Videre i “Farens Havn”

Pest-zombien fik min helt ned med nakken, og ned af kældertrappen, da jeg gennemspillede den nye Sværd og Trolddom, The Port of Peril. Og det gjorde den, ret tidligt i bogen. Så jeg bladrede en sektion tilbage, fakede HELD-rullet og bladrede videre i bogen, uden at rulle terninger i kampe og med moderat brug af fingre-som-bogmærker.

Og sikker en historie der udfolder sig, når først man kommer ud af skodbyen Chalice.

Først kommer man frem til Skull Crag, hvor den magiske ring skulle befinde sig. Den er fyldt med insta-kill-hulegange, men man kan faktisk undgå dem, hvis man har læst skattekort-beskrivelsen nogenlunde godt. Man finder kassen, genkender den som en af de der fældekasser og render så på en ninja-ranger companion ved navn Hakasan. Hende slår man følge med og rider tilbage med Mørkeskoven og finder undervejs ud af, at kaoskræfter er i gang med a korrumpere Yastromos tårn (!) for at bringe dæmonprinsen Zanbar Bones(!!) tilbage til Allansia. Se, så er vi pludselig ude på et proper quest. Der både bringer os forbi tårnet, et rendevouz med ham fældeskrinsmageren, ind i Sortsand(!!!) for at snakke med Nicodemus(!!!!) og så ud og battle både megamonstre, kaoskrigere og til sidst Zanbar Bones selv.

Det er altså en tur, der på 400 afsnit bringer vores helt forbi virkelig mange ikoniske steder og personer. Og det er lidt problemet. Chalice er en nederen by, imens besøget i Sortsand er ærgerligt kort og man kun lige smager på Mørkeskoven. Faktisk er der vildnis-eventyrerne der fungerer bedst i bogen, synes jeg.

Jeg ville hellere have haft en bog, der var dedikeret til én lokation eller et quest, frem for at køre den store tour de force ud i de klassiske bipersoner og steder.

Og så er der som sagt virkelig meget ragelse. Jeg tror jeg faldt over 5-6 ting der giver bonus på evne og flere steder, hvor man kan vælge mellem alskens potions, krukker med døde ting og andet nick-nack. Det er sjovt, men også for meget.

Samtidig er der nogle mærkelig småfejl. Jeg nævnte, at reglerne og teksten ikke er enige om, om man har forsyninger ved spilstart og så virker det som en rookie-fejl, at man i første afsnit kan genvinde 1 UDENHOLDENHED. Hvor skulle man have mistet det point inden? Og så virker det som om, at man bliver tilbudt at købe en masse ting i Chalice, som man ingen mulighed har for at have guld nok til at købe på det tidspunkt. Sært.

Men der er også fine ting. Hakasan er ret sej. Mungo (fra Øglekongens Ø) dukker op, og giver i kombination med omtalen af barbaren Throms død, en spøjs måde at plotte bøgerne ind i en overordnet kronologi (Før Øglekongens Ø. Efter Dødens Labyrint). Og så er bogen renset for ting-med-nummer-gøgl og der er flere mulige løsninger, når Zanbar skal ned med nakke til sidst.

Samtidig må det også lige nævnes, som det allerede er blevet flittigt debateret på Fighting Fantasy fora rundt om på nettet, at bogen ikke er af specielt høj kvalitet. Illustrationerne er langt fra Russ Nicholson/Iain McCaig-kvalitet og selve papirkvalitet grå og ret ringe. I Scholastics genudgivelser af de gamle klassiskere, har de endda formastet sig til, at få de klassiske illustrationer gentegnet, så motiverne er de samme, men på ingen måde så gode – så det er lidt ærgerligt.

Så overordnet en ok bog med en del fine gensyn med egne og karakterer fra Allansia, uden at den på nogen måde har klassisker-kvalitet.

Sommerbonus: The Port of Peril

Fighting Fantasy, aka Sværd og Trolddom, har fået et nyt hjem hos udgiveren Scholastic, og udover genoptryk af klassikere som Troldmanden fra Ildbjerget og Tyvenes By er der også kommet en spritny bog i serien, The Port of Peril, den første i fem år og den første skrevet af en af de to originale forfattere, Ian Livingstone himself, siden Eye of the Dragon fra 2005.

Og hvis ikke denne blog skulle runde en ny Sværd og Trolddom, hvem skulle så!?!

Så hermed et bonusafsnit til 2014s smashhit Sværd og Trolddom-julekalender, hvor 24+ Sværd og Trolddom blev gennemspillet, uden snyd.

Terninger: Husholdningens nyeste terninger. Brune, dæmon-ansigt-1er terninger, bestilt hjem fra kina for obskønt lidt penge.

EVNE: 10 / UDHOLDENHED: 23 / HELD: 7

Vi befinder os i Chalice, også nogen gange kendt som Bægerby, en blomstrende handelsby ved Sølvfloden.

Og alt er lort.

Vi er den klassiske lædervams-og-sværd helt, men det går ringe. Vi har åbenbart, uden held (obviously, tjek mine stats!), brugt måneder på at lede efter barbaren Throms skat, som han gravede ned på Hedningesletten inden han døde så tragisk i Dødens Labyrint i Fang. .

Så nu sover vi i gyder på gamle melsække og roder i skraldespande for at finde mad – ingen har åbenbart brug for helte.

Vores held vender dog, da to fulderikker vælter ud kroen Den Fede Frø og nonchalant smider et skattekort fra sig. Kortet viser hen til en hule i Månestensbakker, hvor en fantastisk ring, Ring of the Burning Snakes, befinder sig. Uden andet at tage sig til, besluttet vi os for, at det da skal undersøges – vi skal bare lige have samlet nogen forsyninger først (fuldstændig ignorerende, at reglerne har fortalt, at vi altså har de obligatoriske 10 forsyninger i rygsækken).

Tilgengæld er vores lommer fyldt med alt muligt crap. Fra en pose med kobber søm over en stump kridt til en kop med enhjørning-motiv.

Det først vi gør, er at snakke med en gadefejer, som godt vil købe noget af de gøgl vi har i lommerne. Vi bytter søm for brød og honning og noget snor for hans slangeolie. Vi vil dog ikke af med vores messing ugle og smutter herefter ud i byen, først af Silver Street. Her kommer vi forbi butikken Jethro’s Jewels, men siden vi ingen penge har og halvork-vagten Crusha ser rimelig bister ud, sker der ikke mere her. Vi render på en gusten rag-n-bone mand, der ligesom os leder efter brugbare ting på gaden. Så smutter vi af Armory Lane, hvor vi kommer forbi en våbensmed, hvor kyklopen Cy laver vilde våben, der er alt-alt–alt for dyre til os. Ham forsøger vi heller ikke tæve. I stedet indvilliger vi i at hjælpe en mand og hans hench-ogre Olaff, med at flytte en masse træstammer. Da det er gjort, nægter han dog at betale mig for arbejdet og nu må det fandme være nok med at være push-over. Ogren bliver slagtet og så kan det nok være, at manden er parat til at hoste op.

Nu med lidt småpenge på lommen sjosker jeg hen ad Tiggergaden og ja, der er selvfølgelig en del tiggere. Jeg deler lidt kobbermønter ud og et par af dem fodrer mig med info, blandt andet har jeg muligheden for at spørge en af dem om en ”Gurnard Jaggle”, som jeg ikke kan huske, jeg har hørt nævnt tidligere, som åbenbart er en desillusioneret guldgraver, der er placerer booby trap-kister rundt omkring og vi får metoden, hvorpå vi kan genkende dem. Ok så.

Jeg når herefter at banke på en dør (resultat: et par på hovedet), shoppe (indkøb: 20 blandede nøgler), få en natpotte tømt ud over mig og bryde ind i et hus (resultat: en tur i en fangekælder – heldigvis havde jeg en nøgle fra min kamp med ogren, og jeg slipper ud) inden jeg forlader Chalice – en pænt nedern by.

Jeg rejser afsted mod Månestensbakkerne og jævnfør kortet følger jeg den givne rute via Mørkeskoven, aka Ondskabens Skov. Den leder os lige i troldmanden Yastromos nabolag… interessant.

Først er jeg dog ved at blive reddet ned af en sort rytter og kommer ved aftenstid til en forfalden hytte. “Gennemsøg alting” plejer at være mantraen og jeg er kort efter i kamp med to halvorker – de bliver dispatced uden store problemer og jeg gennemsøger lig og hytte og finder syv tænder, en sølvknap, tre polerede sten, et glasøje, en kobbermønt og en pilespids! Det er vildt meget ragelse i den her bog. Jeg finder en låst lem i gulvet og beslutter mig, trods stank af død og forrådnelse, at gå ned af trappen. Her bliver jeg bedt om en et LUCK-rul. Det fejler jeg og BAM – en zombie går bersærk på mig og smitter mig med zombie-virus. Slut på det eventyr.

Mere om eventyret, som jeg fortsatte, post-zombie-uheld, bare uden regler og bogen generelt, i morgen.