Dulce et decorum (af Troels Ken Pedersen)

Thorvald Stauning – Varulvejæger (af undertegnede)

Vélo (af Jonas Sanberg Jensen & Thor Fejerskov Jensen)

Kom gerne med bud på, og links til, andre gode synopser og tjek også Johs’ synopsis til Slavehandleren fra Ascalon.

[LotFP] En ordentlig bunke Kickstart

Skriv en kommentar

Sommeren virker til at have været sæson for at gøre Kickstarterprojekter færdige og jeg har nu også modtaget pay off for en “gammel” investering. Faktisk er det er en opsamling på hele tre kampagner, der er ankommet i samlet flok.

LotFP samlet stashJeg har løbende smidt penge efter James Raggi, der har kørt en række meget forskellige kickstarter (og Indiegogo) kampagner med bøger til Lamentations of the Flame Princess. Der er tale om en hardback udgave af grundreglerne, en række scenarier, hvor Vincent Bakers  The Seclusium of Orphone of the Three Visions er det eneste der blevet færdigt og så en udgivelse i forbindelse med Free RPG Day, hvor 9000 eksemplarer af sandbox-setting-scenarie-kampagnen Better Than Any Man blev sendt i cirkulation. Nogle af disse burde være landet i Fantask, men jeg har ikke set nogen snakke/blogge om Free RPG Day herhjemme, så måske er de endt andre steder?

Derudover er der også røget et par andre småting oven i, blandt andet et scenarie der sagtens kunne få et “virkelig dårligt scenarie”-indlæg indenfor den nærmeste fremtid.

Jeg har ikke kigget grundigt på alle tingene endnu, men regelbogen kendte jeg og den har fået en flot makeover. Flot forside, “ribbon”-bogmærke og rigtig gode nye regler for krudtvåben – der matcher LotFPs drejning i retning af syttenhundredetallets Europa som “officielt” setting. Dog må jeg indrømme, at jeg nok lod mig rive lidt med, da jeg pledgede på et niveau, hvor man fik fire identiske regelbøger. Så hvis nogen vil overtage et sæt virkelig flotte OSR-regler, har jeg en 2-3 eksemplarer til salg, sammen med en masse andet gøgl.

lameMere om bøgerne og andre nyanskaffelser snarest. Og så er det jo heldigvis også snart tid til at snakke Fastaval igen!