Bøger, bøger, bøger

2 kommentarer

Jeg har alle dage været lidt af en sucker for rollespilsbøger, specielt hardbacks. Da jeg var yngre og tog på conner, havde jeg altid et eller andet nyt setting eller system med hjem, hvilket har resulteret i, at der et eller andet sted hjemme hos mine forældre, står en kasse indeholdende Shadowrun, Wraith, SLA Industries, Vampire, Mage, Conspiracy X og sikkert flere grundbøger.

Senere, da jeg opdagede Ebay, skaffede jeg bog for bog alt Over The Edge materiale hjem til reolen, sammen med mere obskure ting der fangede mit øje. Det har givet mig rigtig mange timers underholdende bladren også selvom mange af tingene aldrig er blevet spillet.

Oven på dette års Fastaval, kom jeg forbi en brugt-bogs-bix og fandt her en stak Star Wars D6 bøger, som jeg simpelthen måtte eje, selv om jeg ikke helt ved hvor min Star Wars grundbog er… måske i førnævnte kasse?

om ikke andet, så fordi det vil være den perfekte indgang for den meget Star Wars entusiastiske fireårige til at kaste sig over rollespil, se blot dette på ingen måder iscenesatte billede:

Han skal SÅ meget på Jedi Academy!

Udover det har jeg inden for de sidste par dage også investeret i en D&D Players Handbook og en ordentlig stak andre D&D 3.5 ting, hvilket jo stemmer fint overens med, at jeg ikke har tænkt mig at skrive D&D-scenarier foreløbigt.

Sidst men ikke mindst, forudbestilte jeg for lang tid siden, den nye Delta Green sourcebook, Targets of Opportunity. Delta Green materialet til Call of Cthulhu er over en kam de lækreste og mest velskrevne rollespilsbøger jeg har læst, og jeg er derfor rigtig spændt på det nye materiale, der har været forsinket omkring to år. Internetrygterne vil vide, at folk der har forudbestilt, senere i dag vil modtage en pdf-udgave og den fysiske bog kommer så om et par måneder. Det bliver awesome.

Jeg er vild med rollespilsbøger.

Reklamer

Lady Hackbird, del 1

5 kommentarer

Som jeg nævnte i min sidste post, påtænker jeg at bruge/hacke Lady Blackbird til Apocalypse Drow. Lady Blackbird er som Morten beskriver, et mikroscenarie, hvor regler, spilpersoner og scenarie(oplæg) er samlet på 16 sider, hvor jeg faktisk tænker at de fem kunne undværes, idet spilpersonerne nærmest gentages.

Jeg regner med at skrive lidt længere, men mit mål er at holde Apocalypse Drow under 2o sider, inklusiv spilpersoner.

Reglerne er ganske enkle. Spilpersonerne har en række traits (ikke ulig dem vi bruge i Over the Edge), et par keys (træk der kan spilles på/op imod) og et par secrets, der fungerer som særlig evner eller moves. Udover det har hver spiller en dice pool, der kombineres med traits når der skal rulles i en konflikt, og som kan forøges når man bringer sine keys i spil. That’s it.

Ellers er store dele af dramaet og the action lagt over i hænderne på spillerne. Spillederens rolle er at stille spørgsmål, gribe det spillerne siger og kaste det tilbage og skabe udfordringer (obstacles) for/til spillerne. Det glæder jeg mig til at arbejde med, da det ligger ret langt fra den måde jeg plejer at skrive og spille på.

Og siden jeg  planlægger at holde det kort, håber jeg, inspireret Johs oversættelsesprojekt, at kunne lave både en engelsk og en dansk version.

Mere om indholdet af scenariet og hacket snarest.

Magician: Impossible i bakspejlet

4 kommentarer

Jeg har nu fået åbnet konvolutten med bedømmelsessedler fra Fastaval og det er sgu opmuntrende læsning. Jeg tror gennemsnittet af folks oplevelse ligger omkring de 5, måske lidt over, og så synes jeg det er sjovt at se, hvor mange der har krydset af i ”forfatter”-feltet på som svar på hvorfor de havde meldt sig til scenariet. Det er da awesome! Jeg er også virkelig glad for at de 3000 runde hjørner også bragte glæde – kortene er nok det der er skrevet flest pæne ord om på sedlerne. Tusind tak for alle kommentarer.

Ud fra dem og det jeg hørte fra spillere og spilledere i Skæring, er der helt klart et par ting jeg ville have gjort anderledes i/med scenariet. For at nævne et par stykker:

– Et par af karakterne fik generelt ikke lov til at skinne. Drowen og snigskytten endte på et sidespor og der var generelt alt for stor risiko for, at gruppen endte splittet, med spillere ude af rampelyset.

– Bedre anslag. Scenariet startede vist generelt for sløvt, hvilket ikke er særlig Mission: Impossible-like. Simon nævnte det allerede for mig, da han læste scenariet første gang.

– Jeg er nok sluppet for let om ved min foromtale og beskrivelse af hvilke spillertype scenariet ville appellerer til. Det virker som om folk er kommet med meget forskellige forventninger til scenariet og det nogen gange har trukket ned på den fælles oplevelse.

– Jeg vil virkelig overveje om der skal stå D&D på scenariet næste år. Det virkede som om meget få spillere var interesserede i reglerne, markant færre end på Reservoir, hvor det var i retning af fifty-fifty. Jeg er dog ikke helt enig med Morten i, at plottet og scenariet stil/genre ikke passer sammen med reglerne. Jeg synes D&D-reglerne i en light-udgave (som scenariet er annonceret som i foromtalen) går fint i spænd med hurtig action og cool moves . Nej, det fungerer ikke med five foot steps, flanking og concealment/grapple-regler – men det var heller aldrig mening med scenariet og der var, heldigvis, kun meget få spillere der dukkede op med den forventning.

Efter overstået Fastaval-fatigue er jeg nu også gået i gang med at (ny)tænke Apocalypse Drow, der nok ikke bliver med D&D-regler, men måske ender som et Lady Blackbird-hack. Mere om det en af de nærmeste dage.

Magician: Impossible på Alexandria

Skriv en kommentar

Takke være Peter Brodersen kan Magician: Impossible nu hentes på Alexandria. Der er også et printvenligt sæt magi(c)kort – så er det folk frit for, om de vil klippe  runde hjørner.

Nu vil jeg gå i gang med at læse Hul.

Fastaval: Jaeger, Greis & Dice

2 kommentarer

Trætheden ovenpå Fastaval er ved at være ude af kroppen.

Jeg kom ikke helt op og ringe i Skæring i år, men ovenpå sidste års tour de force, var det måske forventeligt. Jeg kørte Villa Chinchilla, der nok er det perfekte scenarie at åbne en Fastaval med, og Fucking Mental!, der bare er fedt og et super eksempel på, hvordan man skærer et bipersons-scenarie. Jeg kørte selvfølgelig også mit eget scenarie en enkelt gang.

Som spiller spillede jeg Salvation og Farmer’s Maze, og ingen af scenarierne rykkede 100 procent for mig. I Salvation opførte de helt igennem fede og grusomme karakterer sig alt for pænt og i Farmer’s Maze var der for lidt mulighed for at spille de  interessante roller og interne relationer ud, og det endte som (lidt for) ren investigation.

Magician: Impossible endte med at køre 12 gange og det virkede som om folk havde det rigtig sjovt med scenariet. Mest spøjse oplevelse var, da en ung gut kom op til mig i fællessalen og fortalte at Magician: Impossible havde været ”total fråderen” – jeg er ret sikker på, at han mente det som noget positivt.

Lørdag aften blev jeg sgu lidt træt af det hele. Fem af mine hold blev flyttet ud af deres lokaler og placeret i skurvogne og på gangen foran JohnTV(!) en halv time før spilstart, så kom Morten med noget hård, men helt rimelig, kritik af mit scenarie og så var jeg ikke at finde på nogen af nomineringslisterne. Jeg ved godt det lyder urimeligt forvent, men jeg havde trods alt kun sidste år at sammenligne med!

Søndag var jeg i meget bedre humør og jeg synes det var en helt fin banket, om end der i den grad manglede en skarp Lars Vilhelmsen på scenen eller bare en eller anden form for underholdning. Maden var overraskende ok, en masse seje folk fik Ottoer med hjem og både Dice og Jaeger kom op og snakkede M:I og Reservoir med mig – good stuff.

I modsætning til sidste år er jeg ikke helt klar til at kaste mig over scenarieskrivningen med det samme. Jeg er lidt træt af elvere og D&D, men fik på den anden side snakket nok om Apocalypse Drow – Heart of Underdarkness til at jeg hellere må gå i tænkeboksen omkring det – jeg er også stadig ret glad for titlen.

Og jeg glæder mig rigtig meget til næste ‘val.