Magician: Impossible agenterne

1 kommentar

Så landede karaktertegninger til Magician: Impossible, mit Fastavalscenarie, i mailboksen, så må jeg præsentere de fem Magic Interception Force agenter:

Jeg er vildt glad for dem – om end jeg kan se, at jeg nok skulle have gjort det lidt tydeligere overfor Julie, at det var karakterer til et fantasyscenarie. Scenariet bliver nu alligevel ikke skrevet om til Shadowrun her i 11.time, der var jo også jakkesæt i Reservoir Elves og hvem har ikke brug for et Earpiece of Communication +2?

Reklamer

Over The Edge

7 kommentarer

Så er mit bidrag til W40K antologien sendt af sted. Videre til det næste projekt.

Spillet, der måske bedst kan beskrives som surrealistisk pulp med undertoner af både humor og horror, handler om den fiktive ø Al Amarja i Middelhavet – et sted hvor intet er helt som det ser ud, og hvor de underligste ting kan ske. Her er gale videnskabsmænd, invasioner fra rummet og sammensværgelser der er ældre end menneskeheden; her er sære psykiske kræfter og religiøse syretrip; og her er flere intriger end godt er for selv de mest hårdføre eventyrere.” – Nicholas Demidoff, Fønix nummer 1.

Ovenstående var med til at sælge Over The Edge til mig tilbage i 1995. Så vidt jeg husker, stod jeg i Fantask og vaklede mellem det og TORG, der fik 4 stjerner i samme Fønix. Jeg tror jeg valgte det rigtige.

Sidenhen har jeg købt alle de sourcebøger og scenarier som Atlas Games nåede at sende ud i perioden 1994-2001 og de er blandt det mest interessante, fantasifulde og ikke mindst brugbare rollespilsbøger jeg har læst.

Systemet er super enkelt, og både karakter, rul med terninger og kamp kan samles på en enkelt A4 side. Ud fra mine begrænsede erfaringer med systemet, virker det forbilledligt.

Universet trækker i høj grad på William S. Burroughs forfatterskab og ellers regner jeg med at folk som David Lynch og David Cronenberg bliver inspirationskilder i kampagnen, der indtil videre hedder ”The Lemurians”, opkaldt efter et skrinlagt Lynch projekt fra de tidlige halvfemsere.

Samtidig, ikke mindst fordi det hele foregår på en 60x80km ø, ligger Over The Edge meget op til det jeg tror i rollespilsterminologi hedder sandbox games, hvor spillerne har meget frie hænder til at gøre som de vil, frem for at være tvunget til at følge et i forvejen fastlagt plot.

Med lidt held starter vi i næste uge.

[LG] Being Max Møller – noget om helte

2 kommentarer

Jeg kobler mig lige, i hvert fald midlertidigt, på Rylle-læsegruppen. Jeg læste lige Frikards anmeldelse af “Being Max Møller” – et scenarie jeg selv genlæste for nyligt og stadig morer mig over. For det er et scenarie der i høj grad handler om mine Fastavalhelte.

Jeg var på ’val første gang i 1994, og har været der hvert år lige siden. Så i modsætning til Frikard, så kender jeg (til) 90 procent af (spil)personerne. Jeg spillede Lars’ Isabelle” på min første Fastaval, mener at Daniel BB Clausen er verdens rareste rollespiller, havde Jost som spilleder på Ask AggersKrigens Væsen” (hvor vi efterfølgende spiltestede et af hans ”Huset Der Blev Vådt-scenarier”) og, efter års tilløb, fik jeg også i denne weekend fortalt en svært bedugget Hr Vagner, hvor fantastisk en oplevelse ”Nevermore” var.  Palle, Ask, Per og Lars er de folk der har påvirket mig mest, og givet mig de bedste oplevelser som rollespiller. Jeg har vist også spillet sammen med Max en enkelt gang.

Jeg morer mig derfor kosteligt over karakterbeskrivelserne og den Fastaval-stemning der oser ud af scenariet sider. Jeg ved ikke om scenariet var specielt spilbart i 2001, og i dag er det vel slet og ret uspilleligt, men som tidsbillede synes jeg det er helt enestående.

Egentlig burde denne udstilling af min helte vel nærmest være ren ikonoklasme, men sådan har jeg det slet ikke. I stedet ser jeg ”Being Max Møller” som super skarp satire på det helcon-scenarie, som selve Fastaval er for mig. Jeg forestiller mig at ligesom der er med Doonesbury i Amerikansk politik, at det eneste der i 2001 har været værre end at være en person i ”Being Max Møller”, har været ikke at være det.

Nu er der kun tilbage at håbe på en Redux-version, opdateret med Absurth, Forge-kliker og John TV.

London Crawling foromtale

1 kommentar

Vintersol har nu, en kende forsinket, åbnet for tilmeldingen til 2010-udgaven af Odense connen. I den forbindelse vil jeg lige flashe foromtalen til mit og Stefan von Lægteskovs Vintersol-scenarie.

London Crawling

Headlines of death and sorrow – they tell of tomorrow
Madmen on the rampage
And I’m down in the tube station at midnight

– The Jam

London er en sump af fattigdom, kriminalitet og forarmelse.

Råddenskaben og korruptionen har bredt sig fra pusherne og luderne ved New Cross til yuppierne i Bermondsey, bedsteborgerne i Notting Hill Gate og helt op til politikerne der går ind og ud af 10 Downing Street.

Englænderne har brug for nogen at se op til. Nogen der kan minde dem om en tid, hvor England var en stormagt med flåde, kolonier og respekt ude i verden.

England har brug for nogen der kan stoppe de russiske bander der kommer væltende ind fra øst og de irske separatister der huserer  mod vest.

England har brug for helte. Nye helte.

London Crawling – et dystert superhelte scenarie i 80ernes England, som det ville tage sig ud i Watchmen.