Så sagde vi, at du var faren – udenlandske versioner

2 kommentarer

Så er Grenselandet 2012 overstået. “Så sagde vi, at du var faren” kørte to gange, begge gange på engelsk.

Men scenariet er også oversat til norsk, takke være fantastiske Frida Sofie, så nu håber vi, at det kan nå at blive spillet på norsk.

Så læs og del gerne scenariet – det kan downloades nedenfor.

SSVADVF – Norsk version

Den engelske udgave følger, når min lynoversættelse er blevet rettet igennem.

Reklamer

Så sagde vi, at det skulle oversættes til norsk

Skriv en kommentar

Så er Forum 2012 overstået. Vil jeg tro. Jeg kunne desværre ikke selv være der, da der var et diamantbryllup (der faktisk viste sig at være en 90-års fødselsdag i stedet) der skulle fejres. Til gengæld var ”Så sagde vi, at du var faren” på programmet i Ringe og fik oven i købet en fin anden plads i Særimner-konkurrencen. Det er Stefan og jeg vildt glade for og håber at spillerne havde en ”god” oplevelse med scenariet. Vi hører gerne om det!

Hvis nogen vil have et kig på herligheden inden den bliver oversat til norsk og lige får tilføjet en indholdsfortegnelse/vejledning og ryger på Alexandria, så kan det hentes her:

Så sagde vi, at du var faren.

Og sådan ser et komplet sæt ud (Det kan også spilles uden meeples).

Og tillykke til Asbjørn med 1.pladsen!

Foromtale: “Så sagde vi, at du var faren…”

4 kommentarer

Så sagde vi, at du var faren…

Et spillederløst novellescenarie for 3 spillere.

Sofie er 10 år gammel. Nu har hendes far og mor besluttet at gå fra hinanden. Sofie ved ikke helt hvorfor, for Sofies far og mor fortæller hende ikke særlig meget.

Sofie har hørt om forældre, der går fra hinanden og stadig er venner. Eller i hvert faldt stadig kan snakke sammen. Men sådan er det slet ikke med Sofies forældre. De lader godt nok som om, når Sofie er der, men det passer ikke.

Og så hiver de i Sofie. En i hver arm. I hver deres retning. Nogen gange tænker Sofie, at det er, fordi de begge to elsker hende og gerne vil være sammen med hende. Men oftere virker det som om, at de mere trækker i hende, fordi de ikke vil have, at den anden får hende.

Det er ikke sjovt at være Sofie. Det er heller ikke sjovt, at være Sofies far og mor.

”Så sagde vi, at du var faren”… er et scenarie om skilsmisse, egoisme og ubehagelige, men helt dagligdags, valg.

En Jesus Bar Mitzvah produktion, skrevet til Projekt Særimner, Forum 2012, af Kristian Bach Petersen & Stefan von Lægteskov.