For feer, Dronningen og fædrelandet

1 kommentar

Ind imellem skriblerierne på mine tre kommende scenarier, har jeg fundet en gammel sag frem.

Amazing Engine var TSRs forsøg på et universal system ala GURPS. Af en eller anden grund lagde systemet op til, at man skulle have en grundkarakter som man så efterfølgende skulle kunne bruge i de forskellige settings der kom til systemet. Hvad appellen i dette skulle være, kan jeg ikke helt gennemskue, specielt når de udgivne settings var alt fra klonsoldater vs aliens til moderne settings med magi.

Amazing Engine blev aldrig rigtig et hit.

Jeg bestilte Amazing Engine og settinget For Faerie, Queen & Country lige da det kom til Danmark, så vidt jeg husker bestilt pr postordre, spottet i en annonce i SAGA. Jeg ville nok aldrig have købt bogen i en butik, for coveret er virkelig uskønt.

Måske derfor blev det aldrig brugt til noget tilbage i 1993-94. Da jeg nogle år senere kørte en ganske kortlivet Ars Magica-kampagne sat i Irland, fandt jeg den frem igen og brugte bogens navne og lister over spøjse feer og alfer. Senere forsvandt bogen.

Tilbage i 2010 har jeg kastet mig over nogle af bøgerne om magiker-detektiven Harry Dresden, der for øvrigt fik sit eget rollespil i år, og fik lyst til at kigge på For Faerie, Queen & Country igen og bogen var heldigvis både ganske tilgængelig og ganske billig på Ebay.

Og det er en meget fin bog, på trods af coveret. Man spiller i Victoriatidens England, men med den undtagelse, at magi og feer er en del af englændernes hverdag. Alt fra leprechauns, helvedeshunde, fomorians og nisser lever side om side med Sherlock Holmes, Charles Darwin og Jack The Ripper.

Selve Amazing Engine reglerne er ikke noget særligt, lidt opkog på AD&D, men magireglerne i For Faerie, Queen & Country er virkelig skægge. Lidt ligesom i Ars Magica skaber troldmænd og magikere deres formularer selv og kan også opfinde dem efter forgodtbefindende. Samtidig kan gøre sine spells nemmere, ved at sætte restriktioner på sine egne formularer, så de for eksempel skal rime, kun virker på specielle steder eller på særlig tidspunkter. Det virker rigtig sjovt og kreativt og meget i stil med den type magi man ser i The Dresden Files.

Så skulle vi på et tidspunkt komme igennem Shadows over Bögenhafen, eller jeg får plads/folk til en kampagne mere, håber jeg at kunne køre en omgang stemningsfulde victorianske fairytales.

Reklamer

15 scenarier, uddybet (del 1)

Skriv en kommentar

Ovre på Rpgforum har Johs startet en virkelig fin, og Facebook-inspireret, tråd om scenarier, der har betydet noget for en. Sådan en liste fik jeg hurtigt smidt op, men her efter et par dage, har jeg fået lyst til at uddybe listen lidt, hvis folk nu gerne vil vide, hvorfor lige Han Som Lugter af Ged… var så fantastisk et scenarie. Jeg har delt den op i to, og listen indeholder kun scenarier jeg har spillet eller været spilleder på. Der er altså ingen scenarier jeg “kun” har læst.

November Rain (Spiltræf 1993) – Mit aller første con scenarie og så meget fra fortiden, at Fusion hed Vision. Et super cool detektivscenarie af Palle Schmidt himself, der udspiller sig på Fyn. Scenariet havde blandt andet foto-handouts af en nøgen ”død” kvinde, hvilket 13-årige Kristian synes var ret crazy. Min karakter døde i det endelige shoot out, men det var ok, for han gjorde det for at redde sine kolleger. Og så spillede jeg sammen med Susanne Rasmussen, der fortalte den unge purk om den fynske rollespilsforeningen BBOC, der kom til at betyde rigtig meget for min rollespils-opdragelse.

Han Som Lugter Af Ged… (Spiltræf 1993) – sammen første con, og et scenarie jeg husker, som noget af det mest uhyggelige jeg nogensinde har spillet. Scenarier foregik i Moskva, klasselokalet var fyldt med sorte plastsække og stearinlys og Jacob Schmidt-Madsen var blandt de andre spillere.

Isabelle (Fastaval 1994) – Første Fastaval og af sted sammen med BBOC. Isabelle var klart højdepunktet. Bombastisk og med følelserne væltende frem af hver eneste vampyrkropsåbning. Vi endte med at kaste os over hinanden og døde alle sammen på grund af vores kærlighed til Isabelle. Så vidt jeg ved, det eneste gode Vampire-conscenarie, nogensinde.

Sea of Darkness (Spiltræf 1994) – Det ene af to Ask Agger scenarier jeg spillede i Odense det år. Det andet, Krigens Væsen, var også fedt, men Sea of Darkness var sgu nærmest vildt. Spillederen havde åbnet alle vinduerne og bad ved scenariet start alle spillere om at dress down til undertøj, ligesom for at komme i stemning til at vågne op af cryo-stasis-søvn. Senere gik vi amok, lige som scenariet lagde op til, og det var fedt. Blandt andet kan min senere gode ven Troels, med garanti stadig genfortælle sin frygtelige, men fuldt fortjente, dødsscene.

Concierto de Aranjuez (Fastaval 1995) – Coen-brødrene og Tarantino er de store inspirationskilder i denne Per von Fishers intrige-thriller, som jeg var spiltester på. Mange og fede bipersoner skaffede Per en Otto og den eneste gang jeg har oplevet, skygge-viske-til-hinanden systemet fra Wraith fungere. Et scenarie jeg har spillet med rigtig mange mennesker siden.

Midnight Blue (Fastaval 1995) – Et af de få scenarier jeg har spillet flere gange som spiller, og helt sikkert det scenarie jeg har kørt flest gange som spilleder. Et fantastisk noir-intrige-drama, der nok lider lidt under rigtig mange gentagelser af scener, men alligevel altid ender med at blive en god oplevelse.

En Enkelt Klausul/The Edge of Darkness (-) – To Call of Cthulhu scenarier deler lige en plads. The Edge of Darkness er et ultra simpelt scenarie fra CoC-grundbogen og det første Cthulhu-scenarie jeg prøvede, engang på Assens Bibliotek, men jeg var hooked med det samme. En Enkelt Klausul/Uncle Timothy’s Will blev spillet samme sted og bare et fantastisk Keith Herber scenarie.

Bøger, bøger, bøger

2 kommentarer

Jeg har alle dage været lidt af en sucker for rollespilsbøger, specielt hardbacks. Da jeg var yngre og tog på conner, havde jeg altid et eller andet nyt setting eller system med hjem, hvilket har resulteret i, at der et eller andet sted hjemme hos mine forældre, står en kasse indeholdende Shadowrun, Wraith, SLA Industries, Vampire, Mage, Conspiracy X og sikkert flere grundbøger.

Senere, da jeg opdagede Ebay, skaffede jeg bog for bog alt Over The Edge materiale hjem til reolen, sammen med mere obskure ting der fangede mit øje. Det har givet mig rigtig mange timers underholdende bladren også selvom mange af tingene aldrig er blevet spillet.

Oven på dette års Fastaval, kom jeg forbi en brugt-bogs-bix og fandt her en stak Star Wars D6 bøger, som jeg simpelthen måtte eje, selv om jeg ikke helt ved hvor min Star Wars grundbog er… måske i førnævnte kasse?

om ikke andet, så fordi det vil være den perfekte indgang for den meget Star Wars entusiastiske fireårige til at kaste sig over rollespil, se blot dette på ingen måder iscenesatte billede:

Han skal SÅ meget på Jedi Academy!

Udover det har jeg inden for de sidste par dage også investeret i en D&D Players Handbook og en ordentlig stak andre D&D 3.5 ting, hvilket jo stemmer fint overens med, at jeg ikke har tænkt mig at skrive D&D-scenarier foreløbigt.

Sidst men ikke mindst, forudbestilte jeg for lang tid siden, den nye Delta Green sourcebook, Targets of Opportunity. Delta Green materialet til Call of Cthulhu er over en kam de lækreste og mest velskrevne rollespilsbøger jeg har læst, og jeg er derfor rigtig spændt på det nye materiale, der har været forsinket omkring to år. Internetrygterne vil vide, at folk der har forudbestilt, senere i dag vil modtage en pdf-udgave og den fysiske bog kommer så om et par måneder. Det bliver awesome.

Jeg er vild med rollespilsbøger.

Scenarier i støbeskeen

3 kommentarer

Så skal der vist gang i bloggen igen.

Efter succesen med Reservoir Elves sidste år, blev jeg henover sommeren ramt af en skrivelyst der nu gerne skulle udarte sig i et par projekter.

Magician: Impossible: Opfølgeren til Reservoir Elves, som til min store glæde er blevet udvalgt til Fastaval 2010. Samme stil/genre som Reservoir, men med fokus på magi og med et håb om, at kunne få noget cool pumpet ind i den noget statiske og fivefootsquare-tunge D&D magi. Scenariet er næsten færdigt, spiltestet en enkelt gang og bliver nok testet igen henover julen.

W40K novelle: Jeg er også koblet på Morten og Kristos Warhammer 40.000-antologi, men scenariet Fyrtårnsbrigaden. Jeg har aldrig skrevet/kørt novellescenarier før, men har indtilvidere søgt inspiration i Imperiet. Glæder mig til novellerne skal læses, rises og roses internt.

London Crawling: Et dystert, Watchmen-style, superhelte scenarie, som skal skrives sammen med Stefan von Lægteskov til Vintersol 2010, den ligger sidste weekend i februar. Jeg var et kort smut forbi Vintersol sidste år og har hørt mange pæne ting om arrangementet og synes egentlig, at de mange nye/små conner fortjener flere premierescenarier. Da jeg begyndte at komme på de danske conner midt i 90erne, var der jo lutter nye scenarier på Spiltræf, TroA og Pentacon, hvor de små connner i dag i lidt kedelig grad er fyldt med reruns af gamle scenarier.

Der er nok at gå igang med.

FV09 – A job well done

1 kommentar

Yay – en freakin’ Otto. Og et ‘ja’. Det var jo en fantastisk Fastaval.

Reservoir Elves blev modtaget utrolig positivt, og var linet op til 16 hold (der kørte 14), hvilket vist kun var overgået af Skygger Over Danmark. Det var sgu sjovt at kunne gå i info og bede om 80 bedømmelsessedler.

Generelt virkede det som om de fleste af holdene kørte rigtig godt, og jeg er i gang med at samle historier, one-liners og guldkorn fra de forskellige spilledere. Hvordan en elvergangster endte med at adoptere en dværgbaby er beyond me!

Det var fedt og overraskende da Ottonomineringerne kom op. For godt nok var jeg fint tilfreds da jeg afleverede scenariet, men nomineringer i tre kategorier havde jeg alligevel ikke regnet med. Ikke engang efter et positivt møde med Ottodommerne torsdag eftermiddag.

Her var det fantastisk ,at scenarieforfattere jeg har stor respekt for, blandt andet Lars Andresen og overdommer Kristoffer Apollo, sammenlignede Reservoir Elves med både Den Berømte Palle Schmidt og Ask Agger – det bliver sgu ikke meget større for en ‘valgænger formet i midt-slut 90erne.

Det var dobbelt overraskende så faktisk at vinde, når nu Reservoir Elves befinder sig i netop de to kategorier Klaus Meier Olsen så fint beskrev som ‘i den underlødige ende’ i sine rpgforum forudsigelser om årets Otto-vindere.

Her er det gyldne stykke fjerkræ så, poserende sammen med konfliktterningen
otto3

Og ellers stor tak til Daniel Benjamin Clausen der blev glemt på scenen. Daniel ikke bare kørte scenariet, men fungerede også som elverørerpusher i stor stil.

Mere om Reservoir Elves, og det næste scenarie en af de nærmeste dage.

Mug shots

2 kommentarer

Jagten på spilledere til Fastaval 09 er nu i fuld gang. Med over 100 tilmeldte og “kun” otte spilledere, og det inkluderer mig selv to gange, kunne Reservoir Elves også i den grad bruge nogle flere!

Jeg har overvejet at benytte mig af tilbudet om up/download plads på Alexandria, men jeg har, indtil videre, valgt det fra. Selv et smugkig på scenariet kan afsløre nok til at ødelægge fornøjelsen ved at spille scenariet, og det synes jeg ville være ærgeligt. Jeg vil stadig meget gerne sende scenariet til folk der overvejer at køre scenariet, bare sig til.

På rpgforum diskuteres der, hvad der kan gøres for at lokke flere  spilledere til ‘Vallens scenarier, og en af mulighederne der har været nævnt, kunne se sådan ud:

mug

Så c’mon – every elf has his day…

“Hvorfor skal jeg være mr. Electrum?”

Skriv en kommentar

Jeg sælger lige videre på scenariet, der udover en masse billeder af folk i ringbrynjer, med sorte solbriller og spidse ører, også har nogle rigtig fine karakterillustrationer. Her en forsmag på mr. Electrum:

electrum-lille

De er tegnet af Julie Ørstrem Nielsen, der, uden rollespilsbaggrund, kreerede dem ud fra en enkelt kort mailbeskrivelse, og et billede af Steve McQueen

De rammer ret perfekt, det jeg sigtede efter med karaktererne, og som blandt andet Peter Brodersen var med til at definere, til det første af de to Fastaval forfattersummemøder, hvor vi snakkede om at gøre op med arketyper. De her elvere er seje, fordi de bryder med alles forestillinger om elvere. De er bandende, bistre og brutale. De bevæger sig i kredse hvor “rigtige” D&D-elvere ikke kommer, er grådige og ondskabsfulde og har kun hån til overs for Legolas-wannabes med buer. Er par af dem har sågar skægstubbe. Jeg er overbevist om, at de er fede at spille.

Older Entries