Foromtale: De Sorte Svin fra Skoven

6 kommentarer

Thais har allerede ridset op, hvorfor det bliver fedt at være congænger i 2012 og jeg kan da kun være enig. Ikke mindst fordi man på Ba-Con blandt andet kan opleve mit scenarie De Sorte Svin fra Skoven. Foromtalen er oppe på Ba-Con hjemmesiden men også her for en god ordens skyld. Man kan forøvrigt også spille Reservoir Elves (og Ducks) på Ba-Con.

De Sorte Svin fra Skoven

“Now in darkness world stops turniiiiing. Ashes where the bodies burniiiiiing. No more war pigs have the poweeeeer. Hand of God has struck the”

*CLICK*

Slick afbrød den skingre vokal, der gjaldede ud fra båndoptageren i truckens førerhus. Han havde aldrig fundet ud af, hvad bandet hed, men siden båndet sad håbløst fast derinde, var det nu engang det, der blev hørt. Bankelyden fra lastrummet tog til. Nogen ville tydeligvis have ham til at stoppe. Slick signalerede med hornet til Nine, der red igennem det støvede landskab side om side med trucken på motorcyklen. Så sagtnede han langsomt farten på det tonstunge fartøj.

Udenfor førerhuset ramte stanken af svovl ham i ansigtet. Sandet under truckens hjul var tydeligvis spædet godt op med det stinkende gule grundstof, og han fik hurtigt trukket sit tørklæde op foran munden. Fra toppen af lastrummet blev en luge slået op, og White stak sit hoved op. Hun rynkede på næsen og sendte ganske ufeminint en spytklat ned på den golde jord.

”Hvornår er vi i Pork Town – det er fandme uger, siden vi sidst har set civilisation… eller hvad man nu skal kalde det?”

Slick trak på skulderen. ”Vi er fremme, når vi er fremme. Og den her slags pauser gør jo ikke turen kortere”.

Fra truckens bagende dukkede vognens to andre passagerer op. Trods stanken, virkede både Mask og Pump godt tilfredse med at komme ud og strække benene.

Hængende fra døren stirrede han ud over de øde vidder.  ”Fuck mand, tænk, at det her engang var et rigtig land og ikke bare en ødemark…”

Genre: Postapokalyptisk actiondrama

Atomic Highway er nu gratis

Skriv en kommentar

Jeg har tidligere skrevet pænt om det post apokalyptiske rollespil Atomic Highway, der har et nemt og elegant system og spot on til actionfyldt Mad Max-style rollespil… tror jeg, for jeg ikke brugt det i praksis. Endnu.  Jeg tror nu det virker og jeg synes det er fedt.

Nu er Atomic Highway så oven i købet blevet tilgængeligt ganske kvit og frit ovre på Drivethrurpg og jeg vil på det varmest anbefale at tjekke det ud. Om ikke andet så for, at nogen kan køre mit kommende Ba-Con 2012 scenarie, som jeg tænker at bruge Atomic Highway til.

Og så må jeg hellere se at få den Jeremiah-kampagne stablet på benene.

Sommerindkøb

9 kommentarer

Det har været en noget død sommer, rollespils-wise.  Vi lukkede “Death on the Reik” i starten af juni og så landede der et nyt familiemedlem i juli. Samtidig er spillergruppen cirka halveret – så nu må vi se hvad der sker.

Der er dog blev investeret en del i rollespil, også udover Sværd og Trolddom-bøger.

Lamentations of the Flame Princess

Hvis man frekventerer engelsksprogede rollespilsfora kan man ikke undgå at høre om the OSR, Old School Revival. Ideen om, at køre rollespil, og i særlig grad D&D, som i gamle dage. Rigtig gamle dage. Der findes rigtig mange nye udgaver, versioner og hacks af klassisk D&D og folk virker til at bruge utrolig meget tid og energi på at skændes om, hvad OSR egentlig er og hvordan det skal køres/skrives/whatnot.

Blandt underskoven af OSR-systemer, som jeg generelt er ret ligeglad med, stod Lamentations of The Flame Princess ud. Nok til at jeg bestilte det, direkte fra Finland, hvor spillet amerikanske bagmand, James Edward Raggi IV, slår sine folder. Han pitcher selv LotFP som weird fantasy, har fået en del hug/opmærksomhed for de bloddryppende illustrationer i spillet (der har både bare bryster og et ”ages 18+ Explicit content” mærke på forsiden!) og så har han lavet en række cool twist på D&D-reglerne. Samtidig er spillet også en klassisk æske, med tre bøger, karakterark og små terninger, hvilket er ret cool af en indie-udgivelse.

Var der nogen Ropecon deltagere der så/hørte noget til James Raggi/Lamentations i Finland?

Hvis jeg skulle køre det, ville jeg kombinere det med Sværd og Trolddom universet. Den mørke, sære og gritty stemning i LotFP passer rigtig godt til Allansia-verdenen og klasserne og systemet tror jeg vil være et godt match. Det gad jeg rigtig godt prøve.

Apocalypse World

Behøver vel ikke nærmere introduktion. Jeg var lidt skeptisk da jeg først læste om Apocalypse World, men så begyndte de at spille det i Odense, og det lød fedt. Og i Kbh, og det lød også fedt, på en helt anden måde. Så jeg bestilte det og har nu læst bogen igennem et par gange. Som Uffe ganske rigtig forudså, kan jeg ret godt lide Vincents skrivestil og jeg er rigtig hooked på ideen om hvordan man kører det (om end jeg  som spilleder nok ville skulle kæmpe noget, for ikke at planlægge forud!) .

Min største anke er den, synes jeg, påklistrede seksualisering a karakterer og system. Rx relationship systemet synes jeg er noget nær genialt – det er super cool at have karakterernes indbyrdes forhold som dynamisk stat, så hvorfor er eventuelle sex moves ikke bare flyttet ind herunder? Hvorfor skal klasserne have unikke sex-moves, hvoraf flere intet tilfører spillet, og hvorfor skal der snakkes fucking over’n’over’n’over again? Femte gange jeg læser om dicks and clits bliver jeg bare træt af det. Jeg synes det virker søgt og som et påtaget forsøg på at være edgy. Og det er ikke fordi jeg har noget i mod sex, hverken i rollespil eller i virkeligheden, really.  Men jeg har spillet både “Før Høsten” og “Det Hemmelige Selskab”, så jeg bliver hverken specielt forarget eller imponeret her.

Hvis jeg skulle køre det, ville jeg gøre som der står i bogen – det skal man jo! Ellers tænker jeg gritty, dynamisk miljø men i et fast/afgrænset setting, som jeg ville elske var Las Vegas efter dommedag – hvem vil ikke gerne være en hardholder med eget smadret kasino? Og et eller andet sted, skulle der helt sikkert være en Fluffy!

Call of Cthulhu

Sommerens dyreste, og grundlæggende også dummeste, indkøb blev hentet med hjem fra London i sidste uge. Et styk læderindbundet 30-års jubilæumsudgave af Call of Cthulhu.

Jeg elsker Call of Cthulhu. Det er det system og setting jeg spilledte da jeg var yngre og de bøger det tynger mine nørdreol ned. Derfor ville jeg virkelig også ønske, at denne bog var federe.

Det er sejt med læderindbinding og glossy papir, men hvor er det dog deprimerende, at Chaosium ikke engang har nosset sig sammen til at få skrevet et nyt forord i forbindelse med jubilæet. Det har de ikke. De har bare smækket læder udenom sjette udgaven af reglerne, der udkom i 2006 og så er det det. Ærgeligt og sølle, synes jeg. Og så er 6th edition ikke engang nær så fed som 5th.

Jeg vil dog stadig vildt gerne spille Call of Cthulhu. Hvis jeg skulle køre det, ville jeg, inspireret af Morten og de sidste mange søndages X-Files maraton på TV2 Zulu, køre noget Delta Green, hvor jeg faktisk slet ikke har fået brugt de sidste to bøger der udkommet. Alternativet har jeg hen over sommeren også læst “Beyond The Mountains of Madness” kampagnen igennem (har jeg skrevet om det?!?) og den er sej. Den kræver nok en helt særlig mentalitet hos spillerne, med en del investigation, men jeg tror også den kan være ganske episk. Personligt er jeg glad for, at den i langt mindre grad end andre udgivne Call-kampagner, kræver at spillerne bevæbner sig til tænderne og pløkker sig vej ind på R’lyeh (ja, “Shadows of Yog-Sothoth”, jeg kigger på dig!).

Man, det er alt for lang tid siden jeg har spillet Call of Cthulhu.

Og nye terninger!