IMG_7958

Af Jack Yeovil

Der er mystisk kvindemorder løs i Altdorf og der skorter ikke på skumle mistænkte, når en ærtesuppetyk tåge glider ind over byen…

Thomas nævnte Jack Yeovil i sidste VLW-indlæg og siden han er blandt Warhammers mere ikoniske forfattere, genlæste jeg Beasts in Velvet, der ofte fremhæves som den bedste Warhammer-bog around.

Vi befinder os Altdorf og en mystisk morder huserer i byen og slagter på bestialsk facon letlevende kvinder. Det sker side om side med bandekrig mellem to flokke kriminelle og i kulissen forsøger demagogen Yevgeny Yefimovich og hans håndlangere at piske masserne til at rejse sig imod kejseren og adlen.

Vores hovedperson er Baron Johann von Mecklenberg, en helt igennem gooody-goody adelsmand der kaster sig ind i jagten på bæstet der huserer i gaderne. Det gør han flankeret af den afdankede og knivkastende (ex)byvagt Harald Kleindeinst, den synske-for-Sigmar Rosanna Ophuls og den idealistiske unge byvagt Helmut Elsaesser.

Det er et hæderligt party, selvom Johann on Mecklenberg er en virkelig tør karakter. Han kompliceres lidt af, at hans bror, der har været under påvirkning af kaos men nu er clean (eller er han?), er i byen og med et navn som Wolf er det svært ikke at tiltrække sig opmærksomhed.

Overfor dem står et smorgasbord af suspekte biperson der udover lillebror Wolf tæller de magtsyg Sigmark præst, en håndfuld suspekte adelsfolk, blandt andet grevinde Emmanuelle von Liebewitz og hendes duellerende bror Leos, en Tzeentch-tilbedende ambassadør fra Cathay, en dekadent bretonsk dværg-diplomat og så selvfølgelig førnævnte revolutionære. Yeovil smører tykt på, men det virker.

Dem hoppes der mellem i bogen og det fungerer rigtig fint. De forskellige historier væves elegant sammen og giv en god who-dunnit med et overraskende twist til sidst. Samtidig følger man også løbende morderens synsvinkel og det lidt surrealistiske indblik i dennes tanker leder tankerne hen på de klassiske italienske giallo slashere/gysere fra 70erne. Det hele kulminerer på en skumme kro, hvor alle bogens personer samles imens revolutionen ulmer udenfor og en tyk tåge breder sig over byen – det er fedt.

Hvorfor vampyren Genevieve og teaterkrukken Detlef Sierck skal klemmes ind i historien er dog helt uforståeligt, udover for at koble Beasts in Velvet til forgængeren Drachenfels på papirstynd facon. Det er dog meget sjovt, at de lige får snakket om Gotrek og slaget om Praag i en bisætning.

Det er en rigtig fin bog. Særligt de dekadente, fløjelsklædte adelsfolk overfor de, i den grad, korrumperede revolutionære fungerer godt og stemningen af Warhammer-storby er ace.

Bog: 5/6

Scenariepotentiale: 5/6

Karakterer: 4/6

Hvor Warhammer er deres navne: 6/6 (C’mon, der er både en Todbringer og en Toten Ungenhauer)

Reklamer