Ingen Fastapest. 7 9 13. Men det er nok fordi jeg ikke fik den fulde dosis i år.

Jeg kørte den voksne stil i år – det skal man, når man nu har kastet sig ud i at have tre børn, hvoraf de to er under tre. Det betød at jeg først kom til Hobro om fredagen og det kun som lynvisit med to scenariekørsler, Run Them Again og Paninaro, og så hjem igen.

Det viste sig ikke at blive vildt hektisk, da en Run Them Again-spilleder fra onsdag gerne ville køre det igen og så var jeg egentlig ok med at overlade jobbet til ham. Så jeg brugte i stedet tiden på at snakke og klippe dukker.

Og så skulle det kørefoto 1 (3). Paninaro. Det første af mine Fastavalscenarier hvor jeg var oprigtigt nervøs for, hvordan det ville gå. Det var kun marginalt testet og flere gange op til Fastaval vågnede jeg op med koldsved efter drømme om, hvordan INGEN kunne lave NOGET med de fucking påklædningsdukker.

Men det var jo helt ubegrundet. Spillerne var, over en kam, awesome. Der blev klippet, klistret, syet og ikke mindst spillet bitchy intrigant rollespil med udgangspunkt i en lille kasse stofrester, småtteri fra Søstrene Grene og sakse lånt af Østerskov.

Her 4-5 dage senere, snakker folk stadig, halvejs in character, om deres kreationer på Facebook og war stories har fået en helt ny visuel dimension med foto 2de mange fantastiske affotograferinger af dukker. Da det kørte igen lørdag blev der nedlagt et enkelt hold, og da ingen af de andre spilledere havde lyst til at slippe, hoppede jeg fra og cirklede i stedet lidt mellem holdene. Det var tårevædende sjovt og fantastisk. Jeg er stadig chokeret og vildt glad for, hvordan spillere og spilledere made it work.

Lørdag, hvor jeg gik i rigtig Fastaval-mode, gik derudover med snak, brætspil, hygge og øl. Hvilket gentog sig søndag, hvor det hele rykkede foto 5ud i solen og lige gav stemningen et nøk op. Inden festen holdt det fynske entourage + hang arounds mini-banket ved siden af en absurth pizza-ditto og så var der fest og flere gode vibes, hvor min plan om at gå i nogenlunde tidligt i seng blev kapret af først Jonas og Rasmus og derefter af en perlerække af good people.

Det var altså en short’n’sweet Fastaval i år ovenpå en forholdsvis tung arbejdsbyrde op til selve arrangementet, med scenarieansvarligtjans, eget + bonusscenarier og det så oven i den førnævnte family of five. Det er også derfor, at jeg ikke tænker jeg skal lave mere arrangørarbejde de næste par år. I hvert fald ikke næste år. Jo, jeg vil gerne være sparringspartner på synopser og scenarier, bare sig til. Det bliver sgu nok også meget fedt.

Men en fantastisk Fastaval. Jeg ville skrive ‘som sædvanlig’, men jeg synes alting virkede lige en tand federe i år. Det siger ikke så lidt, når det nu var min 20. af slagsen.