Thorvald Stauning: Varulvepodcaster

Jeg har jo helt glemt at blogge om actual play podcasten Thorvald Staning: Varulvejæger!

Sammen med Team Eftersidning på Eventyr + Andreas kørte jeg sidste år min 2013-grindnight-basker, hvilket blev til tre actionpacked og super lækkert producerede episoder, der udkom ligeomkring der hvor der skulle have været Fastaval.

Masser af oneliners, tjubang og dramatiske optrin. Jeg er vild med resultatet og bilder mig ind, at vi ikke løb i (for) mange af de faldgruber der er, når man konverterer rollespil om til podcastlyd og at scenariet matcher formatet ret godt. Så stor tak til Thomas, Ole, Morten og Andreas for at invitere mig ombord.

Jeg fik også Oliver til at tegne et varulv med pikkelhue – den skal bloggen ikke snydes for.

Derudover snakker vi om en potentiel opfølger, men om det bliver mere kontrolministeriet, en tur med rotterne rundt i Nuln eller måske en Eftersidningen Exclusive ved vi ikke endnu. Thomas og jeg har også lige i forgårs snakket om en mulig Julekalender 2020 – det er ved at være et par år siden, jeg har kørt december-stilen på bloggen, så det kunne være fedt.

Noget kommer der helt sikkert til at ske!

10/52

Fastaval 2020 aflyst

Bunkeren, som jeg er del af, har besluttet at aflyse Fastaval 2020 som følge af Covid-19.

Det er træls, frustrerende, tårefremkaldende og desværre uundgåeligt.

Fastaval er, heldigvis, godt økonomisk polstret, har gode og forstående samarbejdspartnere og deltagere der alle vil Fastaval og vil Fastavals bedste.

Nu skal vi lige have overblik, tage nogen ret store beslutninger om brætspil og scenarier og så er det bare onwards. Fastaval 2020 er død. Længe leve Fastaval.

2019-2020

Sidste år var håbet for 2019, at få skrevet 52 indlæg på bloggen (c’mon, det er bare ét om ugen) og få spillet noget hverdagsrollespil.

Begge dele fejlede eklatant.

Til gengæld skete der en masse andre ting, der dog er virkelig dårligt dokumenteret her.

Mine rotter indtog Fastaval med stor succes og den endelige udgave af den engelske version bør være lige på trapperne.

Der blev podcastet en masse. Papstinenser rundede episode 100, jeg co-wrote to episoder af Eftersidning på Eventyr (#38 & #39) og jeg fik lov til at snakke Over the Edge hos Lænestolsrollespil. Og der er mere på vej!

Jeg sagde ja til at være rolle- og brætspilsansvarlig i Fastavalbunkeren 2020. It’s on.

Jeg deltog i livescenariet Baphomet, fik lov til at rende rundt i uniform og havde en ace-forfærdelig oplevelse. Praise Ardor.

Jeg købte et stykke original Sværd og Trolddom-kunst – mørk dværg FTW!

Jeg hold mig nogenlunde i skindet, når det kom til at købe nyt/gammelt/mere rollespil.

Og ja, så spillede jeg en masse brætspil og var til Spiel 19 i Essen.

Planen for 2020 er så en gentagelse af planen fra sidste år – også fordi jeg pt ikke har store planer om at skrive flere Fastaval-scenarier. Mindst 52 indlæg på bloggen (51 to go – og jeg har lige købt flere trashy Warhammer-bøger!), gerne 24 julekalender-afsnit, og hverdagsrollespil. Bookhounds? Noget Cthulhu? Online måske? Hele Dragonlance-sagaen spillet med Over the Edge-regler? Who knows.

Vi skrives ved i 2020!

Over The Edge #4 + Rotteræs #8

Jeg har, endelig, fået mit eksemplar af den nye udgave af Over the Edge. Det blev et lidt uskønt Kickstarter-forløb, hvor forsinkelser og dodgy forsendelsesfirmaer i Hong Kong endte med at koste mig mere, og skaffe mig den hjem senere, end hvis jeg havde købt den hos Morten i Faraos. Oh well, der var også nogle pdf’er med i kampagnen og et faktisk fint soundtrack. Nu skal jeg bare lige finde tid til at kigge i bogen. De har ændret (på) reglerne og rykket øen, Al Amarja, væk fra Middelhavet, så jeg er på forhånd lidt skeptisk, men jeg glæder mig til at se…

Derudover har jeg i dag, på ShireCon i Langå, kørt Rotteræset et par gange. To rigtig fine afviklinger, der bringer antallet af gange jeg har kørt scenariet op på otte. Det er alligevel en del, synes jeg. Scenariet er sandbox og meget er styret af spillernes valg og terningernes uforudsigelighed, så det er stadig virkelig sjovt at køre – og jeg gør det gerne igen. Hvilke scenarier, egne eller andres, har I kørt flest gange?

Mere underlødig Warhammer-litteratur og lidt om Sværd og Trolddom de kommende dage. Og jeg er i Fastaval-bunkeren for 2020!

“ett extremt bra scenario”

Rotteræset er blevet anmeldt, 5 ud af 5, på et svensk rollespilsforum – jeg ved ikke hvem der har sendt “God45” en kopi – men jeg er naturligvis jätte kul med det.

Sidst i juni har jeg lovet at køre scenariet igen, på ShireCon i Aarhus, hvor jeg også kørte På Røven i Marienburg forrige år.

Og i juli skulle den endelige engelske version også være layoutet og klar – med stor tak til Mette og Søren – det bliver også fedt.

Og så er ideen om et skavens-i-en-ubåd scenarie stadig flydende.

Rats rats rats rats….

Fastaval 2019

Det er efterhånden noget tid siden, men jeg havde en vild Fastaval. Virkelig god og virkelig travl.

Jeg havde sagt ja til at køre tre scenarier, udover mit eget, så der var run på. Og fordi det, på mig, virker til at spiller-disiplinen er blevet bedre, trods godt vejr, var der ingen aflysninger og kun et enkelt hold af Rotteræsets 24(!) hold blev lagt ned.

Så jeg kørte først TRUMP, Stefans bidende magt-scenarie, som gik virkelig fint… på den der ubehagelig måde. Så blæste jeg et virkelig stærkt hold gennem Queen Bees, som blev endnu sjovere end jeg havde håbet og fik kørt fremragende fantasy børne-højde investigation i Sjælehvisker – inklusiv MEGA MAGI!!! Alle tre virkelig gode scenarier.

Rotteræset kørte som sagt 23(!) gange, og jeg tacklede selv tre runder. Gode afviklinger, men jeg var ikke personligt helt oppe og ringe – men jeg var måske også lidt påvirket af, at have spiltestet det tre gange inden – og så falder jeg stadig lidt for nemt tilbage på vane og plejer, selvom Rotteræset, ligesom På Røven i Marienburg, jo er en sandbox med virkelig mange muligheder og retninger. Men spillerne var glade og det var de også på rigtig mange af de andre hold.

Og så fik jeg også lige optaget to podcasts, holdt mikrofon til en talk om brætspilsudgivelse, smuttet hjem til familien, scoopet fede spil i Reallocation og løbet en tur. Og selvfølgelig et par nederlag i Dogs of War.

Og så var Rotteræset jo nomineret til fire Ottoer, hvilket var vildt. Jeg er særlig glad for nomineringen til Bedste Roller, både fordi det er min yndlings-Otto, jeg er rigtig tilfreds med hvordan karaktererne er endt og så fordi det er sjovt, at fire skumle rottemænd var nomineret. Og ekstra fantastisk efterfølgende at “tabe” den kategori til, blandt andet, en enhjørning ridende på en anden enhjørning 🙂

Og så vandt rotterne både Ottoen for Virkemidler (yay status-battle!) og Deltagernes Pris. Jeg ved ikke helt, om jeg endte med at virke lidt nonchalant da jeg gik på scenen efter den sidste. Det var i hvert fald ikke meningen, men jeg var virkelig nervøs, fordi jeg lige fra første sekund i Hobro, grundet de virkelig mange hold, var blevet fortalt, at den jo var sikkert i hus og nærmest kun var mine to lose. Det giver jo et vist pres på et scenarie og så vil rygterne efterfølgende vide, at det faktisk var utrolig tæt løb om denne Otto. Så stor lettelse og glæde over mange tilfredse spillere og spilledere.

Rotteræset kan hentes her og jeg spiller det gerne igen, hvis nogen har lyst. Der er en næsten færdig engelsk version også – den kommer online snart.

Og blev det også annonceret i Hobro, at jeg skal lave bunker-ting frem mod Påsken 2020. Det bliver fed og selvom der følger noget arbejde med, har jeg svært ved at forestille mig, at min næste Fastaval, nummer 26 i den ubrudte række, bliver lige så travl som denne.

 

 

VLW: Skavenslayer

Af William King

Den dynamiske duo peaker i Nuln.

Den første fuldlængde bog om Gotrek og Felix starter under Nuln. I kloakkerne, hvor dværg slayeren og hans sidekick arbejder som kloakjægere, der skal holde hovedsageligt gobliner ude af de underjordiske tunneller, som del af et gustent party.

De render dog hurtigt på et rendezvous mellem en skaven og en suspekt adelig og så ruller bolden og balladen ellers.

Skavenslayer er, i modsætning til den første bog, en sammenhængende historie, men delt ind i helt klare afsnit, hvor Gotrek og Felix, del for del, kommer i clinch med de fire store skavenklaner; Pestilence, Eshin, Scryre og Moulder, med Greyseer Thanquol som den gennemgående bindeled. Det udsætter så Nuln for snigmordere, sygdom, mutant rotter og et ret morsomt og kaotisk angreb på byens stolte College of Engineers. Det virker nærmest som en parade af kanoniske typer af Skavens.

Beskrivelsen af plagede Nuln er virkelig god og folkene omkring Gotrek og Felix er ret fine. Deres krovært, Felix’ love interest og deres rottefænger-venner, inden de omkommer under forfærdelige omstændigheder. Samtidig dukker Felix bror op og fungerer godt som modspil til den ellers lidt flade hovedperson og giver nogle ok gode nuancer og glimt af hans baggrund. Der er også et par interessante bedsteborgere, en intrigant hofsnog/spion og en venlig læge, der giver noget fin stemning og baggrund til bogen.

Og ja, så er der der Skavens, som vi jo nu ved fortsætter med at være i kølevandet på Felix og Gotrek fremefter. De fungerer rigtig fint i bogen, men de er også virkelig fjollede. Også for fjollede, synes jeg. Deres enorme egoer og altoverskyggende behov for at være intrigante spænder non-stop ben for dem selv. De er mere egomaniske komedieskurke end farlige og ondskabsfulde rotter. Men det fungerer og det også set igennem det prisme, at mit kommende Fastaval-scenarie bliver skrevet.

Sammen med den første bog i serien (anmeldelse coming up – når et par andre er besøgt) klart den bedste, af dem jeg har læst so far. Nuln Fiction.

Bog: 5/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 4/6

Marienburg, revisited

I går smuttede til Aarhus, hvor mini-kongressen Shire Con havde spurgt, om ikke jeg ville komme forbi med et scenarie. Jeg tog Marienburg-elverne og selvom jeg ikke er helt tilfreds med min finale, så var der vanligt sjovt at køre og det virkede til at spillerne havde det fedt – både dem der aldrig havde spillet den type scenarie og ham der, efterfølgende, indrømmede at han faktisk havde spillet det før, på Fastaval, men gerne ville prøve det igen.

Og det er stadig et sjovt scenarie at køre, selv her sjette (eller syvende?) gang. Når de små sedler på karakterarkene begynder at ryge og starter hemmelighedslavinen er altid en fornøjelse og så knuselsker jeg stadig alle fem karakterer. Hver eneste gang jeg har spillet scenariet, er det en ny karakter der har shinet og gruppens forhold og forvikling er blevet twisted på en ny måde.

Og så er Shire Con et fint arrangement. En privatkongres, med omkring 30 deltagere, henover fire dage, udsprunget af folk der tog på Fastaval sammen, som så på tre år er vokset, med både rolle- og brætspil og andre aktiviteter som vinsmagning og kanoture. Vildt og skønt koncept.

Dronningen på Smaragdtronen, post-Fastaval

Hjemme fra Fastaval!

Ingen pest!

Men rimelig træt!

Mit fokus i år lå naturligt på Dronningen på Smaragdtronen, Stefans og mit Lovecraftian, Gaimanske intrigescenarie, som endte med at køre med imponerende 16 hold og rigtig pæn succes – nok til en fin tredjeplads i kampen om Deltagernes Pris.

Det var ikke det nemmeste scenarie, hverken at spille eller køre, men jeg er stadig virkelig glad for de valg vi har truffet og de mekaniske-moves der driver scenariet frem og synes at de holder. De tæller:

• En konflikt-mekanik med terninger, hvor beskrivelser og rul skal spille sammen.
• En intrigemekanik, hvor spilpersonerne langsomt tynder ud i en pool af glaskugler, der, kugle for kugle, øger risikoen for, at karaktererne knækker.
• Karakterer der, atypisk for intrigescenarier, ikke kender hinanden forud og dermed åbner op for, at spillerne kan skabe relationer karaktererne imellem baseret på, hvordan spillet forløber.
• Brug af omvendt kronologi i en række scener.

Efter at have kigget de mange feedbacksedler igennem tør jeg godt sige, at det overordnet lykkedes rigtig godt at få til at spille sammen og generelt kørte fint, med enkelte glitches og småfejl.

Og, som På Røven i Marienburg, var scenariet en imponerende war stories generator, fordi ingen to afvikling forløb ens og som forventet var slutresultatet i 4 ud af 5 afviklinger episke nederlag til de revolutionære/anarkistiske “helte” der gik op i mod Dronningen.

Af småting der glippede, var det irriterende at opdage, at det ikke var den rigtige/opdaterede version af scenariet der var printet af Fastaval til spillederne. Det betød at spillerne, og ikke kun Otto-dommerne, måtte slås med en lille håndfuld irriterende stress-relaterede layoutfejl i karakterarkene. En del blev dog fixet til anden afvikling, takke være Infoen. Go, Info!

Scenariet kan nu hentes, i rettet og minimalt opdateret version, på Alexandria. Sig til, hvis I mangler poser og glasperler til afvikling… jeg har en del.

 

Fastaval 2018 – Dronningen på Smaragdtronen

Det er snart Fastaval. Tid til at få lidt liv i bloggen!

Jeg har sammen med Stefan et scenarie på programmet!

Dronningen på Smaragdtronen er den foreløbige kulmination på min glæde og fascination af Neil Gaimans novelle og Martin Wallaces’ brætspil, begge med titlen A Study in Emerald.

Ideen var, at lave et scenarie, hvor karaktererne er revolutionære, der forsøger at styrte de siddende magthavere, i skikkelse af Cthulhu og hans søskende. Det skulle være et intrige-scenarie, hvor karakterer undervejs bukker under og svigter revolutionen og deres kammerater og det hele kører frem i mod en en klimaks, hvor succes afhænger af, hvem der stoler på hvem og om mulige forrædere er blevet gennemskuet.

Og det er, synes jeg, lykkes ret godt.

Stefan og jeg har skrevet et par scenarier sammen før, men aldrig til Fastaval og aldrig et scenarie af denne kaliber. Det har været lidt tough, men også fedt.

I starten synes jeg virkelig det var svært, at få indspark til noget som var ”min ide”. Stefan rystede ret hurtigt posen i forhold til nogen af de mekanikker jeg havde forestillet mig som centrale for scenariet, men det er helt sikkert endt som et bedre scenarie fordi det blev gjort og det er rart, at man kan se aftryk af os begge i det færdige scenarie.

Samtidig er det også et scenarie, hvor rollespilsdelen og mekanikdelen er blevet viklet rigtig stramt sammen – endnu mere end i På Røven i Marienburg. Derfor har det været lidt en balancegang, at holde det fra at ende som et rent gamist semi-brætspil. Jeg tror det er lykkes og samtidig har jeg skelet til den feedback der var på Vinterulvene, så spillerne har fået flere værktøjer til at spille ROLLEspil med deres karakter – som forøvrigt er blev rigtig gode.

Nu er det on og på programmet. Torsdag aften og lørdag eftermiddag. Lige nu sidder jeg og retter de obligatoriske småfejl i teksten, men hvis man vil se scenariet nu, eller måske sågar køre det, kan man bare sige til, så sender jeg det gerne.

Måske lidt om lir og mekanik en af dagene.