Brudpris: I did Larp

6 kommentarer

Jeg blev lokket til Brudpris af Jeppe og havde jo tidligere hørt Oliver snakke om denne Amish-ære-norske jammerdal af et scenarie og siden det blev afholdt nær mit hood, i pittoreske Gammel Ry, var det jo svært at sige nej.

Jeg tog afsted med et mål om at se, om nu også liverollespil sådan rigtig kunne rock the boat. Ikke sådan græde på Youtube/vi-skal-have-matchende-tatoveringer/you weren’t there, man rocked, men sådan blive ramt lidt mere end af de klassiske fantastiske Fastaval oplevelser.

Og shit, en omgang!

Det var cool, interessant, gribende og tænderskærende forfærdeligt.

Baggrund og præmis kan tjekkes her og Oliver, der i sin uendelige visdom stak mig den samme karakter som han hustlede igennem scenariet tilbage i 2014, har en fin spilrapport her.

Jeg kan ikke rigtig sætte detaljer på, men henover tre dage spillede jeg cirka den mest ubehagelige karakter, jeg nogensinde har spillet i noget scenarie, gjorde forfærdelige ting ved andre og (næsten) uden at blinke, gav jeg køb på alt ordentligt og rigtigt, i ærens navn. Og da alting så klappede for mig og min stakkels karakter lørdag, og det lugtede lidt af redemption, blot for at blive flået brutalt væk igen søndag morgen, var det virkelig hårdt og ubehageligt. Scenariets utrolig fleksible struktur har tydeligvis en usynlig mekanik indbygget, der sikre at ingen er glade når scenariet slutter. Ingen!

Fine rammer, glimrende medspillere, både tæt på og hele vejen udenom, og en oplevelse der stadig niver lidt her tre uger efter. Når det så er sagt, så følte jeg mig helt tryg og ok tilpas hele vejen igennem scenariet og jeg fortryder på ingen måde, at jeg tog afsted. En forfærdelig trist omgang, som jeg ikke ville være foruden. Der kommer til at gå noget tid, før jeg skal spille nordic larp igen. Men igen, jeg laiver jo kun én gang om året.

Nu, nu skal jeg vist skrive noget om nogle seje folk i Warhammer!

Skoro Rassvet: Love and the Russian Winter

Skriv en kommentar

Jeg får spillet alt for lidt rollespil in general. Faktisk kan antal gange jeg har spillet siden Fastaval 2014 tælles på én hånd.

Siden Fastaval har jeg til gengæld også haft fornøjelsen af, at se min bedste rollespils-kompagnon Stefan bliver gift og det kastede, udover fest og awesomeness +5, mere uventede resultater af sig.

Jeg kom nemlig til Stefans polterabend til at snakke liverollespil med Jeppe, og det videreudviklede sig til selve brylluppet, hvor Maria også var der og pludselig havde de lovet at hive fat i mig, når der dukkede et overskueligt livescenarie op, og lovede desuden, at de nok skulle sørge for, at jeg blev udstyret efter alle liverollespillets regler. For det skulle selvfølgelig være et proper kostume-scenarie. Ikke sådan noget kedeligt blackbox pis, sorry, Simon 🙂

Og boom! Lige før min 35-års fødselsdag var jeg så til mit første livescenarie i 10+ år.

Skoro Rassvet 1 -foto by Markéta Haladová

Skoro Rassvet – russiske adelsfolk anno 1855, i skyggen af Krimkrig, Zar-død, kærlighed, intriger og med masser af slavisk mismod, vodka og hårde skæbner.

Og gear. Flotte kjoler, uniformer, latexvåben, duelpistoler og halsklude! Og med Hinmae Mølle som flot og passende kulisse.

Mine medspillere var en blandet flok af folk jeg kendte i forvejen (Piotr, Pixi, Danny, Charles, Maria & Jeppe) og folk jeg ikke havde mødt før, inklusiv et par udlændinge. Men kompetente og gode medspillere over en kam.

Med ankomst onsdag aften og egentlig spilstart torsdag eftermiddag, var der god tid til at lære hinanden at kende, både i og udenfor rollerne og workshoppe sammen med de tjekkiske arrangører, der var dukket op fem mand (m/k) høj.

Hvad end bekymring og nervøsitet jeg havde inden, blev rimelig hurtig manet i jorden, for som Lau konstaterede, så var det jo grundlæggende ”bare” et Fastavalscenarie med kostumer.

Et rigtig fint scenarie, heldigvis, med masser af intriger, fortrængte hemmeligheder, personfnidder, gæld, had og kærlighed. Det var faktisk et ret Lars Agtigt scenarie.

Skoro Rassvet 2 - photo by Markéta Haladová

Men så skal man jo heller ikke underkende, at det hele foregår live og den dimension bare gør noget ved oplevelsen. Selvom jeg efterhånden har spillet en del følelsesladet rollespil omkring borde i klasselokaler, er det bare noget andet, når tre kvinder i store kjoler kaster sig for ens fødder, tryglende om ikke at gå ind i en ære- og vodka-drevet duel, der med garanti ville betyde døden. Eller når den talentfulde digter først, side for side, smider sin 8-år-undervejs bog på den levende ild og efterfølgende skyder sig i husets entre. Det var sgu fedt og selvom jeg på forhånd var usikker på, hvor meget jeg ville kunne blive i universet/karakteren, så var det faktisk sjældent at mine tanker vandrede udenfor scenariet, trods en aktiv spiltid på 7-8 timer.

Som sagt var det ikke SÅ stor en omstilling fra det rollespil jeg kender, men set bagud, kunne/ville jeg nok godt have givet den lidt mere gas. Jeg er rigtig glad for den rolle jeg fik, som sad godt placeret mellem en ubehagelig soldaterfar, en utro kone, en beundrende nabopige og to søstre der skulle holdes øje med. Specielt spillet med mine kone (spillet af den glimrende, Maria Elf) blev meget fint og indebrændt, men kunne måske godt have brugt en lussing eller et pinligt offentlig skænderi mere… men igen, så kunne nogen jo bare have sladret om, at hun havde været i lag med min far imens jeg var i Paris!

Skoro Rassvet 3 - photo by Markéta Haladová

Men det er nok lige en timing ting, i hvert fald for mig, for med en spiltid på 7-8 timer, skal det hele jo ikke fyres af med det samme og samtidig er der risiko for, at noget drukner i andre(s) latente konflikter og drama. Det er nok min største anke, lost potential. Utroskab, hvor ”gerningsmanden” ikke blev afsløret, min karakters skyld i naboens økonomiske ruin, som jeg aldrig hørte noget om og medspillere der var svære at komme i clinch med, fordi de var optaget til anden side. Ikke unikt for live-rollespil, tænker jeg, men måske lidt mere udtalt.

Men det var overordnet rigtig fedt og imponerende gode medspillere, både dem jeg var i infight med og dem der bare var i periferien af mit spil. Jeg er ikke fuldstændig live-konverteret, men hvis der dukkede noget op i stil Skoro Rassvet, ville jeg ikke tøve med at kaste mig ud i det igen.

Skoro Rassvet 4 - photo by Markéta Haladová

All photos by Markéta Haladová, Skoro Rassvet, first Danish run, February 2015. Used by kind permission.