VLW: Daemonslayer

3 kommentarer

Af William KingIMG_8445

Dværg slayer-ingeniører, luftskibe, et quest ud i kaosinficeret ødemark for at (gen)finde for længst tabte haller. Skavens… af en eller anden grund.

Nu bliver kronologien helt screwed, når det kommer til Gotrek og Felix. Jeg har allerede rundet Beastslayer (bind 5) og for noget tid siden læst Troll- og Skavenslayer (Bind 1 og 2), men hvis de skal beskrives her, skal de nok genlæses. Og nu snupper vi så bind 3, hvor det er en dæmon der skal rundsmadres.

Vi starter på en kro, selvfølgelig, hvor Gotrek og Felix bliver kontaktet af en par dværge. Slayer-dværgen Snorri Gurnisson, der er den brovtne dværg-kliche kontra Gotreks tvære dværg-trope, og den unge Varek Varigsson. De lokker vores to helte med til Det Ensomme Tårn, hvor der sker vilde ting. Den gale slayer ingeniør Malakai Makaisson er i gang med at bygge et luftskib, så dværgene kan sende et ekspedition afsted ud i The Chaos Wastes, hvor den (for)tabte dværgfæstning Karag Dum, en art Warhammer-Khazad-dûm, ligger efterladt, proppet med skatte og relikvier. Det hintes, at Gotrek engang har været med på en lignende ekspedition over land, og at det gik helt galt. Luftskibet skal gøre det hurtigere og mere sikkert, så deltagerne ikke bliver warpstone påvirkede.

Men inden vi kommer afsted, skal vi lige have klemt Grey Seer Thanquol og nogle skaven ind. Thanquol kommer tilfældigvis forbi det ensomme tårn, ser luftskibet og beslutter sig for, at det MÅ han, og skaven-racen, have fat på. Så han mønstre en mindre hær og angriber tårnet. Et kæmpe slag sker. Dværgene vinder – ikke mindst takke være vores slayer-venner og den vilde, og eksplosive, dværg ingeniørkunst.

Så kan vi komme afsted med luftskibet, hvor det dog viser sig, at en af Thanquols rotte-minions har sneget sig ombord. Det har dog ingen effekt i denne bog, men vi skal alligevel jævnligt følge hans ikke-gøren og tilbagemelden til den grå seer, der heller ikke gør mere i bogen.

I stedet mellemlander luftskibet i Kislev, hvor Felix møder sin love interest Ulrika Straghov, som jeg først mødte i Beastslayer, hvor forholdet faldt fra hinanden.

Derfra flyver holdet ud over the chaos wastes, møder uvejr og observerer masser af troppebevægelser på jorden – mere der peger frem mod invasionen fra Beastslayer.

Da de når frem til Karag Dum, viser det sig at der stadig bor dværge! Et lille dværgsamfund har holdt stand mod kaos siden fæstningen blev formodet invaderet. De tror dog kun at der er gået 20 år, hvor der udenfor kaos er gået 200! I dværgdybet huserer også en Bloodthirster, Khornes vildeste dæmon, og en masser kaosridder og beastmen. De overrender nu de nyankomne og tilbageværende dværge og vi taget endnu et mega slag, som, selvfølgelig, afgøres af Gotreks økse og en smule af Felix, der på rette tidspunkt får fingrene i The Hammer of Fate.

Ikke ligefrem et mesterværk. Felix og Gotrek er vanligt småkedelige hovedpersoner og folkene omkring dem ikke meget bedre. Snorri kommer konstant til kort, fordi han ikke har Gotreks vilde og magiske økse og selvom konceptet om en slayer-ingeniør er fed bliver Malakai meget hurtig irriterende, fordi han åbenbart taler skotsk, så alle hans replikker er skrevet mærkeligt. Den unge krønikeskriver Varek er dog fin nok, ikke mindst fordi han ikke er så vild en kliche. Og ja, så er der det med de der skaven der bare skal være med – også når de ingen rolle har. Luftskibet er tilgengæld meget fedt og beskrivelsen af den kaosinficerede ødemark fra oven er cool – men man sidder med fornemmelse af, at historien om den første fejlslagne mission, over landjord, havde været mere interessant at følge.

Bog: 2/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

Reklamer

Jeg spiller rollespil!

Skriv en kommentar

Jeg har ikke spillet rollespil, udenfor kongres/Fastaval-scenarie sammenhæng, i mange, mange år. Og det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide at spille kampagnerollespil, overhovedet. Tid, gruppe, drive, whatnot har bare manglet.

Men da der blev ledt efter spillere til en lokal Silkeborg-gruppe, der skulle spille Warhammer,  tog jeg chancen og sprang jeg til og nu, et par måneder senere, havde vi første spilgang.

IMG_8330

Så nu er min nye karakter; Magnus Kroos, camp follower fra Ostland, med en svaghed for Tileansk kultur og kogekunst, draget til Middenheim sammen med dværg-lejesoldaten Grundin, troldmandslærlingen Gottfried og den mærkværdige rottepige Sophia.

Vi grindede igennem Through the Drakenwald, start-scenariet fra 2nd Edition grundbogen, der leder frem til Middenheim, hvor vi starter på Ashes of Middenheim, første del af Path of the Damned-kampagnen.

Og Magnus sendte to beastmen i gulvet – sikke en start.