“ett extremt bra scenario”

4 kommentarer

Rotteræset er blevet anmeldt, 5 ud af 5, på et svensk rollespilsforum – jeg ved ikke hvem der har sendt “God45” en kopi – men jeg er naturligvis jätte kul med det.

Sidst i juni har jeg lovet at køre scenariet igen, på ShireCon i Aarhus, hvor jeg også kørte På Røven i Marienburg forrige år.

Og i juli skulle den endelige engelske version også være layoutet og klar – med stor tak til Mette og Søren – det bliver også fedt.

Og så er ideen om et skavens-i-en-ubåd scenarie stadig flydende.

Rats rats rats rats….

Reklamer

Fastaval 2019

2 kommentarer

Det er efterhånden noget tid siden, men jeg havde en vild Fastaval. Virkelig god og virkelig travl.

IMG_1163 2Jeg havde sagt ja til at køre tre scenarier, udover mit eget, så der var run på. Og fordi det, på mig, virker til at spiller-disiplinen er blevet bedre, trods godt vejr, var der ingen aflysninger og kun et enkelt hold af Rotteræsets 24(!) hold blev lagt ned.

Så jeg kørte først TRUMP, Stefans bidende magt-scenarie, som gik virkelig fint… på den der ubehagelig måde. Så blæste jeg et virkelig stærkt hold gennem Queen Bees, som blev endnu sjovere end jeg havde håbet og fik kørt fremragende fantasy børne-højde investigation i Sjælehvisker – inklusiv MEGA MAGI!!! Alle tre virkelig gode scenarier.

Rotteræset kørte som sagt 23(!) gange, og jeg tacklede selv tre runder. Gode afviklinger, men jeg var ikke personligt helt oppe og ringe – men jeg var måske oIMG_1189 2gså lidt påvirket af, at have spiltestet det tre gange inden – og så falder jeg stadig lidt for nemt tilbage på vane og plejer, selvom Rotteræset, ligesom På Røven i Marienburg, jo er en sandbox med virkelig mange muligheder og retninger. Men spillerne var glade og det var de også på rigtig mange af de andre hold.

Og så fik jeg også lige optaget to podcasts, holdt mikrofon til en talk om brætspilsudgivelse, smuttet hjem til familien, scoopet fede spil i Reallocation og løbet en tur. Og selvfølgelig et par nederlag i Dogs of War.

58382050_353301231971469_6826091476011712512_n

Og så var Rotteræset jo nomineret til fire Ottoer, hvilket var vildt. Jeg er særlig glad for nomineringen til Bedste Roller, både fordi det er min yndlings-Otto, jeg er rigtig tilfreds med hvordan karaktererne er endt og så fordi det er sjovt, at fire skumle rottemænd var nomineret. Og ekstra fantastisk efterfølgende at “tabe” den kategori til, blandt andet, en enhjørning ridende på en anden enhjørning 🙂

Og så vandt rotterne både Ottoen for Virkemidler (yay status-battle!) og Deltagernes Pris. Jeg ved ikke helt, om jeg endte med at virke lidt nonchalant da jeg gik på scenen efter den sidste. Det var i hvert fald ikke meningen, men jeg var virkelig nervøs, fordi jeg lige fra første sekund i Hobro, grundet de virkelig mange hold, var blevet fortalt, at den jo var sikkert i hus og nærmest kun var mine to lose. Det giver jo et vist pres på et scenarie og så vil rygterne efterfølgende vide, at det faktisk var utrolig tæt løb omIMG_1191 2 denne Otto. Så stor lettelse og glæde over mange tilfredse spillere og spilledere.

Rotteræset kan hentes her og jeg spiller det gerne igen, hvis nogen har lyst. Der er en næsten færdig engelsk version også – den kommer online snart.

Og blev det også annonceret i Hobro, at jeg skal lave bunker-ting frem mod Påsken 2020. Det bliver fed og selvom der følger noget arbejde med, har jeg svært ved at forestille mig, at min næste Fastaval, nummer 26 i den ubrudte række, bliver lige så travl som denne.

 

 

VLW: Skavenslayer

3 kommentarer

IMG_9307

Af William King

Den dynamiske duo peaker i Nuln.

Den første fuldlængde bog om Gotrek og Felix starter under Nuln. I kloakkerne, hvor dværg slayeren og hans sidekick arbejder som kloakjægere, der skal holde hovedsageligt gobliner ude af de underjordiske tunneller, som del af et gustent party.

De render dog hurtigt på et rendezvous mellem en skaven og en suspekt adelig og så ruller bolden og balladen ellers.

Skavenslayer er, i modsætning til den første bog, en sammenhængende historie, men delt ind i helt klare afsnit, hvor Gotrek og Felix, del for del, kommer i clinch med de fire store skavenklaner; Pestilence, Eshin, Scryre og Moulder, med Greyseer Thanquol som den gennemgående bindeled. Det udsætter så Nuln for snigmordere, sygdom, mutant rotter og et ret morsomt og kaotisk angreb på byens stolte College of Engineers. Det virker nærmest som en parade af kanoniske typer af Skavens.

Beskrivelsen af plagede Nuln er virkelig god og folkene omkring Gotrek og Felix er ret fine. Deres krovært, Felix’ love interest og deres rottefænger-venner, inden de omkommer under forfærdelige omstændigheder. Samtidig dukker Felix bror op og fungerer godt som modspil til den ellers lidt flade hovedperson og giver nogle ok gode nuancer og glimt af hans baggrund. Der er også et par interessante bedsteborgere, en intrigant hofsnog/spion og en venlig læge, der giver noget fin stemning og baggrund til bogen.

Og ja, så er der der Skavens, som vi jo nu ved fortsætter med at være i kølevandet på Felix og Gotrek fremefter. De fungerer rigtig fint i bogen, men de er også virkelig fjollede. Også for fjollede, synes jeg. Deres enorme egoer og altoverskyggende behov for at være intrigante spænder non-stop ben for dem selv. De er mere egomaniske komedieskurke end farlige og ondskabsfulde rotter. Men det fungerer og det også set igennem det prisme, at mit kommende Fastaval-scenarie bliver skrevet.

Sammen med den første bog i serien (anmeldelse coming up – når et par andre er besøgt) klart den bedste, af dem jeg har læst so far. Nuln Fiction.

Bog: 5/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 4/6

Marienburg, revisited

1 kommentar

I går smuttede til Aarhus, hvor mini-kongressen Shire Con havde spurgt, om ikke jeg ville komme forbi med et scenarie. Jeg tog Marienburg-elverne og selvom jeg ikke er helt tilfreds med min finale, så var der vanligt sjovt at køre og det virkede til at spillerne havde det fedt – både dem der aldrig havde spillet den type scenarie og ham der, efterfølgende, indrømmede at han faktisk havde spillet det før, på Fastaval, men gerne ville prøve det igen.

IMG_8487Og det er stadig et sjovt scenarie at køre, selv her sjette (eller syvende?) gang. Når de små sedler på karakterarkene begynder at ryge og starter hemmelighedslavinen er altid en fornøjelse og så knuselsker jeg stadig alle fem karakterer. Hver eneste gang jeg har spillet scenariet, er det en ny karakter der har shinet og gruppens forhold og forvikling er blevet twisted på en ny måde.

Og så er Shire Con et fint arrangement. En privatkongres, med omkring 30 deltagere, henover fire dage, udsprunget af folk der tog på Fastaval sammen, som så på tre år er vokset, med både rolle- og brætspil og andre aktiviteter som vinsmagning og kanoture. Vildt og skønt koncept.

Dronningen på Smaragdtronen, post-Fastaval

Skriv en kommentar

Hjemme fra Fastaval!

Ingen pest!

Men rimelig træt!

Mit fokus i år lå naturligt på Dronningen på Smaragdtronen, Stefans og mit Lovecraftian, Gaimanske intrigescenarie, som endte med at køre med imponerende 16 hold og rigtig pæn succes – nok til en fin tredjeplads i kampen om Deltagernes Pris.

Det var ikke det nemmeste scenarie, hverken at spille eller køre, men jeg er stadig virkelig glad for de valg vi har truffet og de mekaniske-moves der driver scenariet frem og synes at de holder. De tæller:

  • En konflikt-mekanik med terninger, hvor beskrivelser og rul skal spille sammen.
  • En intrigemekanik, hvor spilpersonerne langsomt tynder ud i en pool af glaskugler, der, kugle for kugle, øger risikoen for, at karaktererne knækker.
  • Karakterer der, atypisk for intrigescenarier, ikke kender hinanden forud og dermed åbner op for, at spillerne kan skabe relationer karaktererne imellem baseret på, hvordan spillet forløber.
  • Brug af omvendt kronologi i en række scener.

Efter at have kigget de mange feedbacksedler igennem tør jeg godt sige, at det overordnet lykkedes rigtig godt at få til at spille sammen og generelt kørte fint, med enkelte glitches og småfejl.

Og, som På Røven i Marienburg, var scenariet en imponerende war stories generator, fordi ingen to afvikling forløb ens og som forventet var slutresultatet i 4 ud af 5 afviklinger episke nederlag til de revolutionære/anarkistiske “helte” der gik op i mod Dronningen.

Af småting der glippede, var det irriterende at opdage, at det ikke var den rigtige/opdaterede version af scenariet der var printet af Fastaval til spillederne. Det betød at spillerne, og ikke kun Otto-dommerne, måtte slås med en lille håndfuld irriterende stress-relaterede layoutfejl i karakterarkene. En del blev dog fixet til anden afvikling, takke være Infoen. Go, Info!

Scenariet kan nu hentes, i rettet og minimalt opdateret version, på Alexandria. Sig til, hvis I mangler poser og glasperler til afvikling… jeg har en del.

 

Fastaval 2018 – Dronningen på Smaragdtronen

Skriv en kommentar

Det er snart Fastaval. Tid til at få lidt liv i bloggen!

Jeg har sammen med Stefan et scenarie på programmet!

Dronningen på Smaragdtronen er den foreløbige kulmination på min glæde og fascination af Neil Gaimans novelle og Martin Wallaces’ brætspil, begge med titlen A Study in Emerald.

Ideen var, at lave et scenarie, hvor karaktererne er revolutionære, der forsøger at styrte de siddende magthavere, i skikkelse af Cthulhu og hans søskende. Det skulle være et intrige-scenarie, hvor karakterer undervejs bukker under og svigter revolutionen og deres kammerater og det hele kører frem i mod en en klimaks, hvor succes afhænger af, hvem der stoler på hvem og om mulige forrædere er blevet gennemskuet.

Og det er, synes jeg, lykkes ret godt.

Stefan og jeg har skrevet et par scenarier sammen før, men aldrig til Fastaval og aldrig et scenarie af denne kaliber. Det har været lidt tough, men også fedt.

I starten synes jeg virkelig det var svært, at få indspark til noget som var ”min ide”. Stefan rystede ret hurtigt posen i forhold til nogen af de mekanikker jeg havde forestillet mig som centrale for scenariet, men det er helt sikkert endt som et bedre scenarie fordi det blev gjort og det er rart, at man kan se aftryk af os begge i det færdige scenarie.

Samtidig er det også et scenarie, hvor rollespilsdelen og mekanikdelen er blevet viklet rigtig stramt sammen – endnu mere end i På Røven i Marienburg. Derfor har det været lidt en balancegang, at holde det fra at ende som et rent gamist semi-brætspil. Jeg tror det er lykkes og samtidig har jeg skelet til den feedback der var på Vinterulvene, så spillerne har fået flere værktøjer til at spille ROLLEspil med deres karakter – som forøvrigt er blev rigtig gode.

Nu er det on og på programmet. Torsdag aften og lørdag eftermiddag. Lige nu sidder jeg og retter de obligatoriske småfejl i teksten, men hvis man vil se scenariet nu, eller måske sågar køre det, kan man bare sige til, så sender jeg det gerne.

Måske lidt om lir og mekanik en af dagene.

IMG_6831

De misforståede novellescenarier

12 kommentarer

Jeg har kigget på feedbacksedlerne fra årets Fastaval og folk har virkelig været glade for Vinterulvene. Der er kun 2-3 sure sedler og så selvfølgelig dem fra Thor, hvor jeg helt rimeligt får hug. Undskyld.

FullSizeRender 52

Men det der går igen en del steder under ”hvad kunne have gjort oplevelsen bedre?” er sætninger som ”længere tid til at spille rollernes relationer”, ”en halv time mere” og ”der var for lidt plads til rollespil”.

Og det er jo dejligt, at folk gerne vil bruge mere tid på ens scenarier…

… men det er også lidt irriterende, når nu man har brugt virkelig meget energi på at få skrevet et scenarie der er så skåret ind til benet og fokuseret, at det faktisk kan køre på to timer.

Så er der måske brug for, at klæde spillerne bedre på, så der er en forventningsafstemning i forhold til, hvad man faktisk kan nå på en to timers blok? Eller er det stadig os scenarieforfattere der har svært ved at naile formen?

For indrømmet, mit første novellescenarie Thorvald Stauning – Varulvejæger vil måske nok lige lovlig meget på to timer. Varulveskydende action, en ret fin på-hovedet investigation mekanik og karakterer der ligger op til spil rollerne imellem. Det et super fint scenarie, men bør nok have tre timer til at folde sig ud.

Paninaro var også en kende presset for tid og gik jo rask væk 1 time over for en gruppe eller to (de opdagede nok ikke, at det faktisk ikke var rollespil), men kunne godt lige klemmes hjem indenfor tidsgrænsen.

Men denne gang skulle det være anderledes. Vinterulvene skulle være et actionscenarie og det skulle handle om jagt. Jagt skulle gennemsyre alle elementerne i scenariet. Mekanik, karakterer, fortælling. Og så skulle det fandme være et novellescenarie!

Derfor endte jeg med at skære alle relationer mellem rollerne væk fra karakterarkene. Selvom jeg elsker intriger og ballade mellem karakterer, duede det bare ikke det her scenarie. Der var plads nok i scenariet til at der kunne ske ting mellem karaktererne undervejs, men det var tæt koblet til mekanikken og jagten, og skulle komme af sig selv.

Der røg også et par scener undervejs, inklusiv en langsommere lær-karaktererne-at-kende opstart.

Det prøvede jeg også at være ærlig om i foromtalen, og jeg synes ikke den lover andet end det der blev leveret (udover at jeg måske godt kunne have fortalt lidt mere om den stramme scenestruktur/minimale frihed i overordnet ret på scenariet).

Derfor er det lidt frustrerende, når man så læser at spillerne ikke føler de har fået nok karakter-udfoldelse og for lidt relationsspil og godt kunne have brugt mere tid.

Hey spillere. I kan ikke få det hele!

Eller, jo det kan I godt, men ikke på to timer.

Novellescenarier er  ifølge Fastaval “Scenarier der skal kunne afvikles på max 2 timer, alt inklusivt, og især er oplagte til en stærk eller skæv grundidé, der kan give godt spil i halvanden time, men ikke i fem.”

Older Entries