Dronningen på Smaragdtronen, post-Fastaval

Skriv en kommentar

Hjemme fra Fastaval!

Ingen pest!

Men rimelig træt!

Mit fokus i år lå naturligt på Dronningen på Smaragdtronen, Stefans og mit Lovecraftian, Gaimanske intrigescenarie, som endte med at køre med imponerende 16 hold og rigtig pæn succes – nok til en fin tredjeplads i kampen om Deltagernes Pris.

Det var ikke det nemmeste scenarie, hverken at spille eller køre, men jeg er stadig virkelig glad for de valg vi har truffet og de mekaniske-moves der driver scenariet frem og synes at de holder. De tæller:

  • En konflikt-mekanik med terninger, hvor beskrivelser og rul skal spille sammen.
  • En intrigemekanik, hvor spilpersonerne langsomt tynder ud i en pool af glaskugler, der, kugle for kugle, øger risikoen for, at karaktererne knækker.
  • Karakterer der, atypisk for intrigescenarier, ikke kender hinanden forud og dermed åbner op for, at spillerne kan skabe relationer karaktererne imellem baseret på, hvordan spillet forløber.
  • Brug af omvendt kronologi i en række scener.

Efter at have kigget de mange feedbacksedler igennem tør jeg godt sige, at det overordnet lykkedes rigtig godt at få til at spille sammen og generelt kørte fint, med enkelte glitches og småfejl.

Og, som På Røven i Marienburg, var scenariet en imponerende war stories generator, fordi ingen to afvikling forløb ens og som forventet var slutresultatet i 4 ud af 5 afviklinger episke nederlag til de revolutionære/anarkistiske “helte” der gik op i mod Dronningen.

Af småting der glippede, var det irriterende at opdage, at det ikke var den rigtige/opdaterede version af scenariet der var printet af Fastaval til spillederne. Det betød at spillerne, og ikke kun Otto-dommerne, måtte slås med en lille håndfuld irriterende stress-relaterede layoutfejl i karakterarkene. En del blev dog fixet til anden afvikling, takke være Infoen. Go, Info!

Scenariet kan nu hentes, i rettet og minimalt opdateret version, på Alexandria. Sig til, hvis I mangler poser og glasperler til afvikling… jeg har en del.

 

Reklamer

Fastaval 2018 – Dronningen på Smaragdtronen

Skriv en kommentar

Det er snart Fastaval. Tid til at få lidt liv i bloggen!

Jeg har sammen med Stefan et scenarie på programmet!

Dronningen på Smaragdtronen er den foreløbige kulmination på min glæde og fascination af Neil Gaimans novelle og Martin Wallaces’ brætspil, begge med titlen A Study in Emerald.

Ideen var, at lave et scenarie, hvor karaktererne er revolutionære, der forsøger at styrte de siddende magthavere, i skikkelse af Cthulhu og hans søskende. Det skulle være et intrige-scenarie, hvor karakterer undervejs bukker under og svigter revolutionen og deres kammerater og det hele kører frem i mod en en klimaks, hvor succes afhænger af, hvem der stoler på hvem og om mulige forrædere er blevet gennemskuet.

Og det er, synes jeg, lykkes ret godt.

Stefan og jeg har skrevet et par scenarier sammen før, men aldrig til Fastaval og aldrig et scenarie af denne kaliber. Det har været lidt tough, men også fedt.

I starten synes jeg virkelig det var svært, at få indspark til noget som var ”min ide”. Stefan rystede ret hurtigt posen i forhold til nogen af de mekanikker jeg havde forestillet mig som centrale for scenariet, men det er helt sikkert endt som et bedre scenarie fordi det blev gjort og det er rart, at man kan se aftryk af os begge i det færdige scenarie.

Samtidig er det også et scenarie, hvor rollespilsdelen og mekanikdelen er blevet viklet rigtig stramt sammen – endnu mere end i På Røven i Marienburg. Derfor har det været lidt en balancegang, at holde det fra at ende som et rent gamist semi-brætspil. Jeg tror det er lykkes og samtidig har jeg skelet til den feedback der var på Vinterulvene, så spillerne har fået flere værktøjer til at spille ROLLEspil med deres karakter – som forøvrigt er blev rigtig gode.

Nu er det on og på programmet. Torsdag aften og lørdag eftermiddag. Lige nu sidder jeg og retter de obligatoriske småfejl i teksten, men hvis man vil se scenariet nu, eller måske sågar køre det, kan man bare sige til, så sender jeg det gerne.

Måske lidt om lir og mekanik en af dagene.

IMG_6831

De misforståede novellescenarier

12 kommentarer

Jeg har kigget på feedbacksedlerne fra årets Fastaval og folk har virkelig været glade for Vinterulvene. Der er kun 2-3 sure sedler og så selvfølgelig dem fra Thor, hvor jeg helt rimeligt får hug. Undskyld.

FullSizeRender 52

Men det der går igen en del steder under ”hvad kunne have gjort oplevelsen bedre?” er sætninger som ”længere tid til at spille rollernes relationer”, ”en halv time mere” og ”der var for lidt plads til rollespil”.

Og det er jo dejligt, at folk gerne vil bruge mere tid på ens scenarier…

… men det er også lidt irriterende, når nu man har brugt virkelig meget energi på at få skrevet et scenarie der er så skåret ind til benet og fokuseret, at det faktisk kan køre på to timer.

Så er der måske brug for, at klæde spillerne bedre på, så der er en forventningsafstemning i forhold til, hvad man faktisk kan nå på en to timers blok? Eller er det stadig os scenarieforfattere der har svært ved at naile formen?

For indrømmet, mit første novellescenarie Thorvald Stauning – Varulvejæger vil måske nok lige lovlig meget på to timer. Varulveskydende action, en ret fin på-hovedet investigation mekanik og karakterer der ligger op til spil rollerne imellem. Det et super fint scenarie, men bør nok have tre timer til at folde sig ud.

Paninaro var også en kende presset for tid og gik jo rask væk 1 time over for en gruppe eller to (de opdagede nok ikke, at det faktisk ikke var rollespil), men kunne godt lige klemmes hjem indenfor tidsgrænsen.

Men denne gang skulle det være anderledes. Vinterulvene skulle være et actionscenarie og det skulle handle om jagt. Jagt skulle gennemsyre alle elementerne i scenariet. Mekanik, karakterer, fortælling. Og så skulle det fandme være et novellescenarie!

Derfor endte jeg med at skære alle relationer mellem rollerne væk fra karakterarkene. Selvom jeg elsker intriger og ballade mellem karakterer, duede det bare ikke det her scenarie. Der var plads nok i scenariet til at der kunne ske ting mellem karaktererne undervejs, men det var tæt koblet til mekanikken og jagten, og skulle komme af sig selv.

Der røg også et par scener undervejs, inklusiv en langsommere lær-karaktererne-at-kende opstart.

Det prøvede jeg også at være ærlig om i foromtalen, og jeg synes ikke den lover andet end det der blev leveret (udover at jeg måske godt kunne have fortalt lidt mere om den stramme scenestruktur/minimale frihed i overordnet ret på scenariet).

Derfor er det lidt frustrerende, når man så læser at spillerne ikke føler de har fået nok karakter-udfoldelse og for lidt relationsspil og godt kunne have brugt mere tid.

Hey spillere. I kan ikke få det hele!

Eller, jo det kan I godt, men ikke på to timer.

Novellescenarier er  ifølge Fastaval “Scenarier der skal kunne afvikles på max 2 timer, alt inklusivt, og især er oplagte til en stærk eller skæv grundidé, der kan give godt spil i halvanden time, men ikke i fem.”

Fastaval 2017 – var dét, hvad det var?

2 kommentarer

Jeg har da også været på Fastaval – 23. år i streg!

Jeg havde en virkelig god Fastaval – faktisk lidt for kort. I et anfald af voksenfornuft og rimelighedsregnskab med Mette, der stod med to børn alene, uden bil, når jeg smuttede til Hobronx, tog jeg først til Fastaval torsdag morgen og vendte hjem en dags tid midtvejs.

onsdag aften spillede jeg Freedom: The Underground Railroad derhjemme.

Torsdag landede jeg sammen med min ældste rollespil- og Fastaval-kompangnon Martin i Hobro og jeg kastede mig pronto ud i en spillederworkshop sammen med Nynne. Vi havde, heldigvis, ikke ikke preppet alt for hårdt, og sparet powerpointpræsentationen væk, men de tre fremmødte virkede ikke alt for skuffede. To af dem skulle for øvrigt slet ikke køre scenarier i år! Men vi snakkede en times tid og det var helt fint.

Så var der tid til at kick back, læse scenarier, og gøre sig mentalt klar til første run af Vinterulvene – mit Warhammernovellescenarie.

Her blev 8 hold sat i gang og jeg ventede sammen med den tilbageværende spiller på, hvad reservekøguden ville sende i vores retning. Oliver, Relic og en tredje gut kom ind og sendte mine fire jægere godt undervejs i en fin opvisning af fortælle-action og  historie-løft i flok. Det var fedt.

Om aftenen kørte jeg Heksefeber med en super gruppe spillere og selvom det ikke blev tragisk, blev det virkelig godt og intenst. Mange gode optrin, elegante twists og dramatiske scener. Og så kører det bare super smooth – trods 15 karakterer og meget tekst. Og så er det VIRKELIG pænt layoutet. Pænere end mit!

Martin og jeg sov på Østerskov og trods ro, ingen snorkere og kun én øl indenfor vesten, sov jeg elendigt.

Fredag for- og eftermiddag spillede vi brætspil – blandt andet et nederlag i mit yndlingsspil. Så flere Vinterulve – hvor min egen afvikling endte sådan lidt meh, imens de fleste andre grupper kørte ace. Et enkelt hold blev lagt ned.

Så kørte jeg tilbage til Silkeborg og var voksen og spillede Ingenious med den 3-årige mm.

Lørdag aften vendte jeg tilbage til Fastaval og kastede mig direkte ud i Farfars Nimbus. Det kørte som en drøm, med to spillere der kendte hinanden godt og en tredjespiller der havde kørt scenariet dagen før og lige selv måtte have en tur Danmark rundt. Jeg har sjældent set et scenarie, hvor en foromtale har ramt så præcist de rigtige spillere.

Så to øl i baren inden jeg opgav at vente på nomineringstekster. Tilbage på Østerskov kunne jeg selvfølgelig ikke sover og tjekkede min telefon 17 gange inden jeg faldt i søvn et par timer senere.

Søndag var packed. Først skulle Ottoræset, 5 benhårde kilometer mod Piotr, overstås. Desværre gik det som forventet og trods lang føring og et par gange, hvor jeg troede at min modstander var rystet, piskede han fra mig med en kilometer igen og slog mig med cirka 15 sekunder. Ellers en dejlig tur og konkurrenceelementet barberede 30 sekunder af min tid på distancen i år. Vi gentager succesen næste år!

Så optog vi en Papstinenser podcast med brødrene Bondesen, der også podcaster om brætspil, og bagefter tævede de mig også i mit yndlingsbrætspil.

Og hov, så kørte der jo også lige tre hold Reservoir Elves på re-run søndag! Det holder stadig og folk var virkelig glade. Det fortjener dog snart en strammende opdatering og måske en upgrade til 5th edition? Der kørte også en runde Paninaro til Fastaval Junior – den har jeg dog ikke hørt noget fra.

Så en halv times chill, så på Hotel Amerika i fremragende selskab og så til fest, hvor dørene var åbne og alt klar, da vi ankom. Purrrfect.

Virkelig fint Otto-show. Ingen af Vinterulvenes Otto-nomineringer (Virkemidler og Formidling) endte som pingviner, men det er sgu ok. Ditto at Heksefeber smuttede foran os andre i Publikumsprisen – det er et virkelig godt scenarie, som jeg gerne kører i Aarhus eller omegn. Og så lidt bobler og en masse hyggelig snak og så lige en nat mere med elendig søvn. Yay!

Jeg havde en virkelig god ’val og kunne godt have brugt en dag mere til at få spillet noget rollespil og noget mere papskubberi. Vi må se næste år. Jeg glæder mig allerede.

Nu er den her: Marienburg Gazetteer!

2 kommentarer

Fastaval! Yes! Awesome! Men først skal vi lige have noget ud i verden…

For nu findes den: Marienburg Gazetteer – et Warhammer Bootleg. Originalt skrevet til denne blog i julen 2016 og nu samlet, (små)redigeret og layoutet af mig og illustreret af den virkelig dygtige Johan Tieldow.

IMG_2950Og den er blevet vildt flot. Præcis som jeg havde håbet den ville komme til at se ud. 32 sider ol’ school Warhammer Fantasy-stemning med sjove tyskklingende navne, kaos, skidt, skavens og skummel ondskab.

De fleste bidragydere fik et eksemplar på Fastaval og de resterende har dem på vej med posten. På Fastaval tændte den masser af lyst til at kaste sig ud i rollespil – så mission accomplished.

Skulle der være andre folk derude, der kunne tænke sig et eksemplar af den virkelig fine “udgivelse”, den første på outfittet Kobold on a Budget, er det selvfølgelig muligt – den koster whoppin’ 35 kroner (og ja, det er inklusiv forsendelse, som er 32 kroner…) – så smid mig en mail på kristian @ frekvens.dk, hvis du vil erhverve en kopi – det er ultra limited oplag.

FullSizeRender 49Og den er altså VIRKELIG pæn. Der kommer sikkert også en pdf-version på et tidspunkt og ellers click forbi Johans hjemmeside, hvor der er masser af fantastisk artwork tilgængeligt for a buck. Han er for vild!

Og undskyld til Louise, hvis mellemnavn jeg har stavet småforkert.

Og nu til Fastaval tilbageblik. Det var OGSÅ awesome (og ret Warhammered).

Foromtale: Vinterulvene

1 kommentar

Nord for Ostland, i den snedækkede ødemark, der leder frem mod Sharguns Tinder er fire jægere i hælene på deres bytte. Bistre og stålsatte forfølger de ham. De har jaget ham gennem det halve af Imperiet. Nu er de så tæt på, at de næsten kan dufte hans harske sved i den stride, kolde vind. Intet kan stoppe dem…

… Samtidig lyder der våbenlarm og glammen fra hæse struber bag dem. For noget har fået færten af de fire jægere, og kaoskræfterne er ikke sådan at ryste af.

Vinterulvene er et Warhammer actionscenarie om fire kvinders jagt på en nederdrægtig forbryder. Om at være både jæger og bytte. En jagt i højt tempo, hvor de fire må arbejde sammen og udnytte deres ressourcer og evner til det yderste, for at nå deres mål.

Det er også en jagt, som ikke alle overlever.

Mindst én karakter vil undervejs bide i det frosne, visne græs. Så det handler også om at drage fordel af de andres svaghed, positionere sig til finalen og udnytte enhver chance og mulighed.

For når du har Khornes blodhunde i hælene, behøver du ikke være den hurtigste. Så længe du ikke er den langsomste…

Scenariet bruger et enkelt kortsystem, der understøtter action, dramaet mellem spillerne og sætter karakterernes ressourcer under pres.

Boks:

Spilletid: Cirka 2 timer

Antal: 4 spillere + 1 spilleder

Stikord:, Warhammer, grum fantasy, chase, action, britpunk.

Spillertype: Du kan lide beskidt fantasy og seje karakterer under pres. Du har lyst til at slå dig løs i actionscener, hvor du har stor frihed, og nyder både at spille med og op imod de andre spillere. Du kan lide, at reglerne spiller tæt sammen med fortællingen.

Spilledertype: Du kan lide at skabe stemning, køre stramt satte scener i højt tempo og kan reagere på spillernes handlinger og udfordre deres karakterer.

Sprog: Dansk og engelsk.

Om forfatteren: Kristian er del af rollespillets lette brigadeTM og har syv Fastaval-scenarier på samvittigheden, hvor dette scorer overraskende lavt på elver-barometeret. Kristian gad godt spille Warhammer-rollespil uden for Fastaval.

Og opsummering af julekalender, plus videre planer med Marienburg, kommer ASAP.

19. december: Die Torfstube

Skriv en kommentar

December i MarienburgTorfenheim.jpg

19. december:

Die Torfstube

Af Anders Frost Bertelsen, Kristoffer Rudkjær & Simon Steen Hansen.

I den østlige udkant af Marienburg ligger et lille gæstgiveri, Die Torfenstube. Det er drevet af tilflyttere fra den lille by Torfenheim, der ligger ude i Midden Moors.

Hvad…

Die Torfenstube er kendt for sit øl, der bliver brygget i Torfenheim og fragtet til Marienburg med flodpram ad Reik-floden. Den præcise smag skifter fra år til år, men typisk er den brygget på en mørk malttype, og har en lidt brændt og bitter smag.

Gæsterne på kroen kan generelt deles ind i tre grupper:

Der er de handlende, typisk fra forskellige dele af Midden Moor, der skal bruge et billigt sted at bo, mens de er i byen for at aflevere deres varer. Die Torfstube er kendt som et respektabelt sted, der ikke snyder udefrakommende alt for meget, i hvert fald ikke hvis de fra marsklandet.

Der er tilflytterne fra marsken, som kommer på kroen for at mindes svundne tider i deres hjemstavn. På de gode aftener synger de Torfenliede i kor, en vemodig sang om en ung pige, der drister sig ud i mosen og forelsker sig i et mærkeligt væsen, der bor derude. På de dårlige aftener udbryder der slagsmål omkring, hvilken af de mange afslutninger, der skal synges. I nogle af dem fortærer væsenet den uskyldige pige, mens det i andre er et fredeligt væsen, der bliver brændt af en hidsig menneskemængde.

Endelig er der en gruppe studerende, der er begyndt at komme fordi de mener at kroens øl – som de hengivent kalder for Torfenbrau – er noget af Marienburgs bedste, og de sværger til dets helbredende effekter. De fleste af de studerende læser moralfilosofi og bekender sig som Dontere.

Det bør også nævnes, at kroen insisterer på at fyre med tørv i stedet for brænde. De får det leveret på de samme pramme som øllet kommer på, og det giver en kraftig, ildelugtende røg, som giver hele kroen en noget kvælende atmosfære.

Scenarietråde…

  • En ladning med øl og tørv er ikke noget frem, og nogen må tage ud i mosen og undersøge nogle af bifloderne. Kan det være lygtemænd, der har ledt prammen på afveje? Eller en røverbande, der har hørt om tørvebryggets stigende popularitet?
  • En aften blander en høj, smuk kvindestemme sig, da der bliver sunget Torfenliede, men ingen kan se, hvor stemmen kommer fra. Hun synger en slutning ingen har hørt før, om hævn over smålige mennesker uden kærlighed i deres liv. Er det et spøgelse, der leder efter hævn? En spøg fra de studerende, der nok kender en dygtig sangerinde eller to? Eller måske har brygget og den tykke tørveos bare fået alle til at forestille sig mærkelige ting?

 

Older Entries