Status på Kickstarters

1 kommentar

Flere andre har ved årets start gjort status over deres KS-investeringer. Her kommer min, der bærer lidt præg af, at mit fokus har drejet sig en kende mod brætspil. Husk for øvrigt at tjek vores podcast Papstinenser, der snart vil være oppe i fart igen.

Brætspil:

Adventures in Hyboria: Omfattende udvidelse til Age of Conan, som jeg har stående, uspillet… jeg venter jo på udvidelsen! Ameritrash med masser og plastik og nogle rigtige interessante regler. Runder snart et års forsinkelse, men burde lande inden sommer.

New Bedford: Eurogame om hvalfangst og bybygning med masser af cool stretch goals ramt – både 5-spiller version, hval meeples og solo-udgave. Skulle have været ude nu her i marts, men er so far forsinket til juni.

Among Nobles: Skal noget gøres ordentligt, så sæt Troels (& co) til det. Landede til tiden.

Thief’s Market: Terning-filler som blev købt spontant da de overkommelige 17$ inkluderede shipping. Bør efter planen lande i juli.

Rollespil:

Har fået et enkelt hæfte fra den nu fire år forsinkede Appendix N-DCC-kampagne, mener dog stadig jeg har fået mine 20$s worth i løgnehistorier og bortforklaringer – kampagnen er nået til 97 opdateringer. Som Morten venter jeg også stadig på Alas Vegas fra den åbenbart notorisk flaky James Wallis – lander det mon en dag? Jeg mangler også en bog fra Lamentations of the Flame Princess’ 2013 kampagne – men den er vist lige kommet ud af trykken. Hvilket ikke kan siges om referee hardbacken fra samme spil, der også er gået ind i sit tredje år uden end product. Og så smed jeg penge efter John Harpers Blades in the Dark som jeg fornemmer at folk allerede spiller med stor fornøjelse. Bliver spændende når det lander, hvilket vist originalt skulle have været i efteråret 2015. Tror dog snart en backer survey er på trapperne.

Opdatering i telegramform

4 kommentarer

  • Jeg skriver scenarie til Fastaval 2016. Warhammer Fantasy, men uden de klassiske (tunge) regler. Marienburg. Gustne elvere. Slaanesh. Og kort & terninger. Og flotte tegninger.
  • Jeg hoster podcast om brætspil sammen med Peter og Morten. Papstinenser. Lyt med, når vi basher Talisman og snakker om gode spil, cirka en halv time af gangen.
  • Jeg mangler et godt bud på en Reservoir Elves Julekalender 2015. Hvad skal den handle om? Gerne noget der går op i cirka 24 (eller evt 4 – det kunne godt være noget adventsgøgl).
  • Så Sagde “Vi At Du Var Faren” er på programmet til Stockholm Scenario Festival. Det sker under den mere mundrette titel “Mom, Dad & Sophie”. Det er andet år i træk jeg har et scenarie med. Jeg er nu ved at løbe tør for jævla avangarde scenarier. Jeg er desværre blevet forhindret i at deltage, men det lille forfærdelig scenarie kører jo nærmest sig selv.
  • Jeg er på 44 achievements på Alexandria og er villig til at handle. Send en besked, hvis du ved, hvordan man scorer “Little Bobby Tables” eller “UFO: Enemy Within”.
  • Og der er åbnet både en brætspilscafé og en old school rollespilsbutik under 500 meter fra mit arbejde i Aarhus. Det er fedt.

Tilbage til Ildbjerget

5 kommentarer

Det var jo meant to be. Ikke engang to uger efter at den sidste Sværd og Trolddom var spillet igennem, og så dukker det her spil op i køb/salg brætspilsgruppen på FB.

Warlock of Firetop MountainDet var jo et must have.

Og ikke vildt dyrt.

Og ret awesome og i perfekt stand.

Firetop Board80er Games Workshop dungeoncrawl og virkelig loyalt overfor bogen. Samme kampsystem, man kan rende på de samme monstre, finde de samme skatte og man skal igennem den forbandede labyrint og have de rigtige nøgler, for at kunne åbne Zagors skattekiste.

Så nu skal jeg lige have samlet 1-5 eventyrere og så skal det hulesystem gennemcrawles. Og jeg tror det kræver øl til.

Og så har jongleret brikker og ideer til mit Sortsand Shuffle-brætspil.

Sortsand Shuffle

Sværd og Trolddom opsamling

14 kommentarer

Så blev det 2015 og Sværd og Trolddom julekalenderen er kommet lidt på afstand.

Jeg synes, det var et kæmpe hit!

Der var mange der fulgte med og det var langt sjovere at spille og genspille disse klassikere, end jeg havde forestillet mig.

For skal jeg være ærlig, så var jeg inden december, lidt nervøs for, at det hele ville fistle ud omkring anden søndag i advent.

Men det gjorde det ikke! Og jeg må endnu engang smide håndtegn og rygklap ud til de folk der var med til at spille.

Derudover…

– Universet holder 100%. Allansia er et fedt sted at være på eventyr. Monstrene er et skønt mix af Russ Nicholsons snirklede orker og gobliner og fuldstændig bizarre mash up væsner. Og ofte er persongalleriet super fint – hvilket gør det ekstra trist, når folk som Throm og Mungo stiller træskoene.

– Der er ikke noget at sige til, at man (læs: jeg) droppede det med at spille med andet end 12/24/12 stats. Der er bare ikke fedt at få tæv i kamp mod sortalfer eller nekrotiske klatter, når man nu er helten. Og hele reglen med, at man mister 1 i HELD hver gang man rulle for egenskaben, er jo helt grel og slem.

– Men på den anden side, kampene gør det mere spændende. Der er klart en charme ved at kæmpe sig succesfuldt frem med lunkne stats og et drama i, at se sin UDHOLDENHED dale i kamp mod wimpy men godt rullende modstandere.

– Man forstår godt, hvorfor bøgerne er gateway til rollespil. For hvor kommer man hurtigt til at savne andre valgmuligheder, end dem bøgerne stikker ud. Led nu efter fælder, din tosse!

Højdepunkter: Det var fedt faktisk at klare sig igennem 3-4 stykker med succes. Ellers var det fedt at komme forbi Sortsand igen igen igen, Dybet var en cool og ret unik dungeon og  Dødens Amulet en glemt og overset perle. Questet som skovnisse var også en fed og stemningsfuld tur, og nok den mest maleriske og dramatiske, sammen med Amok-Væsnet.

Lavpunkter: Mest de steder, hvor man tidligt føler, at man er så meget på vildveje, at man aldrig kommer succesfuldt igennem. Her var De Magiske Masker slem og ditto Tronranerens Gift, som jeg havde større forhåbninger til. Og så bliver de der to sci-fi bøger bare aldrig mine favoritter. Og så den der fucking nedstyrtede ballon hos Troldkarlen. Fuck, der var nedtur.

Hvad nu?

Nu skal jeg holde lidt mere gang i bloggen og det kunne godt være med lidt mere Sværd og Trolddom materiale. Jeg tænker i morgen at lave en opsamlingspost, så man nemmere kan manøvrere rundt i de mange gennemspilninger, også dem der er lavet andre steder.

Derudover har jeg fået en ide til et brætspil, hvor man kæmper om tyve-magten i Sortsand. Sådan area-control-Euro-ressourcy men med masser af Sværd og Trolddom stemning og flavour. Det tror jeg kunne være sjovt.

Og skulle jeg få stampet en stabil rollespilsgruppe op i det midtjyske, kan det da være at jeg får mod på at spille Tyven med De Tusind Tricks igennem som kampagne. Henover julen havde jeg både den og Lav Dine Egne Eventyr udlånt – måske Kasper vil fortælle lidt om det?

Rygklapning

4 kommentarer

Man skal huske at rose hinanden, så derfor en lille rygklapperpost.

Jeg synes det er vildt fedt, når I/vi blogger. Om det så er spilrapporter, koncepter, tanker, planer eller andet, så er det fedt at læse og være en del af. Man kunne ønske, at flere danske rollespillere ville gøre det – det rammer meget af det fede fra Fønix og kaster en masse interessante debatter og snakke af sig.

Senest blev jeg så interesseret og inspireret af Thomas’ post om Savage Worlds, at jeg nu har byttet mig til grundbogen, med plan om at bruge systemet til min påtænkte A Study In Emerald-kampagne, hvor man skal spille gustne paranoide anarkister med planer om at springe Cthulhu-aristokrater i luften. Det tror jeg er et godt match.

Så hurra for os!

Unrelated så er Marie Krøyer – Djævlebetvinger sendt til to spilledere og skal spilles på weekendens Con2 – håber det bliver awesome.

Status på mine Kickstarters

Skriv en kommentar

Ligesom Morten vil jeg, nu vi er trådt ind i 2014, holde status over mine Kickstarters (og Indigogos).

De modtagne.

A Study In Emerald. Et spil jeg koblede mig på via Mads B og som jeg nu har fået spillet en gang mere. Lidt for langt end-game, men et spil jeg gerne vil prøve flere kræfter med. Ankom noget nær til tiden – folk på Board Game Geek er dog stadig sure.

Dice Ring – Fordi jeg ikke havde bestilt ekstra gøgl, landede den noget nær til tiden. Fin og gimicky.

Sinner – en (e-)bog af Greg Stolze, of Unknown Armies-fame. Mest købt for det medfølgende Schrödingers Cat patch – det sidder på min taske nu.

You Sir, Are Being Hunted by Robots – First-person-shooter computerspil. Backet pga navnet – tror jeg kan hente det ned, men min tid er ikke til computerspil lige nu, så jeg har ikke fået det gjort.

Better Than Any Man / LotFP Free RPG Day – jeg smed en klatskilling efter denne kampagne og var dermed med til at brede mange tusind eksemplarer ud over verden. Det har jeg skrevet lidt om tidligere. De trykte versioner af bonus-scenarierne er stadig ikke kommet.

Seclusium of Orphone of the Three Visions/Rules & Magic. Mere Lamentations, heriblandt Vincent Bakers labre sådan-laver-du-et-fucked-up-troldmandstårn-med-tabeller-masser-af-tabeller.

 Lige knap landet

Sense of the Sleight of Hand Man. Jeg læste korrektur på nogle sider, har en pdf men den fysiske bog vil godt nok meget nødig nå frem. Jeg er i løbende kontakt med Shane hos Arc Dream og håber da, at den lander snart.

Hverken her eller der

Towers Two og Forgive Us – to af scenarierne fra samme kampagne der kastede Seclusium af sig. Sidstnævnte skulle være i layout, men den første, skrevet af frontmanden fra GWAR, virker på ingen måder på vej og James nægter at være den hårde redaktør – hvilket er irriterende, når han nu også gerne vil være prof-udgiver.

Alas Vegas – Ligesom Morten er jeg med på denne kickstarter. An RPG of bad memories, bad luck & bad blood. Det lyder fedt og ser indie ud, men so far har det mest været undskyldninger, snak om skriveblokade og lækre tegninger.  Senest update virker dog fortrøstningsfuld og jeg er svagt optimistisk omkring kampagnen.

Appendix N Adventure Toolkits (DCC RPG Modules). Den store hvide hval I rækken og samtidig klart den kampagne, jeg har fået mest underholdningsværdi ud af – og for blot 20$! Kampagnen samlede knap 20.000$ ind i sommeren 2012 og er siden gået fra jammerdal til katastrofe. Konceptet er en række scenarier til Dungeon Crawl Classic, inspireret af de samme ting som engang inspirerede Gygax. Allerede inden jeg smed penge efter kampagnen, skrev jeg høfligt til John Adams, der står for det, og ville tjekke om det dog kunne løbe rundt, hvis han skulle sende 6-7 scenariehæftet, en skærm og en boks til det hele til Danmark, og endda ville gøre det af flere gange. Ja ja, svarede han – han havde erfaring med den slags og styr på det.

Siden da har den ene bortforklaring, løgnehistorie, brudte løfter, overskredne deadlines og undskyldning taget den anden og her godt 18 måneder senere, er alt jeg har set et par pdf’er. Og folk er rasende. Senest fordi John Adams, der for øvrigt er præst, way back tiggede flere penge til forsendelse af modulerne ind fra en række backere (ikke mig!) og de har stadig ingenting set – imens et af modulerne er røget ud til salg i butikker både i USA og England. Det er helt håb- og  mageløst menageri at følge.  Faktisk er det så slemt, at Joseph Goodman, der står bag DCC, har tilbudt folk at han vil give folk deres penge tilbage, simpelthen for at slippe for den sværte der følger med, når et andet firma laver lort i en udgivelse til hans system.

Jeg har i mellemtiden faktisk anskaffet mig Dungeon Crawl Classic – men sætter ikke næsen op efter noget fra den her kampagne lige foreløbigt. Altså udover tåkrummende opdateringer – indtil videre er antallet oppe på 59.

A Study in Emerald

9 kommentarer

Det skal ikke være julekalender det hele.

sie-cover-1Jeg var via en fælleskickstarter med til at smide penge efter brætspillet A Study In Emerald, af Martin Wallace og baseret på Neil Gaimans novelle af samme navn.

Spillet kom næsten til tiden, jeg fik mit eksemplar på Fastaval forfatterweeekenden for nogle uger siden og i går fik jeg spillet det for første gang.

Konceptet i spillet, som i novellen, er, at Cthulhu og hans medguder ankom til jorden for mange hundrede år siden og i dag sidder som styrende konger og kongehuse over hele verden. Det er der så en fraktion (The Restorationists) der forsøger at omstyrte og en fraktion der forsøger at bevare (The  Loyalists). Kampen mellem de to udkæmpes i Europa (+Washington) anno 1880erne via agenter bevæbnet med bomber og skumle hensigter.

Agenterne, som er trukket både fra fiktionen (Sherlock Holmes, Professor Moriaty) og virkeligheden (Emma Goldbergman, Baron Ungern von Sternberg), rekrutteres rundt omkring i byerne på kortet, hvor man også kan hverve organisationer (Pinkertons, Okhrana) og værktøjer (luftskibe og dommedagsmaskiner).  Derudover er der også lige vampyrer og zombier smidt ind for at gøre det ekstra kaotisk.  Og dobbeltagenter.

Wallace har selv beskrevet spillet som et sandbox-spil og det rammer meget godt. Grundlæggende er spillet et eurogame, med ressourcer der skal placeres i form a meeples og kortdecks der skal bygges og tunes, men samtidig er der så mange forskellige strategier man kan vælge og måder at vinde på, at jeg tænker det noget nær umuligt at lave en ”best practice”-taktik. Der er simpelthen for mange ubekendte. Og som kaosbonus er det hemmeligt, hvilken fraktion man hører til ved spilstart OG det er ikke nok at få flest point. For hvis den spiller der har færrest point, når spillet slutter, tilhører samme fraktion som dig, så spolerer det sejren – fraktionen med medlemmet med færrest point, kan ikke vinde. Man skal derfor holde øje med sine holdkammerater, som man ikke kan være sikker på hvem er!

Det var sådan ganske kort og ganske rodet, hvordan og hvorledes.

Vi spillede i går, fire mand, der endte med at være delt op to-og-to i fraktionerne, viste det sig ved slutningen af spillet. Jeg spillede Restorationist og fik rimelig meget klø – men er ret imponeret over spillet.

Ja, det er noget rodet og vi lavede et par fejl i starten, hvilket blandt andet fik mit tilhørsforhold afsløret uhensigtsmæssigt tidligt, men ret hurtigt blev mekanikkerne klare og spillet kører i højt tempo, selvom der er masser af taktiske overvejelser og bare fordi man bagud på point til at starte med, kan man sagtens være med i slutspillet.  Samtidig er spillet fyldt med fortællings-potentiale, fordi universet og konceptet er cool og udførslen lækker. Det er ikke bare brikker der flytter rundt på et bræt når Professor Moriaty snigmyrder Evno Assef i Wien eller anarkisten Ravachol forsøger at sprænge Nyarlathotep i luften i Cairo med The Infernal Machine, blot for at blive afsløret som dobbeltagent for loyalisterne. Det er fedt.

De mange forskellige retninger og taktikker giver samtidig en høj genspilsværdi og jeg glæder mig vildt til at spille det igen.

Older Entries