Dragonlance Hack – DragonWaRP

1 kommentar

Sådan en omgang Corona-lock down gør jo sære ting ved folk. Folk (gen)opdager online IMG_4463rollespil, Roll20 får ryk ind af en anden verden og folk dykker ned i deres samling af rollespilsbøger.

Jeg er, inspireret af Anders og Mads, og med indspark fra Thomas (of Eftersidningen-fame), begyndt at hacke Dragonlance til WaRP-systemet.

WaRP-systemet er det samme system der bruges i Over the Edge (1st og 2nd edition), er udgivet som OGL-system og er, synes jeg, et virkelig fint og fleksibelt system, som jeg synes passer godt med de historier man møder i Dragonlance-universet.

Målet kunne være, at spille de klassiske Dragonlance-scenarier igennem, men uden AD&D-reglerne og uden heltene fra bøgerne i hovedrollerne. Men spørgsmålet er, om det nogensinde kommer til at ske. Måske.

Og hvorfor Dragonlance? Fordi det er (d)et great epic. Bombastisk emo gritty high fantasy. Jeg er i gang med at genlæse dem, akkompagneret af Noget med Drager, og med mit eksemplar af Dragonlance Classics: 15th Anniversary Edition ved hånden.

Jeg vil hacket kigge på en række ting og hvordan jeg tænker at system, univers og fortælling matcher. Og som sagt har jeg Thomas, der har brugt WarRP til både Eftersidning på Eventyr og Marakas og Rimli Nok, med til at hjælpe mig.

Ting vi kommer forbi

System

Karakterer

Kamp og Skalering

Magi (troldmænd og præster)

Den store historie Arc

Og måske mere…

Fastaval 2020 aflyst

1 kommentar

Bunkeren, som jeg er del af, har besluttet at aflyse Fastaval 2020 som følge af Covid-19.

Det er træls, frustrerende, tårefremkaldende og desværre uundgåeligt.

Fastaval er, heldigvis, godt økonomisk polstret, har gode og forstående samarbejdspartnere og deltagere der alle vil Fastaval og vil Fastavals bedste.

Nu skal vi lige have overblik, tage nogen ret store beslutninger om brætspil og scenarier og så er det bare onwards. Fastaval 2020 er død. Længe leve Fastaval.