Adventskalender 2015 – Marienburg Gazzeteers

1 kommentar

De sidste to år har der kørt daglig julekalender her på bloggen. Vi har læst Fønix og vi har forsøgt at kæmpe os igennem Sværd og Trolddom bøger. Det har været fantastisk sjovt at skrive og være en del af.

Men i år skal det være anderledes. Både fordi jeg ikke har fundet/fået en god idé der kan spredes udover 24 episoder og fordi jeg har et Fastaval scenarie i horisonten.

Så i stedet for en julekalender, kommer der en adventskalender.

Så på søndag kommer det første scenarie i juleserien Marienburg Gazzetters.

Disse fire Gazetteers vil være inspireret af de klassiske D&D Gazetteers, der i 80erne og 90erne tegnede Mystara universets lande og byer.

Samtidig vil de fire små scenarier tjene som baggrund og bagtæppe for det ”store” scenarie, Fastaval-scenariet ”På Røven i Marienburg” der kommer på Fastaval i Påsken 2016. Man vil altså i de små scenarier kunne møde steder, personer og elementer der bliver/allerede er en del af mit Marienburg-univers.

1487_10151622950819199_1710288111_n

Scenarierne bliver system*- og spilperson-neutrale, så de, ligesom de fleste gamle Fønix og Saga scenarier, for ikke at tale om typiske købescenarier, kan spilles af allerede eksisterende grupper. Hvis der bliver hysterisk god tid i december, kan det være jeg laver nogle karakterer der kan bruges i dem alle – sårn lidt kampagne-style.

MEN… hvis det skal gøres, skal det gøres ordentligt. Så jeg skriver scenarierne så godt jeg kan, layouter dem, så de ligner ”rigtige” scenarier (så meget, som min InDesign-fu tillader), men jeg kan jo ikke tegne for sh*t!

DERFOR, kan du tegne, bare sådan nogenlunde, og har du tid til i december, at tegne én Warhammer-scenarieforside og lidt inde-i-scenariet-krimskrams (kanter, bits, rammer’n’stuff), med stor kunstnerisk frihed, og har lyst til at være del af en rollespilsadventskalender til glæde for hele rollespilsdanmark, så smid mig en besked. Du må selvfølgelig også give lyd, hvis du vil skrive et helt scenarie eller co-write – julekalendre er hyggeligst, når man er flere.

I en perfekt verden, vil resultatet den 20. december være fire vidt forskellige scenarier, til fri afbenyttelse for alle og med helt forskellige grafiske looks.

Lyder det ikke meget sjovt?

 

*altså medmindre nogen virkelig er vilde for at statte bipersoner – så laver jeg gerne nogle bokse.

Tilbage til Ildbjerget

5 kommentarer

Det var jo meant to be. Ikke engang to uger efter at den sidste Sværd og Trolddom var spillet igennem, og så dukker det her spil op i køb/salg brætspilsgruppen på FB.

Warlock of Firetop MountainDet var jo et must have.

Og ikke vildt dyrt.

Og ret awesome og i perfekt stand.

Firetop Board80er Games Workshop dungeoncrawl og virkelig loyalt overfor bogen. Samme kampsystem, man kan rende på de samme monstre, finde de samme skatte og man skal igennem den forbandede labyrint og have de rigtige nøgler, for at kunne åbne Zagors skattekiste.

Så nu skal jeg lige have samlet 1-5 eventyrere og så skal det hulesystem gennemcrawles. Og jeg tror det kræver øl til.

Og så har jongleret brikker og ideer til mit Sortsand Shuffle-brætspil.

Sortsand Shuffle

Sværd og Trolddom – oversigt

7 kommentarer

Sværd og Trolddom samling

I løbet af december 2014 blev følgende Sværd og Trolddom-bøger gennemspillet, uden snyd.

Troldmanden fra Ildbjerget

Kaos-borgen

Stjerneskibet

Ondskabens Skov

Tyvenes By

Øglekongens Ø

Isheksens Huler

Oprørets Planet

Rædslernes Hus (også hos Morten)

Dødens Labyrint

Troldkarlens Krypt

Amok-Væsnet (og i redux)

Dødens Amulet

De Magiske Masker

Heltenes Prøve

Frygtens Fantomer

Tyvenes Lærling (forsøg 1, 2 & 3)

Skæbnens Sværd

Afgrundens Slaver

Tronranerens Gift

Dybets Djævle

Sjælesamlerens Ø

Vampyrens Slot

Heltenes Slagmark

Udover disse 24 bøger, tæller de danske Sværd og Trolddom-udgivelser Lav Dine Egne Eventyr, Tyven med de Tusind Tricks, Den Store Monsterbog, de første tre bøger i Sagaen om Den Magiske Krone (Forbandelsens Bjerge, Fældernes By og De Syv Slanger – fjerde del blev aldrig oversat/udgivet på dansk) og romanen Troldetandskrigen. Derudover udgav Borgen også multispiller/-karakterbogen Sejrens Symbol.

Og bonusmaterialet fra december:

Temple of Terror

Master of Chaos

Appointment With F.E.A.R.

Scorpion Swamp (Hos Morten)

Sagaen om Den Magiske Krone, del 1, 2, 3 & 4 (på FB)

Og hvis du er på jagt efter bøgerne, så tjek Brugtrollespil.dk eller Dværgekisten – good people.

Sværd og Trolddom opsamling

14 kommentarer

Så blev det 2015 og Sværd og Trolddom julekalenderen er kommet lidt på afstand.

Jeg synes, det var et kæmpe hit!

Der var mange der fulgte med og det var langt sjovere at spille og genspille disse klassikere, end jeg havde forestillet mig.

For skal jeg være ærlig, så var jeg inden december, lidt nervøs for, at det hele ville fistle ud omkring anden søndag i advent.

Men det gjorde det ikke! Og jeg må endnu engang smide håndtegn og rygklap ud til de folk der var med til at spille.

Derudover…

– Universet holder 100%. Allansia er et fedt sted at være på eventyr. Monstrene er et skønt mix af Russ Nicholsons snirklede orker og gobliner og fuldstændig bizarre mash up væsner. Og ofte er persongalleriet super fint – hvilket gør det ekstra trist, når folk som Throm og Mungo stiller træskoene.

– Der er ikke noget at sige til, at man (læs: jeg) droppede det med at spille med andet end 12/24/12 stats. Der er bare ikke fedt at få tæv i kamp mod sortalfer eller nekrotiske klatter, når man nu er helten. Og hele reglen med, at man mister 1 i HELD hver gang man rulle for egenskaben, er jo helt grel og slem.

– Men på den anden side, kampene gør det mere spændende. Der er klart en charme ved at kæmpe sig succesfuldt frem med lunkne stats og et drama i, at se sin UDHOLDENHED dale i kamp mod wimpy men godt rullende modstandere.

– Man forstår godt, hvorfor bøgerne er gateway til rollespil. For hvor kommer man hurtigt til at savne andre valgmuligheder, end dem bøgerne stikker ud. Led nu efter fælder, din tosse!

Højdepunkter: Det var fedt faktisk at klare sig igennem 3-4 stykker med succes. Ellers var det fedt at komme forbi Sortsand igen igen igen, Dybet var en cool og ret unik dungeon og  Dødens Amulet en glemt og overset perle. Questet som skovnisse var også en fed og stemningsfuld tur, og nok den mest maleriske og dramatiske, sammen med Amok-Væsnet.

Lavpunkter: Mest de steder, hvor man tidligt føler, at man er så meget på vildveje, at man aldrig kommer succesfuldt igennem. Her var De Magiske Masker slem og ditto Tronranerens Gift, som jeg havde større forhåbninger til. Og så bliver de der to sci-fi bøger bare aldrig mine favoritter. Og så den der fucking nedstyrtede ballon hos Troldkarlen. Fuck, der var nedtur.

Hvad nu?

Nu skal jeg holde lidt mere gang i bloggen og det kunne godt være med lidt mere Sværd og Trolddom materiale. Jeg tænker i morgen at lave en opsamlingspost, så man nemmere kan manøvrere rundt i de mange gennemspilninger, også dem der er lavet andre steder.

Derudover har jeg fået en ide til et brætspil, hvor man kæmper om tyve-magten i Sortsand. Sådan area-control-Euro-ressourcy men med masser af Sværd og Trolddom stemning og flavour. Det tror jeg kunne være sjovt.

Og skulle jeg få stampet en stabil rollespilsgruppe op i det midtjyske, kan det da være at jeg får mod på at spille Tyven med De Tusind Tricks igennem som kampagne. Henover julen havde jeg både den og Lav Dine Egne Eventyr udlånt – måske Kasper vil fortælle lidt om det?

24. december – Heltenes Slagmark

6 kommentarer

foto(45)Terninger: Skal det være episk, så lad det være episk. De to terninger er hentet i mine to røde D&D æsker, en fra den danske (den røde) og en fra den engelske (den sorte).

EVNE: 10 / UDHOLDENHED: 23 / HELD: 11

Og det skete i de dage, at en gut ved navn Drek lod fortælle, at de kaosfødte skabninger ville atter fødes og hærge på Titan.

Vi lader som om vi klarede os igennem Heltenes Prøve og har nu investeret vores præmiesum i en solid hær, tællende 100 krigere, 50 dværge, 50 alfer og 20 riddere – yes, det er race-as-class der her. Og det passer perfekt med, at Skyggedjævlen Agglax er på fremmarch i Allansia med sin hær ad udøde (senere vil det vise sig, at hans hær i langt højere grad består af orker, trolde og gobliner, men skidt med det).

Vi booker lejde med Den Flyvende Peberfugl og sejler op ad floden Kok mod byen Zengis. Her støder vi på en tønde med æbler (som en gut på Facebook tidligere på måneden afslørede er giftige!), bliver overfaldet af flodpirater, som vi lokker i en fælde og efterfølgende hverver 10 pirater til vores hær. Yderligere 10 soldater joiner, da en flok nordboer, ledt af vikingen Laas, bliver hyret. Vi samler også en guldnøgle op fra et forbiflydende lig og spotter en tønde med nummeret ’222’ på siden. Vi får pareret endnu en flok flodpiraters angreb og kommer frem til Zengis uden store problemer.

Her smutter jeg ind alene for at samle info om Agglax og eventuelt hverve nogle flere folk. Allerede inden jeg kommer ind til byen finder jeg en guldring, som jeg dog må battle en øksemand for. Inde i byen taber jeg først, i et forsøg på at stampe krigskaptal op, en tærteædningskonkurrence og besøger en kro, hvor et par vagabonder fortæller mig, hvor Agglaxs hær er og at jeg nok bør opsøge Oraklet, for at få hjælp til at overvinde ham.

Nede i en gyde bliver jeg overfaldet af kloakgobliner, som dog ikke giver meget modstand til betvingeren af Dødens Labyrint. Min nysgerrighed trækker ned i kloakken, hvor jeg møder en dusørjæger, der trawler efter gobliner, 5 guldstykker for hvert par goblinører, og da jeg så har skaffet ham 10 guldstykker, fortæller han mig, at Oraklet findes i Stjernestenshulerne. Perfekt.

Inden jeg forlader byen når jeg også at rekruttere ”Max’ Desertører”, en flok lejesoldater ledet af kvinden Max, der måske nok burde arbejde på deres branding, med det ringe navn. Og hov, jeg tamper også en hamskifter der er ved at flænse i en dværg. Det giver en healende pille og et messingnøgle med tallet ´45´indgraveret.

OG jeg når at købe et kænguruagtigt væsen der kan gøre mig usynlig og overnatte hos en tidligere kaptajn, der fortæller mig en laaaang historie om hans gamle skib og besætning og giver mig et sejere sværd.

Ud til hæren og videre, hvor min næstkommanderende for øvrigt hedder Lexon, og afsted.

Nu skal vi vælge retning og jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det rigtige er at gøre, i forhold til, hvad vagabonderne og dusørjægeren fortæller mig. Og mit eksemplar af Den Store Monsterbog, hvor der er et kort over Allansia, ligger inde på værelset hvor datteren sover. Så jeg drager mod Djævleskoven, som helt sikkert blev nævnt.

Her render vi på en af Agglax tjenere, en Stendæmon, der desværre får et hug ind og derfor begynder at knuse at mig. Heldigvis har jeg stadig, åbenbart hammerbevæbnede, dværge i min hær og de får knust dæmonen – det koster mig dog 2 EVNE.

Videre igennem skoven og vi befrier et par dværge fra et kompagni hobgobliner (første brug af bogens regler for slag!). Ud fra hukommelse undgår jeg et par nasty happening (lad være med at hent kisten i den plumrede sø og lad være med at samle skumle dukker op!) og får at vide, af en gammel kone, at jeg skal drikke gudernes vand, whatever that means.

Så kommer vi ud af skoven og rammer en kløft med en smal bro. Den er bevogtet af fem hvide riddere, der kun vil lade mig ride over, hvis jeg svarer på en gåde. (Hint: svaret er Yastromo – hvilket jeg også skræmmende nok kunne huske!). Det svar bliver de så imponerede over, at de joiner min efterhånden imponerende hær.

En natligt run-in med en varulve tackles nemt, da ham der viking-Lass forærede mig en Yeti-tand og så…

Dukker Agglax’s hær op i det fjerne. Fuck. Jeg har hverken drukket vand eller snakket med oraklet. Here goes nothing.

Først må mine alfebueskytter skyder sig igennem en flok flyvende djævleunger. Så må mine riddere i aktion mod kaoskrigere, hvor de hvide riddere selvfølgelig gør hele forskellen, og så starter selve slaget, hvor jeg på heroisk facon hugger mig igennem både orker og trolde, inden Lass må springe til, da en kampsten er ved at ramme mig. Godt man har rekrutteret seje folk. Jeg dropper et par gobliner, inden jeg når frem til Agglax, der sidder i zin zombie-bårne bærestol (Hvad er det med Sværd og Trolddom-skurke og bærestole??!).

Har jeg et krystal?

Nope.

Så sender Agglax en dødsstråle i mod mig og Allansia er screwed. IGEN!

Du har ødelagt julen, Ian Livingstone.

Jeg kunne huske overraskende meget fra den her bog, der er den eneste jeg selv købte som teen. Og jer er enig med Johs, den er rigtig fed. Og vildt meget sværere end jeg huskede den! Jeg troede virkelig jeg var på rette vej. Solid hær, de særlige tropper jeg vidste jeg ville få brug for og lommerne fulde af nummererede trinkets.

Og masser af basis for at råbe af de muligheder bogen tilbyder! Hvorfor vælger jeg at gå i clinch med Agglax når nu jeg ved, at jeg ikke har de ting der skal til for at slå ham? Kunne jeg ikke være reddet i modsat retning og kæmpet en anden dag? Hvor svært kan det være, at finde de der Stjernestenshuler!?!

Oh well. Et tjek på nettet fortæller mig, at jeg alligevel havde misset et vitalt clue inde i Zengis, hvor jeg ellers synes jeg var vildt grundig. Og Oraklets labyrint er fyldt med instakills.

Det var det. 24 Sværd og Trolddom spillet igennem på 24 dage.

Tak til at der har læst med og ekstra mange props til Peter, Jean, Mads, Nis, Mette, Kasper, Piotr, Morten og Troels for at spille med og gøre hele projektet sjovere. Og Oliver for det fantastiske karakterark (ps. Bernard ønsker sig en ork – no pressure 🙂 )

Jeg samler op på dem en af de nærmeste dage.

23. december – Vampyrens Slot

9 kommentarer

Så er det tid til samlingens uperfekte perle. For Vampyrens Slot er, af en eller anden grund (lille oplag?), vildt svær(d og trolddom) at få fat på. De fleste af de andre bøger i serien kan ofte samles op på dba.dk, pensum.dk eller i genbrugsbutikker, men lige den her tog mig enormt lang tid at finde og så endda “kun” et kasseret bibliotekseksemplar. Hvis nogen en dag falder over et pænere eksemplar, overtager jeg det gerne.

Vampyrens SlotTerninger: Et rødt gul(d)-plettet sæt..

EVNE: 7 / UDHOLDENHED: 16 / HELD: 12 / TRO: 6

Host host hark host. Svagelig helt her. På vej gennem Mauristatias. En bjergrig, snedækket lettere Karpatisk egn.

Jeg søger ly og lindring for mine smertende led og voldsomme tuberkulose i kroen Jærdes Blod. Sært navn når jeg at tænke, inden en af de lokale, en gammel kvinde, begynder at tale til mig på et fremmed sprog. Det kunne være ork? Eller blot bjerg-hick.

foto 3Hendes datter, Nastassia, er blevet kidnappet af den onde grev Heydrich og der er brug for en helt der kan befri hende, og hele egnen, for den ondskabsfulde adelsmand.

*Hhhhvvææss* mig? Jamen jeg er jo lam i den ene arm og Soten har taget mit gode helbred! Kun mit held har fået mig så langt! Ok ok ok, så prøver jeg. Min TRO er forøvrigt ikke helt så ringe som den ser ud, i det den starter ud som 1D6+3.

Jeg vælger dog IKKE at tage turen op til slottet med den karet der pludselig dukker op udenfor, inklusiv hovedløs kusk (!). I stedet vandrer jeg via skoven. Det virker dog som en dårlig ide efter kun få skridt, for en kappeklædt og buebevæbnet skikkelse dukker op og har en bjørn på slæb. Vedkommende sætter en pil i mit ben inden jeg får forklaret mig. Da det lykkes, beklager skovnissen Valderesse dog pilen og følger mig på vej imens hun fortæller om greven og slottet. Blandt andet, at greven åbenbart har snuppet slottet fra sin gode bror, Siegfried. Hun følger mig ned til den flod, som landsbyboerne godt nok advarede mig om.

Her venter færgemanden, den super suspekte gnom Snøfte, som Valderesse dog rykker rundt og truer til at opføre sig ordentligt. Sådan noget kan man, når man har backing fra en bjørn. Så Snøfte sejler mig over til den anden side uden shenanigans, hvor jeg hen mod aften render på en hytte, beboet af skovmanden Barandrun. Valderesse havde sagt god for ham, så jeg hviler mit skrøbelig legeme og hører lidt flere historier om slottet, fra denne tidligere eventyrer. Inden jeg drager veludhvilet videre, får jeg en ranke hvidløg med af skovmanden. Sikkert handy nok, med mit dårlige immunforsvar.

Så kommer vi frem til borgen og fremfor at vade ind gennem porten, beslutter jeg mig for at luske lidt rundt udenfor. (fejlslagent TRO-rul). Nå, ind gennem hovedindgangen og ind i borggården. Her er flere muligheder. Jeg kaster mig ud i det og prøver Krypten. Den er låst og jeg kan ikke få den op (fejlslagent TRO-rul). Ok så, jeg prøver tårnet. Her må jeg forbi en talende dør og med mangt et stop og med smertende lunger, når jeg op i toppen, hvor der hænge en række klokker. Jeg fornemmer noget godt ved den af sølv (succesfuldt TRO-rul) og slår på den. Frem dukker spøgelset af Siegfried Heydrich. Ren korsridder-style. Han fortæller, at hans gear ligger gemt rundt om i borgen, men at jeg da kan starte med at hente hans vasal Mikhails magiske sværd, nede i bunden af tårnet. Ja tak, også selvom det ikke giver nogen plusser til EVNE ( Nystuls Magical Aura?). Oplevelse giver mig dog +1 TRO. Jeg beslutter mig for at tjekke lageret, men udover rotter finder jeg ingenting (fejlslagent TRO-rul).

Så det må være hovedbygningen der er mit mål. Her kommer jeg først til en laboratorie, hvor en lille djævleagtigt Kunstig Mandsling sidder på en bjælke, viftende med en bronzetryllestav. Jeg beder ham føre mig til sin herre og jeg kommer i audience hos in house alkymisten Karl-Heinz Matthaus. Han vrøvler en del, men fortæller dog, at grevens søster Katarina er 76 år gammel. Det vil jeg huske til næste spil gotisk Trivial Pursuit. Jeg vandrer videre ud i slotten og render nu på grevens fætter, ja det er familieforetagende det her. Han hedder Wilhelm og virker noget enfoldig som han står der, klædt ud som Dick Turpin. Han siger heller ikke det store, udover at han snakker om et sværd der er skjult i en bog. Intriguing.

Opløftet over mødet med alle disse rare og informative folk, smutter jeg gennem den næste dør jeg møder, selvom der lugter fælt derindefra. Endnu et fejlslagent rul for TRO og jeg står face to face med en ligæder. Under dens stats står der noteret, at jeg skal gå til et særligt afsnit, hvis den rammer mig tre gange. Det gør den så. De første tre gange. Min bævrende og spage sværdarm stivner. Jeg er paralyseret og ligæderen går imod sin egen natur og spiser mig levende.

AAAARRRGGHHHH

Interessant bog. Sjovt mix af Hammer Horror-stemning og mere Ravenlofty gotisk fantasy. Dog pænt umulig med så elendige stats.

22. december – Sjælesamleren Ø

2 kommentarer

Gæstegennemspilning af min kone Mette, der også spillede Sværd og Trolddom da hun var barn. Dog ikke lige den her.

foto 1Terninger: Da Kristian på et tidspunkt har merget mine terninger med sine egne (hvor symbolsk!), har jeg valgte to små, nuttede gule terninger fra hans (vores) samlede pulje. De tjente mig godt – så længe det varede. (Kristians info: De er en del af det mega-batch jeg købte, da der skulle spilles Apocalypse Drow på Fastaval).

EVNE: 9 // UDHOLDENHED: 21 // HELD: 10

Præmissen i Sjælesamlerens Ø er følgende: Troldmanden Vanestin af Pollua har hyret mig til at finde en anden troldmand, Alsander, i jernkrypterne på Sjælesamlerens Ø. Her huserer den onde troldmand Mordraneth, og af endnu ukendte grunde har han kidnappet Alsander og holder ham indespærret i de frygtede krypter. Mordraneth selv har lavet en afledningsmanøvre andetsteds, og mens Vanestin har sendt krigere og troldmænd dertil, bliver jeg alene sendt til Øen for at finde Alsander, da ingen magi virker her, udover Mordraneths egen – så jeg, den frygtløse kriger, må drage afsted alene.

Min færd begynder på skibet Stormsvalen, som Vanestin har hyret til at sejle mig til Sjælesamlerens Ø, og før vi overhovedet er ankommet, sker der ting og sager. Skibet bliver i stormvejr angrebet af en Stormfugl, som giver gode prygl, da det ikke overraskende er svært at kæmpe stående på et skib i storm. Stormfuglen besejres, og heldigvis kan jeg fylde mig i skibets kabys bagefter, så udholdenheden ikke lider nævneværdig skade. Dertil får jeg foræret noget salve mod insekter af en sømand i taknemmelig for at have reddet skibet fra Stormfuglen. Godt så.

Jeg bliver sat af i en robåd uden for kysten og må selv ro i land. På vejen møder jeg en kraniekrabbe, der stikker sine krumme klør i min retning. Det anser jeg for en opfordring til kamp, og den tværes nemt ud. Det skulle dog vise sig at være et lidt dumt valg, for da jeg kommer i land bliver jeg angrebet af en rasende havkæmpe der tydeligvis er i sorg over at have mistet…sin kælekrabbe ’Edwina’. Tja, hvem kunne vide det? Nå, men her er eventyret allerede ved at ende, for kampen er lang og hård men ender med en sejr og en udholdenhed på 3. Heldigvis finder jeg noget fiskesuppe, lidt ekstra forsyninger og mit første guld i kæmpens hule.

Så drager jeg endelig længere ind på øen, men det første jeg får brug for er lidt søvn, og det hjælper en træånd mig med: han anbefaler, at jeg sover i træerne, væk fra faren – den er i vinkel, men efterfølgende fanger jeg ham dog i at rode i min taske, og da jeg af barmhjertighed skåner hans liv, giver han mig 3 doser heldpulver – det skal jeg nok få brug for.

Uden at have en sikker stedsfornemmelse, render jeg nu lidt rundt på øen. Jeg møder nogle indfødte, hvis medicinmand sælger mig lidt ting – det er lidt et gamble, når man nu ikke har råd til alt, han tilbyder, men det bliver til en sølvfjer og en flaske med hvid olie. Jeg håber jeg har valgt rigtigt. Jeg har desværre ikke den skriftrulle teksten tilbyder mig at få ham til at tyde – damn, to skridt inde på øen, og er jeg allerede gået glip at noget vigtigt?!   Jeg får dog at vide, at jeg ikke skal gå nordpå.

Igen ude på øens stier, finder jeg en lille bygning hvor jeg søger ly for natten. Der viser sig dog at være en stakkels mand bundet til en offertavle indeni?? Nå, men han er så en illusion og er i virkeligheden en ’mørkets præst’ som prøver at få has på mig. Det lykkedes ikke (nede på 7 udholdenhed), og jeg kan gå til ro i bygningen, der dog emmer af ondskab og har et grumt udseende kranie med røde øjne malet på væggen. Der er en lem i gulvet, som jeg spærrer. Bogen spørger, om jeg har en medaljon – dammit, nej! Jeg prøver mit held og sover dejligt (not) i et par timer med ondskaben tykt omkring mig.

Næste morgen kryber jeg ned i lemmen og går og går. Efter endnu et heldtjek (tak, heldpulver), når jeg indgangen til jernkrypten, hurra! Jeg prøver at finte mig forbi de to gobliner, der står vagt, men nej, de må smage mit sværd. Her i krypterne sker der lidt af hvert – flere gobliner, jeg snupper deres ølkrus og terninger, en ogre, en huleslange, en stakkels stalaktiseret alf der i døden hjælper mig med en helbredende drik, samt en grum skeletmand. Alle klares ok nemt. Op fra skeletmanden stiger dog en sort røgsky med form af en rotte med lysende røde øjne…ja, det skal nok være et godt varsel. Videre i gangene kommer jeg til endnu en skeletmand, denne gang ser han noget stærkere ud og har tilmed med et isblåt tohåndssværd. Efter de mange kampe, vælger jeg at flygte – altså vende om og gå af en anden gang. Dette bliver min sidste fatale beslutning, da min eneste anden mulighed dermed bliver at gå ind i et rum med mausoleer og gravsten, hvori en dragende sang paralyserer mig og suger livet ud af mig. Instadeath I hate you.

Udstyr ved indtrædelse af død: Udover the basics var det salve til at bekæmpe insekter, heldpulver x 2, hvid olie, sølvfjer, benterninger, ølkrus i tin, helbredende drik.

Kills: Stormfugl, Kraniekrabbe (”Edwina!” ), Havkæmpe, Mørkets Præst, 4 gobliner, ogre, huleslange samt skeletmand. Havkæmpen var suverænt den sværeste kamp og goblinerne de nemmeste.

Older Entries