Dragonlance Hack – DragonWaRP

1 kommentar

Sådan en omgang Corona-lock down gør jo sære ting ved folk. Folk (gen)opdager online IMG_4463rollespil, Roll20 får ryk ind af en anden verden og folk dykker ned i deres samling af rollespilsbøger.

Jeg er, inspireret af Anders og Mads, og med indspark fra Thomas (of Eftersidningen-fame), begyndt at hacke Dragonlance til WaRP-systemet.

WaRP-systemet er det samme system der bruges i Over the Edge (1st og 2nd edition), er udgivet som OGL-system og er, synes jeg, et virkelig fint og fleksibelt system, som jeg synes passer godt med de historier man møder i Dragonlance-universet.

Målet kunne være, at spille de klassiske Dragonlance-scenarier igennem, men uden AD&D-reglerne og uden heltene fra bøgerne i hovedrollerne. Men spørgsmålet er, om det nogensinde kommer til at ske. Måske.

Og hvorfor Dragonlance? Fordi det er (d)et great epic. Bombastisk emo gritty high fantasy. Jeg er i gang med at genlæse dem, akkompagneret af Noget med Drager, og med mit eksemplar af Dragonlance Classics: 15th Anniversary Edition ved hånden.

Jeg vil hacket kigge på en række ting og hvordan jeg tænker at system, univers og fortælling matcher. Og som sagt har jeg Thomas, der har brugt WarRP til både Eftersidning på Eventyr og Marakas og Rimli Nok, med til at hjælpe mig.

Ting vi kommer forbi

System

Karakterer

Kamp og Skalering

Magi (troldmænd og præster)

Den store historie Arc

Og måske mere…

2019-2020

Skriv en kommentar

Sidste år var håbet for 2019, at få skrevet 52 indlæg på bloggen (c’mon, det er bare ét om ugen) og få spillet noget hverdagsrollespil.

Begge dele fejlede eklatant.

Til gengæld skete der en masse andre ting, der dog er virkelig dårligt dokumenteret her.

Mine rotter indtog Fastaval med stor succes og den endelige udgave af den engelske version bør være lige på trapperne.

Der blev podcastet en masse. Papstinenser rundede episode 100, jeg co-wrote to episoder af Eftersidning på Eventyr (#38 & #39) og jeg fik lov til at snakke Over the Edge hos Lænestolsrollespil. Og der er mere på vej!

Jeg sagde ja til at være rolle- og brætspilsansvarlig i Fastavalbunkeren 2020. It’s on.

Jeg deltog i livescenariet Baphomet, fik lov til at rende rundt i uniform og havde en ace-forfærdelig oplevelse. Praise Ardor.

Jeg købte et stykke original Sværd og Trolddom-kunst – mørk dværg FTW!

Jeg hold mig nogenlunde i skindet, når det kom til at købe nyt/gammelt/mere rollespil.

Og ja, så spillede jeg en masse brætspil og var til Spiel 19 i Essen.

Planen for 2020 er så en gentagelse af planen fra sidste år – også fordi jeg pt ikke har store planer om at skrive flere Fastaval-scenarier. Mindst 52 indlæg på bloggen (51 to go – og jeg har lige købt flere trashy Warhammer-bøger!), gerne 24 julekalender-afsnit, og hverdagsrollespil. Bookhounds? Noget Cthulhu? Online måske? Hele Dragonlance-sagaen spillet med Over the Edge-regler? Who knows.

Vi skrives ved i 2020!

Over The Edge #4 + Rotteræs #8

9 kommentarer

Jeg har, endelig, fået mit eksemplar af den nye udgave af Over the Edge. Det blev et lidt uskønt Kickstarter-forløb, hvor forsinkelser og dodgy forsendelsesfirmaer i Hong Kong endte med at koste mig mere, og skaffe mig den hjem senere, end hvis jeg havde købt den hos Morten i Faraos. Oh well, der var også nogle pdf’er med i kampagnen og et faktisk fint soundtrack. Nu skal jeg bare lige finde tid til at kigge i bogen. De har ændret (på) reglerne og rykket øen, Al Amarja, væk fra Middelhavet, så jeg er på forhånd lidt skeptisk, men jeg glæder mig til at se…

IMG_1981

Derudover har jeg i dag, på ShireCon i Langå, kørt Rotteræset et par gange. To rigtig fine afviklinger, der bringer antallet af gange jeg har kørt scenariet op på otte. Det er alligevel en del, synes jeg. Scenariet er sandbox og meget er styret af spillernes valg og terningernes uforudsigelighed, så det er stadig virkelig sjovt at køre – og jeg gør det gerne igen. Hvilke scenarier, egne eller andres, har I kørt flest gange?

Mere underlødig Warhammer-litteratur og lidt om Sværd og Trolddom de kommende dage. Og jeg er i Fastaval-bunkeren for 2020!

Over The Edge… again

2 kommentarer

Der er få rollespil jeg knuselsker mere end Over the Edge. Jonathan Tweets skæve mesterværk fra 1992, købt i Fantask, på baggrund af en 4-rottet anmeldelse i Fønix 1, jeg elsker næsten alt omkring.

Min entusiasme omkring de enkle og elegante regelsystem har endda smittet, så det, via et par links, er dukket op i den meget fine danske rollespilspodcast Eftersidning på Eventyr.

Der kom et Second Edition senere i 90erne, men det nye var alene ny, ringe, artwork og en masse links til de allerede udgivne sourcebooks.

Og jo, så kom der jo en laber 20-års udgave i blåt faux-læder.

199162_10151170391884273_545919887_n

Derefter ingenting…. før nu!

De sidste uger har der kørt en Kickstarter for en helt ny, og opdateret-til-nutiden, version, med friske regler og det meste tænkt helt fra scratch. Blandt andet er setting-øen Al Amarja flyttet fra Middelhavet til Atlanterhavet. Weird, og jeg er ikke forelsket i flere af de nye ting de gør med spillet – der er bliver co-gendesignet af Cam Banks, der har fingre i Cortex-systemet og en del nyere Dragonlance-stads.

Nå, men jeg har lige uppet mit pledge, så jeg får den hjem, når den engang udkommer + nye sjove terninger til det.

Så kan I have jeres version-5-vampyrer for jer selv 🙂

Dirk Gently – Over The Edge/Unknown Armies

Skriv en kommentar

Jeg får ikke set mange tv-serier, men nu er vi hoppet på den nye udgave af Dirk Gentlys Holistiske Detektivbureau på Nexflix.

Det er virkelig godt og stemningen ligger sig fint et sted mellem rollespillene Unknown Armies og Over The Edge – begge fra Atlas Games. Det er spooky, humoristisk, fucked up og fyldt med vilde indslag. Jeg er, som af begge rollespil, stor fan.

10 kampagner jeg godt gad starte i 2014

31 kommentarer

Som sagt vil jeg rigtig gerne spille noget kampagnerollespil når vi kommer på den anden side af Påske. Og jeg er ikke kræsen. Fra hoften kunne jeg lynhurtigt finde 10 kampagner eller ideer jeg godt gad køre selv eller være spilleder på. I ikke prioriteret rækkefølge:

  • ”The Judas Grail” – Titlen kommer fra et Kult købescenarie, som vist er ret ringe, men det er en fed titel til en 90er-zeitgeist-angst kampagne i bedste Kult, Unknown Armies og Fusion-stil. Masser af blygråt regnvejr, dårlige skæbner og sammenbidte antihelte.
  • ”Ørkenens Fribyttere” – Jeg har skrevet om den tidligere, men i det jeg er ved at opbygge min samling af Jeremiah tegneserierne, er det stadig aktuelt. Post-apocalypse rejsen rundt mellem små samfund løsen (læs: roden sig ud i) problemer. Passer perfekt til en seriel kampagne med små afsluttede historier/scenarier. Så kunne jeg også få prøvet Atomic Highway-reglerne.
  • ”Beyond the Mountains of Madness” – den næststørste af de officielle Call of Cthulhu-kampagner (i mine teenage-år var jeg spiller I the big one, Horror on the Orient Express). Den har jeg også skrevet om før. Den er fed og ol’ school.
  • Warhammer – I december nævnte jeg inspirationen til en cirkus-kampagne ala Carnivale og jeg har også leget med tanken om en Tulipan-craze købmands-intrige-kampagne sat i Marienburg. Og ellers er jeg også frisk på at tage endnu en tørn med The Enemy Within.
  • Over the Edge – Asger, som spillede med i min sidste Over the Edge-kampagne, har lånt et par af mine bøger og kører nu sin egen kampagne i Aarhus. Jeg vil altid gerne spille mere Over the Edge. Altid.
  • ”A Study In Emerald” – efter at have fedtet med brætspillet et par gange er jeg blevet overbevist om, at spillets univers ville være perfekt til en kampagne. En bombebevæbnet anarkistisk modstandsbevægelse der på tværs af Europa forsøget at bringe Cthulhuide kongehuse til fald – ja tak! Ved ikke lige hvilket system der ville klæde den.
  • Delta Green – 2014 byder formodentlig på en ny og opdateret version af Delta Green universet, men jeg ville nok bare køre det 90er-X-Files-style med telefaxer og 5-kilos mobiltelefoner.
  • Apocalypse World – jeg tror godt jeg tør prøve kræfter med en AW-kampagne. Jeg nåede at få spillet lidt med Oliver som CM og det er system og en stil jeg rigtig godt kan lide som spiller.
  • ”Sense of the Sleight of Hand Man” – en kickstarter som jeg stadig går og venter på det fysiske eksemplar af. Skrevet af Dennis ”Delta Green” Detwiller og som har høstet rigtig flotte anmeldelser. Jeg korrekturlæste 20 sider af kampagnen og synes den virkede noget railroady – men det kan jo sagtens være anderledes
  • ”A Field in Poland” – min tidligere beskrevne ide til en Lamentations of the Flame Princess-kampagne, med udgangspunkt i Better Than Any Man. Solomon Kane møder Sleepy Hollow møder Lovecraft D&D.

Så, nu skal jeg bare finde nogle folk at spille med – men med den varierede tilbudsrække ovenfor skulle det vel være muligt at finde nogen folk der ikke KUN vil spille Pathfinder eller Vampire.

Tre rollespil jeg har købt flere gange

Skriv en kommentar

1) Call of Cthulhu 5th Edition – min første bog, købt tilbage  i 1994 tror jeg, blev praktisk talt slidt op. Heftige æselører og mistet forsiden. Så jeg købte en ny på Ebay og fik den givet beskyttende indbinding. Så den holder. Ikke mindst fordi jeg ikke har spillet Call of Cthulhu siden.

2) For Faerie, Queen and Country – jeg bestilte det første eksemplar baseret på omtalen i et nummer af SAGA. 14-årige Kristian var ikke vildt imponeret over det tudegrimme cover eller Amazing Engine systemet. Senere brugte jeg den lange liste af britiske feer og monstre til at befolke min Ars Magica kampagne der foregik i Irland. Siden forsvandt bogen – måske på mit ungdomsskolehold? I forbindelse med læsning af Dresden Files og nye Sherlock-film fik jeg lyst til at kigge i bogen igen, så jeg købte en billig kopi på Ebay, stadig i original indpakning. Coveret er stadig grimt, men også lidt charmerende. Reglerne er vildt hullede og  indholdet mærkeligt prioriteret men jeg kunne godt finde på at bruge universet til noget.

3) Over The Edge, 1st Edition – jeg købte den første bog, lokket af en 4-rottet anmeldelse i et af de første Fønix. Den blev også bundet pænt ind. Af min mor, vil jeg tro. Og jeg er, som tidligere nævnt, virkelig glad for den bog. Derfor skærer det mig lidt i hjertet, når jeg finder den stående unappreciated og alene på en butikshylde. Eller en kasse, som på Viking Con 2010, hvor jeg reddede et eksemplar med hjem. Da mit gamle eksemplar har det fint, gav jeg bog nummer to til Simon, der var med i min Over the Edge kampagne. Jeg har forøvrigt også engang bestilt et ekstra eksemplar på Ebay, men den forsvandt i posten. Jeg har også den næsten identiske 2nd edition, hvor den største forandring er et mere rodet layout.

Unrelated er London Crawling 3 nu oppe på Alexandria. Ikke det bedste scenarie nogensinde skrevet, men nok heller ikke det værste.

[OtE] Kat på Kanten

1 kommentar

Det er nu en uge siden min Over The Edge kampagne blev sat i gang og starten lover bestemt godt. Specielt i lyset af, at fire ud af fem omkring bordet var noget rustne i klassisk, udenfor-conner, rollespil, gik rigtig fint.

Som Simon har beskrevet, hoppede jeg elegant over den lidt besværlige I-møder-hinanden-del, der ofte kan virke forceret i settings hvor spilpersonerne ikke tilhører sammen agency fra start eller D&D-logisk er med i en gruppe eventyrere. I stedet påtænker jeg at spille det første møde på et senere tidspunkt, når spillerne og spilpersonerne kender hinanden bedre.

Gruppen består af Alfred (fordrukken kryptozoolog), Kate (katteelskende kunstner), Matt (menneskesky psykolog) og Earl (hårdtslående taxachauffør), der i en hektisk introduktion til Over The Edge, rendte på både satanister, agenter fra et unavngivent bureau, nynazister og historier om mutanter med fire arme og atomvåben. Alt sammen i jagten på Kates kat, der blev kattenappet i starten af scenariet. Og så var der selvfølgelig hummermanden…

Det var en omgang med højt tempo, rigtig mange sjove episoder og optrin, og så håber jeg, at jeg fik løftet sløret en smule for, hvad for et sted The Edge er. Stærkest stod scenen, hvor Alfred besluttede/blev tvunget til, at forhandle sig ned fra et hustag, hvor han havde trængt kattenapperen op i en krog, imens Earl sloges med skaldede bøller i stueetagen.

Reglerne fungere fint, men var generelt i baggrunden. Jeg kan stadig godt lide det fortællende og dynamiske kampsystem, som kørte flydende i scenariets eneste slagsmål.

Jeg glæder mig meget til næste spilgang om 14-dages tid, hvor den ejendommelige gruppe tager endnu et skridt ud over kanten.

Over The Edge

7 kommentarer

Så er mit bidrag til W40K antologien sendt af sted. Videre til det næste projekt.

Spillet, der måske bedst kan beskrives som surrealistisk pulp med undertoner af både humor og horror, handler om den fiktive ø Al Amarja i Middelhavet – et sted hvor intet er helt som det ser ud, og hvor de underligste ting kan ske. Her er gale videnskabsmænd, invasioner fra rummet og sammensværgelser der er ældre end menneskeheden; her er sære psykiske kræfter og religiøse syretrip; og her er flere intriger end godt er for selv de mest hårdføre eventyrere.” – Nicholas Demidoff, Fønix nummer 1.

Ovenstående var med til at sælge Over The Edge til mig tilbage i 1995. Så vidt jeg husker, stod jeg i Fantask og vaklede mellem det og TORG, der fik 4 stjerner i samme Fønix. Jeg tror jeg valgte det rigtige.

Sidenhen har jeg købt alle de sourcebøger og scenarier som Atlas Games nåede at sende ud i perioden 1994-2001 og de er blandt det mest interessante, fantasifulde og ikke mindst brugbare rollespilsbøger jeg har læst.

Systemet er super enkelt, og både karakter, rul med terninger og kamp kan samles på en enkelt A4 side. Ud fra mine begrænsede erfaringer med systemet, virker det forbilledligt.

Universet trækker i høj grad på William S. Burroughs forfatterskab og ellers regner jeg med at folk som David Lynch og David Cronenberg bliver inspirationskilder i kampagnen, der indtil videre hedder ”The Lemurians”, opkaldt efter et skrinlagt Lynch projekt fra de tidlige halvfemsere.

Samtidig, ikke mindst fordi det hele foregår på en 60x80km ø, ligger Over The Edge meget op til det jeg tror i rollespilsterminologi hedder sandbox games, hvor spillerne har meget frie hænder til at gøre som de vil, frem for at være tvunget til at følge et i forvejen fastlagt plot.

Med lidt held starter vi i næste uge.

[OtE] Ny kampagne

Skriv en kommentar

Nu skal det være  – jeg skal til at spille rollespil igen.

Da jeg var yngre havde jeg ungdomsskolehold med rollespil og en fast gruppe der spillede Call, AD&D og VP (ja, det er så længe siden), men det døde da jeg først flyttede til England og efterfølgende til Århus. Efter et par år, hvor jeg spillede meget sporadisk, kom jeg med i en virkelig ol’ school D&D-gruppe, hvor der blev taget five-foot-steps på battlemaps og vi spillede igennem de første af de Paizo-scenarier, der i dag danner grundlag for Pathfinder-universet. Så rykkede jeg til København halvandet år, og har i den tid ikke rigtig spillet noget, udover på Fastaval.

Men nu skal det altså være og det skal være en gammel favorit, som jeg har fået spillet alt for lidt. Jonathan Tweets fremragende Over the Edge, et system jeg købte i Fantask tilbage i 1994, efter have læst en anmeldelse i det første Fønix , hvor det fik 4 Rotter/Ronnier/væltede motorcykler.

Jeg har kun fået spillet det nogle enkelte gange, men har gennem årene jævnligt taget bogen frem og den giver mig hver gang lyst til at give it a go.

Mere om Over the Edges fortræffeligheder og mine planer senere.