Bricks’n’bobs

1 kommentar

Intet nyt er også ok nyt heromkring. Der sker ikke så meget rollespils-wise, så det kan vist gøres i punktform.

Apocalypse Drow er udtaget til scenariefeltet på Fastaval 2012. Det er fedt og jeg er i fuld gang med både engelsk og dansk version, og jeg tror at de ender med at være lidt forskellige. Mere om det senere.

Alex og Piotr som jeg havde fornøjelsen af at spille Brabrand med i år, har begge gritty Fusion-style scenarie på programmet. Det glæder jeg mig vildt til!

Jeg springer over Viking Con i år. Måske et rant om det på et tidspunkt.

Man kan spille Rebellerne på Hyggecon sammen med Thais. Det synes jeg man skal gøre. Det er et rigtig sjovt lille scenarie, når jeg selv skal sige det.

Jeg overvejer om/hvor meget jeg skal kaste mig over i starten af 2012. Der er jo en række fine kongresser. Jeg har blandt andet  ideer til et par nye Lego-scenarier. Pirates of the Cabrickian og Jagten på den Firkantede Guld Pyramide, et pulp-scenarie. Og med ideer mener jeg, at der ligger masser af potentielle karakterer og illustrationer inde blandt sønnens legetøj. Man skal jo starte et sted.

Selvsamme søn er samtidig blev fast læser af min  D&D Monster Manual, så nu kan han genkende en hjerneslagter når han ser en. Yessør.

Og så har jeg prøvet at spille med i et Pathfinder Society spil. Det er et utrolig dumt koncept. Brok om det ved lejlighed.

Så gammeldags er mine scenarier fandme ikke!

20 kommentarer

Ok. Det her kommer nok til at lyde lidt tvært. Men jeg er nået et punkt, hvor jeg bliver irriteret når mine scenarier bliver beskrevet som old school og gammeldags, senest her.  Mest fordi jeg synes at det, sikkert ubevidst (?), kommer til at lyde sårn lidt nedladende når folk siger/skriver det. Lidt ligesom ordet “driftsikkert”, som blev brugt om Brabrand på Fastaval i år.

Jeg har nu tre Fastavalscenarier på samvittigheden og jeg føler jeg har  forsøgt nye og/eller anderledes ting i alle tre.

Reservoir Elves havde konfliktterningen og monologer/fortællesekvenser.

Magician: Impossible havde spell-kort til den store guldmedalje og et anderledes take på magi i et D&D-scenarie.

Brabrand havde et skæbnesystem der gav spillerne meget mere indflydelse over negativ skæbne og som samtidig understøttede dramaet imellem spillerne. I hvert fald gav det muligheden for det.

Men ja, udover det så ligner mine scenarier da nok mere dem som folk spiller derhjemme når de spiller kampagner’n’stuff… men er det så pissehamrende gammeldags?

Er det virkelig så helt vildt overdrevet retro, at lave scenarier med fem karakterer og noget der minder om et plot? Jeg føler mig virkelig ikke som en del af nogen 90er-revival bølge, fordi jeg ikke har flydende gm’s, 100 bipersoner som spillerne har ansvar for eller en helt vildt spændende og alternativ måde at iscenesætte den oversete d12 på.

Post Fastaval Blues

3 kommentarer

Jeg er i Fastapestens vold. Hals, næse, øjne. F*cked.

Men hvor var det en fin Fastaval. Jubilæum. Vejr. Masser af mennesker. Silkeborg. Everything.

Jeg havde i år to ”større” opgaver på selve Fastaval. Mit scenarie og Fastavals to æresgæster, Luke Crane og Jared Sorensen.

Jeg havde jo mødt Luke og Jared før men var alligevel spændt på, hvordan de ville reagere på Fastaval, som er markant anderledes end de amerikanske kongresser, og hvordan Fastaval ville tage imod to hippe New Yorkere.

Det gik heldigvis noget nær smertefrit. Luke og Jared var vilde med Fastaval og jeg håber at Fastaval også fik noget ud af gæsterne. Det tror jeg. Samtidig havde Peter Dyring også meldt sig som chaperone for de to herrer, og gjorde det muligt for mig, at nå en masse andet. Tusind tak, Peter. Luke og Jared snakkede allerede inden de forlod Silkeborg om, hvordan de kunne få arrangeret en tilbagevenden til næste år.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes at Brabrand er det bedste og mest gennemarbejdede scenarie jeg har lavet. Derfor var det også en fornøjelse, efter en fin gennemspilning onsdag aften, at køre det igen fredag, hvor det hele gik op i en højere enhed. Tak til Alex, Sarah, Piotr, Jacob og den sidste spiller, hvis navn jeg aldrig fik fat på. I gjorde scenariet endnu vildere og hårdere end jeg havde turde håbe på og jeg ville med glæde have spillet dysfunktionelle detektiver med jer i mange flere timer. Det var beyond fedt. Det er dog, tror jeg, sidste gang jeg smider så meget tid, arbejde og ressourcer i et scenarie. Og så håber jeg at Plan B overlevede deres warstories – jeg skylder vist specielt Peter og Anne en øl.

Og ellers var det fedt at se sit pressearbejde bære frugt, spise god mad inden jubilæumsfesten, få stukket det superlækre jubilæumsmagasin i hånden, hænge ud med rare mennesker og opleve dynamikken bag Fastaval – vi er for vilde. Alle sammen.

Nu skal jeg lige overkomme the con crud, som Luke fortalte mig er deres navn for Fastapesten, og så skal vi forhåbentlig til at spille en masse Fastavalscenarier i Aarhus. Mere om det snart.

The FreeMarket er landet mm.

3 kommentarer

Så er de her. I kassevis. FreeMarket. Nok til alle. Cirka. Nu skal jeg bare lige have dem transporteret fra Aarhus til Silkeborg. Det var nok meget klogt af Luke & Jared at sende dem i forvejen. Der er også en, endnu tungere, kasse med Burning-ting.

Ellers har de to amerikanere spurgt, hvad man skal se når man har cirka 24 timer i København med moderat jetlag. Bud og forslag til gode vegetarsteder modtages gerne.

Og jeg mangler stadig én spilleder til Brabrand, fredag eftermiddag og ja, det er et rimelig “klassisk” scenarie. Fusion. Ingen tung investigation. Masser af drama. Urimeligt seje og smukke spilpersoner. Der er øl og en limited edition Plan B-fanplakat til den der melder sig 😉

Alles Otto

3 kommentarer

rpgforum debatteres der intenst om Ottoen. Jeg vil ikke kaste mig ind i diskussionen, jeg har svært nok ved at tackle, at Max i den originale post gør Brabrand til så meget favorit 🙂  Men jeg vil gerne redegøre for mit eget forhold til pingvinen.

Personligt har jeg altid været fan af Ottoen.  Jeg synes det er fedt at vi seriøst, men samtidig uhøjtideligt, kan fejre, at vi på Fastaval har verdens bedste scenarier. Og fordi jeg har et liv ved siden af der indeholder en masse der ikke er rollespilsrelateret, tør jeg godt indrømme at jeg da jeg var en yngre rollespiller på Fastaval klart så op til seje forfattere. Folk som Ask, Palle og Lars A. Folk der lavede scenarier der bare var den tand bedre end de andre og derfor også løb med en del Ottoer. Jeg er egentlig ligeglad med snak om elite og forfatterkult. Det er ikke derfor, jeg synes guld pingvinen er sej.

Ottoen er vigtig og cool, fordi scenarierne, så snart de bliver kørt på Fastaval, er vores allesammens scenarier. Jeg glæder mig oprigtigt, når et scenarie jeg har haft en god oplevelse med, vinder noget. Det kan jeg tydeligt huske med scenarier som Lydias Bryllup, Nevermore, hvor vi til banketten sad ved bord med Vagner og Det Hemmelige Selskab, hvor vi var en hel flok samlet, der havde spillet scenariet og haft suveræne oplevelser med det. Jeg glæder mig også, når folk jeg kender vinder, også folk jeg ikke kender sådan vildt godt, og følte ligeledes at jeg fik utrolig mange good vibes fra folk, da Reservoir Elves fik en Otto i 2009. Fra spillere, spilledere, forfattere, folk der ikke havde spillet det, nærmest fra alle undtagen Martin… men vi er kommet over det 🙂 Så på mange måder, synes jeg faktisk ikke Otto er spor elitær.

Samtidig tror jeg på Otto-systemet som det er nu. Jeg tror ikke, Reservoir havde vundet noget, hvis ikke dommerne havde gjort et seriøst benarbejde på Fastaval med at tjekke op på, hvor godt scenariet kørte. Når jeg kigger på det i dag, slår det mig ikke som stor kunst eller super velskrevet, men det virker; det virker faktisk svinegodt, når jeg nu skal skrive det selv, og det tror jeg dommerne fangede. Samtidig synes jeg også hvad end ulemper der kan være, overskygges af det faktum, at de som de eneste har læst alle scenarierne og dermed har et unikt overblik. At de så også generel fint repræsentere både spillere, forfattere og spilleder er bare ekstra fedt.

Jeg glæder mig allerede til årets jubilæumsfest.

Brabrand promotion

6 kommentarer

Så er Brabrand done’n’dusted… og jeg har selvfølgelig efterfølgende fundet endnu et par slåfejl. Irriterende. Dem bliver der dog ikke gjort noget ved, ikke lige nu i hvert fald.

Ellers har jeg allerede hørt fra en del folk der gerne vil spillede scenariet, og andre der gerne vil spille det, så det er super fedt. Det er markant anderledes end mine to foregående Fastavalscenarier, både i stil og formidling, men jeg håber meget at det vil vække gehør. Hvis nogen skulle gå med overvejelser om at køre scenariet, skal jeg gerne sende en kopi, så man kan få syn for sagen inden man melder sig til. Brabrand er programlagt onsdag aften og fredag dag.

Og, som på mine tidligere bidrag til Fastaval, er der også et meta-lag i scenariet. Jeg havde overvejet om det skulle holdes hush-hush frem til Fastaval, men siden jeg allerede har fortalt halvdelen af den danske rollespils-blogosphere om det, kommer her, without further ado, et stykke Brabrand promotion:

Og ellers glæder jeg mig til Fastaval. Jeg tror flytningen til Silkeborg bliver en stor gevinst for kongressen og der er rigtig rigtig mange fede ting på programmet.

New York, Luke Crane, FreeMarket og Brabrand

6 kommentarer

Mette og jeg kom i går hjem fra vores første besøg i New York. Det kan jeg godt anbefale og selvom der gik meget tid som hardcore turister, blev der også tid til lidt rollespilsrelateret. For nogle måneder kom jeg på et internetforum til at snakke med Luke Crane co-conspirator Jared Sorensen om muligheden for at få dem forbi Fastaval i år. Det hænger desværre lidt i en ret tynd tråd, men så arbejder vi bare videre på at det sker næste år, for de vil begge meget gerne komme forbi. Men da Luke og Jared begge holder til i New York, inviterede de os med til deres faste torsdags frokost, hvilket var vældig hyggeligt.

Så vi spiste indisk frokost sammen med de to spildesignere og hele deres Burning Wheels-gruppe, hvor der blev diskuteret et hav af ganske nørdede emner. Fra spiltests, inspireret af dette indlæg på Vincent Bakers blog, Dansk og Amerikansk con- og scenariekultur (og som Morten skriver i sin Knudepunkt-gennemgang, bliver udlændinge noget overraskede over vores kultur med at skrive ”færdige” scenarier og lade andre køre dem), Mouse Guard anekdoter og spillets fremtid (Ifølge Luke er der en fransk udgave på trapperne, men en ny udgave på engelsk er på mere usikker grund) og selvfølgelig superskurke der kun er hoveder/hjerner.

Jeg håber meget at Luke og Jared på et tidspunkt kommer forbi en dansk kongres, for de er begge super energiske og entusiastiske når det kommer til at diskutere og debattere rollespil og nogle virkelig flinke folk. Luke var også rigtig glad for at høre, at der er stor interesse for hans spil i Danmark, og jeg har blandt andet lovet ham at sende links til Uffes Kanin-hack af Mouse Guard. Han snakkede efterfølgende om, at oprette et forum på Burning Wheels forummet for udenlandske spillere, for at holde styr på, hvem der bruger hans spil ude i verden og hvad de bruger dem til.

Og så købte jeg de to herrers fine og dyre FreeMarket boks med hjem – når nu man kunne undgå den hysteriske forsendelsesomkostning. Det er en meget fin og farverig boks, men jeg har endnu ikke heeelt gennemskuet hvordan det skal bruges/spilles. Råb op, hvis der er nogen der vil lege.

Inden turen gik imod New York fik jeg afleveret Brabrand til årets Fastaval og er nu i gang med at rette den stak fejl man først bider mærke i, når scenariet er afleveret. Der er, heldigvis, mest tale om trykfejl og en stak ”se side xx”. Ellers er jeg rigtig godt tilfreds med scenariet.

Og så er der jo Vintersol lige om hjørnet.

Older Entries