Fanden På Væggen

1 kommentar

Jeg har lige bestilt Den Berømte Palle Schmidts nye Nordic Noir thriller “Fanden På Væggen”, baseret på scenariet af samme navn fra 2001.

Pludselig er jeg mindre stresset over, at “Thorvald Stauning: Varulvejæger”-bogen til dato stadig kun er noter og et halvfærdigt første kapitel.

“Fanden på Væggen: The Book” kan bestilles her. Hvis bare den er halvt så god som scenariet (der kan downloades her) bliver det vildt.

Marienburg – sandboxing

Skriv en kommentar

Søndag kørte jeg På Røven i Marienburg som del af Simon og Tores Sorte Roser-gig i Aarhus. Det gik rigtig fint og det med en gruppe det talte en rimelig erfaren Fastavalforfatter og en spiller der aldrig havde prøvet bordrollespil før – det klarede hun nu uden nogen problemer.

Det er sgu et rock solid scenarie og stadig sjovt at spillede.

Det er femte gang jeg kører scenariet og jeg kan mærke, at jeg nu skal være lidt opmærksom på, ikke at forfalde til de samme scener og situationer når jeg spiller det. Det har jeg selv skrevet under gode råd i scenariet! Scenariet er jo en sandbox med rigtig mange muligheder og tråde, så det er ærgerligt, at der stadig er bipersoner jeg ikke har haft i brug (De har sikkert været i brug i nogen af de andre afviklinger – altså udover Tranen. Tranen er aldrig med). Det er bare svært, når der nu bare er nogen ting der virker – men det var fedt at kunne indarbejde ting og ideer fra andres war stories her i søndags.

Men jeg er ikke færdig med Marienburg. Jeg vil virkelig gerne spille noget almindeligt rollespil i byen. Så nu leder jeg (semi)aktivt efter nogen at lege med i nabolaget. Så må vi se, hvilke regler det ender med.

Fastaval Junior: Paninaro

Skriv en kommentar

Fredag formiddag på Fastaval skulle jeg have spillet Gargantuan, men da Oliver desværre gik ned med sygdom måtte jeg springe til og køre Paninaro som del af Fastaval Junior.

Jeg havde ugen op til lavet et supplement til det originale Paninaro, så det ville være sjovt at spille for fire 9-11 årige. Der blev ændret i udfordringerne, så spillerne i stedet for haute couture skulle designe superhelte og deres dragter og outfits til D&D-helte.

foto 1

Det var virkelig sjovt!

Hele Project Runway-konceptet var selvfølgelig ukendt for mine fire seje spillere, men så brugte vi bare Den Store Bagedyst som reference – det koncept havde de styr på og så kastede vi os ud klip og design.

Ret hurtigt blev det klart, at det ikke gav mening at køre med tidspres. Det ville ikke gøre noget sjovere for nogen, at der skulle stresses. Det interne spil mellem karaktererne blev også tonet ned, så der ikke var oplæg til at spillerne skulle være lede over for hinanden og generelt var der en virkelig god og hjælpsom stemning mellem de fire designere – hvilket også var nødvendigt, når den ene saks som scenarieforfatteren havde medbragt var så godt som ubrugelig og beholdningen af elefantsnot til sidst var faretruende lav.

Det kostede selvfølgelig lidt på rollespilsdelen, men til gengæld blev der designet mange fine elvere og seje superhelte. Og så var det fantastisk, da Katrine under de indledende øvelser, hvor man designer sin rolle, med det samme greb fat i, at hun jo ikke behøvede vælge sin egen personlige yndlingsfarve – det var jo til en rolle.

Scenariesupplementet kan downloades på Alexandria – både for børn og ”voksne”.

Og så selvfølgelig billeder!

Fastaval, what went down

Skriv en kommentar

Meget af min Fastaval i år gik med Marienburg men jeg fik også lavet andre ting. Desværre ikke så meget rollespil.

Onsdag landede vi lige en tand for sent til at nå årets første blok. Så jeg startede roligt ud med brætspil, gensyn og et par øl.

Torsdag formiddag kørte På Røven i Marienburg første gang. Fem hold, hvor spillederbriefing kunne være holdt på vores vandrehjemsværelse, more or less.

Alle hold blev sat i søen og jeg kørte det sidste med Ex-General Bo og fire topmotiverede folk fra reservekøen. En virkelig fin afvikling med masser af drama og elver fuckups.

Eftermiddagen blev brugt på mit favoritbrætspillet Dogs of War og lige inden jeg skulle have været til The Intrepid Seven: A Space Colony Diary of a Septad blev jeg lokket til mere af selvsamme skuffe. Jeg er virkelig en sucker for det spil – ligesom resten af entouraget men ærgrer mig lidt over at have misset den sexdrevne rumkolonisering.

Ikke mindst fordi mit fredagsscenarie (også) måtte tilsidesættes, da min partner in fashion blev syg og jeg måtte overtage afviklingen af Paninaro på Fastaval Junior. Jeg ville ellers virkelig gerne have spillet Gargantuan og har bevidst ikke kigget yderligere på det, så jeg kan nå at spille det.

Jeg skriver lidt mere om Paninaro Jr og Fastaval Junior en af dagene – men kan godt sige, at det var a blast.

Mere snak og en omgang prygl i 7 Wonders: Duel og så var det igen tid til Marienburg. Seks afviklinger, fuldendt af syv spillere fra reservekøen. Jeg kørte et ace hold med endnu en ex-general, den dobbelte Ottovinder Rasmus Troelsen, Julie, Stina og Louise. Igen en god afvikling, hvor Rasmus viste, at han er lige så god en rollespiller som han er forfatter, med en episk og smukt timet afsløring, der nok er mit favorit Marienburg-øjeblik so far. Herefter var der masser af fede warstories og god feedback fra spillere og spilledere i baren og caféen. Og jagt på Alexandria-achievement.

Lørdag tog jeg hjem og var civiliseret og voksen en dags tid og var dum nok til at tjekke min telefon, da jeg var inde ved the big kid klokken 3. Så kunne jeg ikke sove mere.

Søndag vendte jeg tilbage til Hobronx og mere Dogs of War, snak med Onkel Henning, chillin’ og fest.

Så altså en Fastaval hvor jeg ikke fik spillet noget rollespil og kun kørt mit eget scenarie. Lidt sølle. Men det var også rart at kunne koncentrere sig om sit scenarie og så tage resten i roligt tempo og have tid til at snakke og spille Dogs of.. brætspil. Jeg har dog allerede nu lavet en aftale med Jeppe om, at han vælger et scenarie næste år, som jeg skal spille. Jeg vælger selvfølgelig også et til ham.

Og hvis nogen har vandrehjemsplads(er) til næste år, så råb op. Jeg snorker ikke!

Otto von Marienburg

Skriv en kommentar

Det har lige taget et par dage at lande ovenpå Fastaval 2016.

På “Røven i Marienburg” kørte og det kørte godt. Rigtig godt. Godt nok til Deltagernes Pris. Lidt vildt. Jeg gik klart til scenarieskrivningen med planen om at lave en blockbuster (populært univers + ry for god action + fem spillere) men jeg havde ikke regnet med at få flest stemmer. Der var måske derfor, jeg var ved at lave en Milton. Tak til Jeppe, for at finde mig i tide.

Nu har jeg læst feedbacksedler i læssevis, snakket med masser af meget glade spillere på Fastaval og fået gode historier fra mine fantastiske spilledere.

Og Bedste Virkemidler!?!? Det er jo bare D3’ere, skrabemærker, fælles livspoint og et skummelt bipersongalleri!

Nej, jeg er virkelig glad for, hvordan det hele endte med at hænge sammen. Jeg har tit jongleret med virkemidler, tit lidt gimmicky, men det er denne gang lykkedes at binde historie og virkemidler langt bedre sammen end tidligere. Det skylder jeg ikke mindst Stefan tak for. Det havde været et helt andet, og dårligere, system, hvis han ikke havde kommet med gode råd og (om)skrevet regler i stor stil. Heldigt at jeg stod fast på de fælles hitpoints!

Nu er der lige et par ting der skal tunes og rettes og så skal den skrabefelt-fri Warpstone-mekanik lige implementeres. Men det kan allerede hentes på Alexandria.

Hvis man gerne vil spille scenariet, er det på programmet søndag den 10. april på Rosenteateret i Aarhus og formodentlig også når GNIST inviterer til Fastaval reruns i København. Derudover er der sendt cirka 200 skrabefelter ud i landet, så du kender sikkert nogen der kan køre det. Johs, Stefan, Marie & Thor og jeg har terninger du gerne må låne, hvis der er brug for det.

Og ellers, igen, tak til Oliver til det vildeste kort over Marienburg og til Nina, der klarede at out-cool elverne fra Apocalypse Drow… på en virkelig fantastisk og sexy rendestensmåde. Jeg holder af dem alle fem, sammen og hver for sig. Gummegodt’n’all.

Mere om Fastaval i morgen.