VLW: Call to Arms

Skriv en kommentar

Af Mitchel ScanlonIMG_1454

Mere Warhammer-kammerater i krig, denne gang til fods.

Endnu en bog i An Empire Army-serien og denne gang om Dieter Lanz, hvis drøm det er, at blive medlem af 3rd Hochland Swordsmen aka The Scarlets.

Bogen starter ud med at følge den unge Dieter, der er på vej til at lade sig indrulle i hæren. Han har slået følgeskab med en karavane af købmænd og camp followers, og der kridtes et fint billede op af de ting der forgår udenom kamp og krigshandling. Med i vognen har han også soldaten Holst, der er en Hochland Swordsman, og lidt af en røverhistoriefortællende slyngel. De bliver angrebet af beastmen og Dieter får mulighed for at vise sine skills udi kamp.

Det gør det efterfølgende til en smal sag at blive hvervet til hæren og efter ganske kort tid, er Dieter blevet en Scarlet og på vej ud i et felttog mod en plyndrende ork-hær, der er kommet ned fra Middle Mountains og nu drager rundt i Hochland og hærger. Undervejs viser det sig at de fleste af Dieters nye kolleger er flinke og seje, men der er selvfølgelig også et par suspekte typer der rager til sig og ikke er specielt ædle.

Desværre for Dieter og hans buddys er hærens nye general en klodrian, og han formår at rode hæren ud i kæmpe problemer og pludselig er det meste af Hochland-hæren smadret af orkhæren og The Scarlets er på flugt/retræte.

Samtidig følger man, hovedsageligt i korte introafsnit, skriverierne fra den pensionerede general Ludwig von Grahl, der, efter hele er gået galt, indkaldes til at få styr på hær og tropper. Samtidig ridses der også lidt i de storpolitiske linjer, i og med at Hochland naboer nægter at hjælpe landet, selvom de er ved at blive rundsmadret af grønhuder.

Først skal The Scarlets lige nå hjem og under deres flugt får man en fin præsentation af en masse ikoniske greenskin-typer. Night Goblins, ulveryttere, squig hoppers og, under forsvaret af en gammel mølle, en goblinshaman på en kæmpeskorpion!

The Scarlets bliver til sidste genforenet med resten af hæren og kan være med i von Grahl endelige stand mod orkelederen  og hans horder. Much epic følger.

Call to Arms er en ok fin omgang krigsaction-Warhammer, mere fodsoldat end i Reiksguard. Karaktererne er ikke vildt nuancerede og de små optræk til intriger og drama bliver aldrig rigtig foldet ud. Men ok gode slag og meget Warhammer navne.

Bog: 3/6

Scenariepotentiale: 2/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 5/6

Reklamer

Fastaval 2019

2 kommentarer

Det er efterhånden noget tid siden, men jeg havde en vild Fastaval. Virkelig god og virkelig travl.

IMG_1163 2Jeg havde sagt ja til at køre tre scenarier, udover mit eget, så der var run på. Og fordi det, på mig, virker til at spiller-disiplinen er blevet bedre, trods godt vejr, var der ingen aflysninger og kun et enkelt hold af Rotteræsets 24(!) hold blev lagt ned.

Så jeg kørte først TRUMP, Stefans bidende magt-scenarie, som gik virkelig fint… på den der ubehagelig måde. Så blæste jeg et virkelig stærkt hold gennem Queen Bees, som blev endnu sjovere end jeg havde håbet og fik kørt fremragende fantasy børne-højde investigation i Sjælehvisker – inklusiv MEGA MAGI!!! Alle tre virkelig gode scenarier.

Rotteræset kørte som sagt 23(!) gange, og jeg tacklede selv tre runder. Gode afviklinger, men jeg var ikke personligt helt oppe og ringe – men jeg var måske oIMG_1189 2gså lidt påvirket af, at have spiltestet det tre gange inden – og så falder jeg stadig lidt for nemt tilbage på vane og plejer, selvom Rotteræset, ligesom På Røven i Marienburg, jo er en sandbox med virkelig mange muligheder og retninger. Men spillerne var glade og det var de også på rigtig mange af de andre hold.

Og så fik jeg også lige optaget to podcasts, holdt mikrofon til en talk om brætspilsudgivelse, smuttet hjem til familien, scoopet fede spil i Reallocation og løbet en tur. Og selvfølgelig et par nederlag i Dogs of War.

58382050_353301231971469_6826091476011712512_n

Og så var Rotteræset jo nomineret til fire Ottoer, hvilket var vildt. Jeg er særlig glad for nomineringen til Bedste Roller, både fordi det er min yndlings-Otto, jeg er rigtig tilfreds med hvordan karaktererne er endt og så fordi det er sjovt, at fire skumle rottemænd var nomineret. Og ekstra fantastisk efterfølgende at “tabe” den kategori til, blandt andet, en enhjørning ridende på en anden enhjørning 🙂

Og så vandt rotterne både Ottoen for Virkemidler (yay status-battle!) og Deltagernes Pris. Jeg ved ikke helt, om jeg endte med at virke lidt nonchalant da jeg gik på scenen efter den sidste. Det var i hvert fald ikke meningen, men jeg var virkelig nervøs, fordi jeg lige fra første sekund i Hobro, grundet de virkelig mange hold, var blevet fortalt, at den jo var sikkert i hus og nærmest kun var mine to lose. Det giver jo et vist pres på et scenarie og så vil rygterne efterfølgende vide, at det faktisk var utrolig tæt løb omIMG_1191 2 denne Otto. Så stor lettelse og glæde over mange tilfredse spillere og spilledere.

Rotteræset kan hentes her og jeg spiller det gerne igen, hvis nogen har lyst. Der er en næsten færdig engelsk version også – den kommer online snart.

Og blev det også annonceret i Hobro, at jeg skal lave bunker-ting frem mod Påsken 2020. Det bliver fed og selvom der følger noget arbejde med, har jeg svært ved at forestille mig, at min næste Fastaval, nummer 26 i den ubrudte række, bliver lige så travl som denne.

 

 

VLW: Palace of the Plague Lord

2 kommentarer

Af C. L. WernerIMG_1414

Einarr er en sådan en rigtig Norsca-viking. Pels, økse og masser af behov for at plyndre og hærger. Det er bare sådan, at Einarrs stamme, Baersonlings, har en fejde kørende med en anden stamme, Aeslings, og da Einarr og hans flok af krigere falder i en baghold, bliver Einarr, meget mod sin vilje, taget i live. Tilbage hos de gustne Aeslings, formår han dog at stikke af og under flugten får han dræbt deres seer, druide-type, og det er altså total no-no. Det når dog ikke at blive et stort problem, for kort efter at Einarr kommer tilbage til sin by(gd) kommer et Khorne-bæst, udsendt af Aeslingerne, væltende og udraderer by og alle beboere, undtagen Einarr. Ouch.

Virkelig vred over igen at være blevet snydt for ærværdig død, vælter Einarr efter bæstet, men falder undervejs over en mystisk monolit, hvor han bliver podet af noget magtfuldt og magisk… kaldet Tchar, som helt tydeligt er Tzeentch, der udstyrer ham med en sølv-rune på hånd og arm. Bæstet bliver indhentet og slagtet i ruinerne af Aeslingernes by og Einarr får en vision om, at, hvis han udfører Tchars ønske, så kan tiden blive skruet tilbage og han kan redde sin landsby. Missionen er at drage langt ud i kaosødemarken, finde The Palace of the Plague Lord, hvor Nurgle-troldmanden Skoroth sidder, og bringe et stjålet relikvie tilbage til Tzeentch.

Og så afsted. Einarr drager gennem kaosødemark og undervejs samler han en flok skumle og suspekte typer op, som danner en kaosinficeret udgave af Fellowship of the Ring. En Tzeentch-kriger Kurgan (?), en gammel heks, en kaosdværg, en viking-ranger-varulv, en hawt kvindelig bueskytte, en tohovedet ogre og et par kaoskrigere, dedikeret til henholdsvis Tzeentch og Khorne.

Og så vader de igennem kaos. I lang tid. Bliver overfaldet af alskens kaos-yngel, alt imens de langsomt muterer, in-fighter og verden omkring dem bliver mere og mere korrumperet og fyldt med pus og pest.

Og rejsen varer længe. Cirka 100 sider for længe. Kombineret med en start der også er 50 sider for lang bliver Palace of the Plague Lord en noget træg omgang. Der er fine passager og masser af inspirerende kaos- og Nurgle-inspark, men selv bylder, rotter, stank og betændelse mister sin effekt efter noget tid. Samtidig er hverken Einarr eller hans party specielt interessante – jo, det er meget sjovt at de alle sammen er onde/kaos-tilbedende, men giver også et meget godt billede på, hvorfor evil-party koncepter er svære at få til at fungere.

Da de kommer frem til endestationen tager det igen Einarr virkelig lang tid at kæmpe sig igennem det hæslige palads inden han nå frem og battler Skoroth OG en Nurgle-drage! Og nej, det ender ikke rigtig lykkeligt, når man er sendt i byen af Tzeentch.

Ideen om at drage ind kaosødemarken har jeg selv brugt i Vinterulvene og jeg kunne sagtens have brugt noget indspark fra den her bog i scenariet, men karaktererne er flade og bogen burde have været 250 sider, ikke 400. Så. Meget. Slim. Og. Snot.

Bog: 2/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 4/6

Så kom der lidt gang i bloggen igen. Der er også Fastaval, hverdagsrollespil og flere Warhammer-bøger at skrive om.