NAQ: Never Asked Questions

Skriv en kommentar

Når jeg snakker med folk om scenariet, er det meget blandet, hvad folk tror præmissen for Reservoir Elves er.  Det kan jo i værste fald føre til skuffede spillere og spilleledere, der melder sig på scenariet under gale forudsætninger. Derfor vil jeg her supplere foromtalen, med mine tanker om, hvad Reservoir Elves er, og ikke er.  Jeg vil  meget gerne svare på spørgsmål om scenariet, enten her på siden eller på mail (kristian (at) frekvens.dk) .

Q: Hvad er Reservoir Elves?
A: Et tempofyldt heist scenarie, med rappe Tarantino-inspirerede replikker og monologer, kombineret med D&D-terminologi. Det uoversættelige engelske udtryk tongue-in-cheek er det der bedst ramme, hvad Reservoir Elves er tænkt som.  

Q: Hvad er Reservoir Elves ikke?
A: Et humorscenarie. Det er ikke tanken, at Reservoir Elves skal være Order of The Stick-morsomt eller sjovt som Morten Juuls glimrende De 6 På Eventyr (“der er heeelt vildt!”). Det må gerne være sjovt at spille, men det skal ikke være et scenarie hvor spillerne sidder og griner.  Faktisk vil det være fordrende for scenariet, hvis spillere og spilleleder kan holde masken, når der leveres nerd-cool kommentarer igennem scenariet.  Det er heller ikke et regeltungt scenarie. Jeg ejer hverken Players Handbook eller Dungeon Masters Guide, og de regler der er med, er lavet ud fra SRD 3.5 og med hjælp fra mere D&D-kyndige venner.

Reklamer

Reservoir Bunnies

5 kommentarer

Der efterlyses trailers, for at et scenarie kan komme med i de rigtig seje scenariers klub. Da elverører tager lang tid at klistre på og der er en seriøs mangel på ringbrynjer i garderoben, må jeg lede efter alternativer. Så i stedet for elvere, er her Reservoir Dogs…. med kaniner.

jamen, alle de seje scenarier har en hjemmeside

4 kommentarer

reservoire-elves2

og så skal Reservoir Elves da sandelig også have en.

Her på siden vil der komme updates om scenariet op til Fastaval og måske snak om det efterfølgende. 

Vi starter ud med forsiden på scenariet.