VLW: Skavenslayer

3 kommentarer

IMG_9307

Af William King

Den dynamiske duo peaker i Nuln.

Den første fuldlængde bog om Gotrek og Felix starter under Nuln. I kloakkerne, hvor dværg slayeren og hans sidekick arbejder som kloakjægere, der skal holde hovedsageligt gobliner ude af de underjordiske tunneller, som del af et gustent party.

De render dog hurtigt på et rendezvous mellem en skaven og en suspekt adelig og så ruller bolden og balladen ellers.

Skavenslayer er, i modsætning til den første bog, en sammenhængende historie, men delt ind i helt klare afsnit, hvor Gotrek og Felix, del for del, kommer i clinch med de fire store skavenklaner; Pestilence, Eshin, Scryre og Moulder, med Greyseer Thanquol som den gennemgående bindeled. Det udsætter så Nuln for snigmordere, sygdom, mutant rotter og et ret morsomt og kaotisk angreb på byens stolte College of Engineers. Det virker nærmest som en parade af kanoniske typer af Skavens.

Beskrivelsen af plagede Nuln er virkelig god og folkene omkring Gotrek og Felix er ret fine. Deres krovært, Felix’ love interest og deres rottefænger-venner, inden de omkommer under forfærdelige omstændigheder. Samtidig dukker Felix bror op og fungerer godt som modspil til den ellers lidt flade hovedperson og giver nogle ok gode nuancer og glimt af hans baggrund. Der er også et par interessante bedsteborgere, en intrigant hofsnog/spion og en venlig læge, der giver noget fin stemning og baggrund til bogen.

Og ja, så er der der Skavens, som vi jo nu ved fortsætter med at være i kølevandet på Felix og Gotrek fremefter. De fungerer rigtig fint i bogen, men de er også virkelig fjollede. Også for fjollede, synes jeg. Deres enorme egoer og altoverskyggende behov for at være intrigante spænder non-stop ben for dem selv. De er mere egomaniske komedieskurke end farlige og ondskabsfulde rotter. Men det fungerer og det også set igennem det prisme, at mit kommende Fastaval-scenarie bliver skrevet.

Sammen med den første bog i serien (anmeldelse coming up – når et par andre er besøgt) klart den bedste, af dem jeg har læst so far. Nuln Fiction.

Bog: 5/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 4/6

Reklamer

Marienburg, revisited

1 kommentar

I går smuttede til Aarhus, hvor mini-kongressen Shire Con havde spurgt, om ikke jeg ville komme forbi med et scenarie. Jeg tog Marienburg-elverne og selvom jeg ikke er helt tilfreds med min finale, så var der vanligt sjovt at køre og det virkede til at spillerne havde det fedt – både dem der aldrig havde spillet den type scenarie og ham der, efterfølgende, indrømmede at han faktisk havde spillet det før, på Fastaval, men gerne ville prøve det igen.

IMG_8487Og det er stadig et sjovt scenarie at køre, selv her sjette (eller syvende?) gang. Når de små sedler på karakterarkene begynder at ryge og starter hemmelighedslavinen er altid en fornøjelse og så knuselsker jeg stadig alle fem karakterer. Hver eneste gang jeg har spillet scenariet, er det en ny karakter der har shinet og gruppens forhold og forvikling er blevet twisted på en ny måde.

Og så er Shire Con et fint arrangement. En privatkongres, med omkring 30 deltagere, henover fire dage, udsprunget af folk der tog på Fastaval sammen, som så på tre år er vokset, med både rolle- og brætspil og andre aktiviteter som vinsmagning og kanoture. Vildt og skønt koncept.

Dronningen på Smaragdtronen, post-Fastaval

Skriv en kommentar

Hjemme fra Fastaval!

Ingen pest!

Men rimelig træt!

Mit fokus i år lå naturligt på Dronningen på Smaragdtronen, Stefans og mit Lovecraftian, Gaimanske intrigescenarie, som endte med at køre med imponerende 16 hold og rigtig pæn succes – nok til en fin tredjeplads i kampen om Deltagernes Pris.

Det var ikke det nemmeste scenarie, hverken at spille eller køre, men jeg er stadig virkelig glad for de valg vi har truffet og de mekaniske-moves der driver scenariet frem og synes at de holder. De tæller:

  • En konflikt-mekanik med terninger, hvor beskrivelser og rul skal spille sammen.
  • En intrigemekanik, hvor spilpersonerne langsomt tynder ud i en pool af glaskugler, der, kugle for kugle, øger risikoen for, at karaktererne knækker.
  • Karakterer der, atypisk for intrigescenarier, ikke kender hinanden forud og dermed åbner op for, at spillerne kan skabe relationer karaktererne imellem baseret på, hvordan spillet forløber.
  • Brug af omvendt kronologi i en række scener.

Efter at have kigget de mange feedbacksedler igennem tør jeg godt sige, at det overordnet lykkedes rigtig godt at få til at spille sammen og generelt kørte fint, med enkelte glitches og småfejl.

Og, som På Røven i Marienburg, var scenariet en imponerende war stories generator, fordi ingen to afvikling forløb ens og som forventet var slutresultatet i 4 ud af 5 afviklinger episke nederlag til de revolutionære/anarkistiske “helte” der gik op i mod Dronningen.

Af småting der glippede, var det irriterende at opdage, at det ikke var den rigtige/opdaterede version af scenariet der var printet af Fastaval til spillederne. Det betød at spillerne, og ikke kun Otto-dommerne, måtte slås med en lille håndfuld irriterende stress-relaterede layoutfejl i karakterarkene. En del blev dog fixet til anden afvikling, takke være Infoen. Go, Info!

Scenariet kan nu hentes, i rettet og minimalt opdateret version, på Alexandria. Sig til, hvis I mangler poser og glasperler til afvikling… jeg har en del.

 

Fastaval 2018 – Dronningen på Smaragdtronen

Skriv en kommentar

Det er snart Fastaval. Tid til at få lidt liv i bloggen!

Jeg har sammen med Stefan et scenarie på programmet!

Dronningen på Smaragdtronen er den foreløbige kulmination på min glæde og fascination af Neil Gaimans novelle og Martin Wallaces’ brætspil, begge med titlen A Study in Emerald.

Ideen var, at lave et scenarie, hvor karaktererne er revolutionære, der forsøger at styrte de siddende magthavere, i skikkelse af Cthulhu og hans søskende. Det skulle være et intrige-scenarie, hvor karakterer undervejs bukker under og svigter revolutionen og deres kammerater og det hele kører frem i mod en en klimaks, hvor succes afhænger af, hvem der stoler på hvem og om mulige forrædere er blevet gennemskuet.

Og det er, synes jeg, lykkes ret godt.

Stefan og jeg har skrevet et par scenarier sammen før, men aldrig til Fastaval og aldrig et scenarie af denne kaliber. Det har været lidt tough, men også fedt.

I starten synes jeg virkelig det var svært, at få indspark til noget som var ”min ide”. Stefan rystede ret hurtigt posen i forhold til nogen af de mekanikker jeg havde forestillet mig som centrale for scenariet, men det er helt sikkert endt som et bedre scenarie fordi det blev gjort og det er rart, at man kan se aftryk af os begge i det færdige scenarie.

Samtidig er det også et scenarie, hvor rollespilsdelen og mekanikdelen er blevet viklet rigtig stramt sammen – endnu mere end i På Røven i Marienburg. Derfor har det været lidt en balancegang, at holde det fra at ende som et rent gamist semi-brætspil. Jeg tror det er lykkes og samtidig har jeg skelet til den feedback der var på Vinterulvene, så spillerne har fået flere værktøjer til at spille ROLLEspil med deres karakter – som forøvrigt er blev rigtig gode.

Nu er det on og på programmet. Torsdag aften og lørdag eftermiddag. Lige nu sidder jeg og retter de obligatoriske småfejl i teksten, men hvis man vil se scenariet nu, eller måske sågar køre det, kan man bare sige til, så sender jeg det gerne.

Måske lidt om lir og mekanik en af dagene.

IMG_6831

De misforståede novellescenarier

12 kommentarer

Jeg har kigget på feedbacksedlerne fra årets Fastaval og folk har virkelig været glade for Vinterulvene. Der er kun 2-3 sure sedler og så selvfølgelig dem fra Thor, hvor jeg helt rimeligt får hug. Undskyld.

FullSizeRender 52

Men det der går igen en del steder under ”hvad kunne have gjort oplevelsen bedre?” er sætninger som ”længere tid til at spille rollernes relationer”, ”en halv time mere” og ”der var for lidt plads til rollespil”.

Og det er jo dejligt, at folk gerne vil bruge mere tid på ens scenarier…

… men det er også lidt irriterende, når nu man har brugt virkelig meget energi på at få skrevet et scenarie der er så skåret ind til benet og fokuseret, at det faktisk kan køre på to timer.

Så er der måske brug for, at klæde spillerne bedre på, så der er en forventningsafstemning i forhold til, hvad man faktisk kan nå på en to timers blok? Eller er det stadig os scenarieforfattere der har svært ved at naile formen?

For indrømmet, mit første novellescenarie Thorvald Stauning – Varulvejæger vil måske nok lige lovlig meget på to timer. Varulveskydende action, en ret fin på-hovedet investigation mekanik og karakterer der ligger op til spil rollerne imellem. Det et super fint scenarie, men bør nok have tre timer til at folde sig ud.

Paninaro var også en kende presset for tid og gik jo rask væk 1 time over for en gruppe eller to (de opdagede nok ikke, at det faktisk ikke var rollespil), men kunne godt lige klemmes hjem indenfor tidsgrænsen.

Men denne gang skulle det være anderledes. Vinterulvene skulle være et actionscenarie og det skulle handle om jagt. Jagt skulle gennemsyre alle elementerne i scenariet. Mekanik, karakterer, fortælling. Og så skulle det fandme være et novellescenarie!

Derfor endte jeg med at skære alle relationer mellem rollerne væk fra karakterarkene. Selvom jeg elsker intriger og ballade mellem karakterer, duede det bare ikke det her scenarie. Der var plads nok i scenariet til at der kunne ske ting mellem karaktererne undervejs, men det var tæt koblet til mekanikken og jagten, og skulle komme af sig selv.

Der røg også et par scener undervejs, inklusiv en langsommere lær-karaktererne-at-kende opstart.

Det prøvede jeg også at være ærlig om i foromtalen, og jeg synes ikke den lover andet end det der blev leveret (udover at jeg måske godt kunne have fortalt lidt mere om den stramme scenestruktur/minimale frihed i overordnet ret på scenariet).

Derfor er det lidt frustrerende, når man så læser at spillerne ikke føler de har fået nok karakter-udfoldelse og for lidt relationsspil og godt kunne have brugt mere tid.

Hey spillere. I kan ikke få det hele!

Eller, jo det kan I godt, men ikke på to timer.

Novellescenarier er  ifølge Fastaval “Scenarier der skal kunne afvikles på max 2 timer, alt inklusivt, og især er oplagte til en stærk eller skæv grundidé, der kan give godt spil i halvanden time, men ikke i fem.”

Fastaval 2017 – var dét, hvad det var?

2 kommentarer

Jeg har da også været på Fastaval – 23. år i streg!

Jeg havde en virkelig god Fastaval – faktisk lidt for kort. I et anfald af voksenfornuft og rimelighedsregnskab med Mette, der stod med to børn alene, uden bil, når jeg smuttede til Hobronx, tog jeg først til Fastaval torsdag morgen og vendte hjem en dags tid midtvejs.

onsdag aften spillede jeg Freedom: The Underground Railroad derhjemme.

Torsdag landede jeg sammen med min ældste rollespil- og Fastaval-kompangnon Martin i Hobro og jeg kastede mig pronto ud i en spillederworkshop sammen med Nynne. Vi havde, heldigvis, ikke ikke preppet alt for hårdt, og sparet powerpointpræsentationen væk, men de tre fremmødte virkede ikke alt for skuffede. To af dem skulle for øvrigt slet ikke køre scenarier i år! Men vi snakkede en times tid og det var helt fint.

Så var der tid til at kick back, læse scenarier, og gøre sig mentalt klar til første run af Vinterulvene – mit Warhammernovellescenarie.

Her blev 8 hold sat i gang og jeg ventede sammen med den tilbageværende spiller på, hvad reservekøguden ville sende i vores retning. Oliver, Relic og en tredje gut kom ind og sendte mine fire jægere godt undervejs i en fin opvisning af fortælle-action og  historie-løft i flok. Det var fedt.

Om aftenen kørte jeg Heksefeber med en super gruppe spillere og selvom det ikke blev tragisk, blev det virkelig godt og intenst. Mange gode optrin, elegante twists og dramatiske scener. Og så kører det bare super smooth – trods 15 karakterer og meget tekst. Og så er det VIRKELIG pænt layoutet. Pænere end mit!

Martin og jeg sov på Østerskov og trods ro, ingen snorkere og kun én øl indenfor vesten, sov jeg elendigt.

Fredag for- og eftermiddag spillede vi brætspil – blandt andet et nederlag i mit yndlingsspil. Så flere Vinterulve – hvor min egen afvikling endte sådan lidt meh, imens de fleste andre grupper kørte ace. Et enkelt hold blev lagt ned.

Så kørte jeg tilbage til Silkeborg og var voksen og spillede Ingenious med den 3-årige mm.

Lørdag aften vendte jeg tilbage til Fastaval og kastede mig direkte ud i Farfars Nimbus. Det kørte som en drøm, med to spillere der kendte hinanden godt og en tredjespiller der havde kørt scenariet dagen før og lige selv måtte have en tur Danmark rundt. Jeg har sjældent set et scenarie, hvor en foromtale har ramt så præcist de rigtige spillere.

Så to øl i baren inden jeg opgav at vente på nomineringstekster. Tilbage på Østerskov kunne jeg selvfølgelig ikke sover og tjekkede min telefon 17 gange inden jeg faldt i søvn et par timer senere.

Søndag var packed. Først skulle Ottoræset, 5 benhårde kilometer mod Piotr, overstås. Desværre gik det som forventet og trods lang føring og et par gange, hvor jeg troede at min modstander var rystet, piskede han fra mig med en kilometer igen og slog mig med cirka 15 sekunder. Ellers en dejlig tur og konkurrenceelementet barberede 30 sekunder af min tid på distancen i år. Vi gentager succesen næste år!

Så optog vi en Papstinenser podcast med brødrene Bondesen, der også podcaster om brætspil, og bagefter tævede de mig også i mit yndlingsbrætspil.

Og hov, så kørte der jo også lige tre hold Reservoir Elves på re-run søndag! Det holder stadig og folk var virkelig glade. Det fortjener dog snart en strammende opdatering og måske en upgrade til 5th edition? Der kørte også en runde Paninaro til Fastaval Junior – den har jeg dog ikke hørt noget fra.

Så en halv times chill, så på Hotel Amerika i fremragende selskab og så til fest, hvor dørene var åbne og alt klar, da vi ankom. Purrrfect.

Virkelig fint Otto-show. Ingen af Vinterulvenes Otto-nomineringer (Virkemidler og Formidling) endte som pingviner, men det er sgu ok. Ditto at Heksefeber smuttede foran os andre i Publikumsprisen – det er et virkelig godt scenarie, som jeg gerne kører i Aarhus eller omegn. Og så lidt bobler og en masse hyggelig snak og så lige en nat mere med elendig søvn. Yay!

Jeg havde en virkelig god ’val og kunne godt have brugt en dag mere til at få spillet noget rollespil og noget mere papskubberi. Vi må se næste år. Jeg glæder mig allerede.

Nu er den her: Marienburg Gazetteer!

2 kommentarer

Fastaval! Yes! Awesome! Men først skal vi lige have noget ud i verden…

For nu findes den: Marienburg Gazetteer – et Warhammer Bootleg. Originalt skrevet til denne blog i julen 2016 og nu samlet, (små)redigeret og layoutet af mig og illustreret af den virkelig dygtige Johan Tieldow.

IMG_2950Og den er blevet vildt flot. Præcis som jeg havde håbet den ville komme til at se ud. 32 sider ol’ school Warhammer Fantasy-stemning med sjove tyskklingende navne, kaos, skidt, skavens og skummel ondskab.

De fleste bidragydere fik et eksemplar på Fastaval og de resterende har dem på vej med posten. På Fastaval tændte den masser af lyst til at kaste sig ud i rollespil – så mission accomplished.

Skulle der være andre folk derude, der kunne tænke sig et eksemplar af den virkelig fine “udgivelse”, den første på outfittet Kobold on a Budget, er det selvfølgelig muligt – den koster whoppin’ 35 kroner (og ja, det er inklusiv forsendelse, som er 32 kroner…) – så smid mig en mail på kristian @ frekvens.dk, hvis du vil erhverve en kopi – det er ultra limited oplag.

FullSizeRender 49Og den er altså VIRKELIG pæn. Der kommer sikkert også en pdf-version på et tidspunkt og ellers click forbi Johans hjemmeside, hvor der er masser af fantastisk artwork tilgængeligt for a buck. Han er for vild!

Og undskyld til Louise, hvis mellemnavn jeg har stavet småforkert.

Og nu til Fastaval tilbageblik. Det var OGSÅ awesome (og ret Warhammered).

Older Entries