De misforståede novellescenarier

12 kommentarer

Jeg har kigget på feedbacksedlerne fra årets Fastaval og folk har virkelig været glade for Vinterulvene. Der er kun 2-3 sure sedler og så selvfølgelig dem fra Thor, hvor jeg helt rimeligt får hug. Undskyld.

FullSizeRender 52

Men det der går igen en del steder under ”hvad kunne have gjort oplevelsen bedre?” er sætninger som ”længere tid til at spille rollernes relationer”, ”en halv time mere” og ”der var for lidt plads til rollespil”.

Og det er jo dejligt, at folk gerne vil bruge mere tid på ens scenarier…

… men det er også lidt irriterende, når nu man har brugt virkelig meget energi på at få skrevet et scenarie der er så skåret ind til benet og fokuseret, at det faktisk kan køre på to timer.

Så er der måske brug for, at klæde spillerne bedre på, så der er en forventningsafstemning i forhold til, hvad man faktisk kan nå på en to timers blok? Eller er det stadig os scenarieforfattere der har svært ved at naile formen?

For indrømmet, mit første novellescenarie Thorvald Stauning – Varulvejæger vil måske nok lige lovlig meget på to timer. Varulveskydende action, en ret fin på-hovedet investigation mekanik og karakterer der ligger op til spil rollerne imellem. Det et super fint scenarie, men bør nok have tre timer til at folde sig ud.

Paninaro var også en kende presset for tid og gik jo rask væk 1 time over for en gruppe eller to (de opdagede nok ikke, at det faktisk ikke var rollespil), men kunne godt lige klemmes hjem indenfor tidsgrænsen.

Men denne gang skulle det være anderledes. Vinterulvene skulle være et actionscenarie og det skulle handle om jagt. Jagt skulle gennemsyre alle elementerne i scenariet. Mekanik, karakterer, fortælling. Og så skulle det fandme være et novellescenarie!

Derfor endte jeg med at skære alle relationer mellem rollerne væk fra karakterarkene. Selvom jeg elsker intriger og ballade mellem karakterer, duede det bare ikke det her scenarie. Der var plads nok i scenariet til at der kunne ske ting mellem karaktererne undervejs, men det var tæt koblet til mekanikken og jagten, og skulle komme af sig selv.

Der røg også et par scener undervejs, inklusiv en langsommere lær-karaktererne-at-kende opstart.

Det prøvede jeg også at være ærlig om i foromtalen, og jeg synes ikke den lover andet end det der blev leveret (udover at jeg måske godt kunne have fortalt lidt mere om den stramme scenestruktur/minimale frihed i overordnet ret på scenariet).

Derfor er det lidt frustrerende, når man så læser at spillerne ikke føler de har fået nok karakter-udfoldelse og for lidt relationsspil og godt kunne have brugt mere tid.

Hey spillere. I kan ikke få det hele!

Eller, jo det kan I godt, men ikke på to timer.

Novellescenarier er  ifølge Fastaval “Scenarier der skal kunne afvikles på max 2 timer, alt inklusivt, og især er oplagte til en stærk eller skæv grundidé, der kan give godt spil i halvanden time, men ikke i fem.”

Dirk Gently – Over The Edge/Unknown Armies

Skriv en kommentar

Jeg får ikke set mange tv-serier, men nu er vi hoppet på den nye udgave af Dirk Gentlys Holistiske Detektivbureau på Nexflix.

Det er virkelig godt og stemningen ligger sig fint et sted mellem rollespillene Unknown Armies og Over The Edge – begge fra Atlas Games. Det er spooky, humoristisk, fucked up og fyldt med vilde indslag. Jeg er, som af begge rollespil, stor fan.

Marienburg i december on hold

2 kommentarer

Real life og ikke mindst en iskiasnerve i klemme, begrænser i den grad den tid jeg kan sidde ved computer og julenørde. Derfor er hele Gazzetteer ideen lige sat på stand by. Men det bliver en ting – om ikke andet i januar – det er en jo en dejlig by, Marienburg.

foto(104)

Og ellers kan man få sit december Warhammer fix ovre hos Johs – Carroburg er jo kun lige et smut oppe ad floden (og awesome, so far – ikke mindst når det regner).

Marienburg Gazzeteer I – let udsat

1 kommentar

Storm/Gorm og generel skranten har lige udsat release på den første Gazzeteer – men det er jo heller ikke rigtig jul-og-december endnu.

Til gengæld vil jeg godt afsløre, at den kommer til at cirkle om Dukkemageren, Marienburgs mest berygtede alkymist…

That’s so Raven (loft)

1 kommentar

Ind imellem, cirka en gang om året, siger/skriver jeg, at nu skal jeg lade være med at købe en masse rollespilsbøger, jeg aldrig får læst, endsige brugt i spil.

Jeg er virkelig dårlig til det.

rævens loft

Så må vi se, om det bliver basis for noget gotik. I hvert fald har jeg en scenarieide inspireret af Isabelle, Penny Dreadful og Frankenstein. Og mon ikke der er noget mere inspiration et eller andet sted i bunken.

Rollespil, det handler ikke om at vinde?

4 kommentarer

(Postet kortvarigt på FB – men det var sgu lidt langt)

Kære folk der snakker Fastaval og Bedste Spiloplevelse på selvsamme.

Husk, det handler ikke om at vinde.

Det handler om, at gøre mange rollespillere mega glade.

Når Facebook løber over med diskussioner om, hvordan ét scenarie kan vinde i forhold til et andet scenarie, så drukner det alle de gode oplevelser folk har haft, særligt med scenarier der ikke vandt eller var nominerede til noget.

Så kan jeg godt forstå, at det pludselig bliver intimiderende at skulle sende ind som debutant. For når the big guns (m/k) diskuterer på Facebook, så handler det pissemeget om at vinde.

Jeg havde fornøjelsen af, at vinde Ottoen for Bedste Scenarie med min Fastavaldebut (yay!) men fulgte det op med tre scenarier der ikke blev nomineret til en skid (buh!). Det, kombineret med dødsyge kommentarer fra dommere (I ved, hvem I er), gjorde at jeg næsten opgav at skrive flere scenarier. Så skrev jeg alligevel et mere, og så vandt jeg igen (huzzah!)

I år blev mit og Olivers scenarie (Paninaro, pænt awsome) fuldstændig forbigået af Otto-dommerne. Det blev jeg sgu noget overrasket over, fordi det kørte vildt godt (Delt 3. plads i det aktuelt meget debatterede ræs) og gjorde en masse nye ting, synes jeg selv. Jeg synes godt det mindst kunne have fortjent en nominering til Mads Brynnum-prisen.

Efterfølgende blev jeg også sur. Jeg sagde sågar nogle (halv)grimme ting til Mads og Tim (sorry!).

Men det er da totalt taberatigt; at blive sur over, at man ikke er nomineret til en gipspingvin. Særligt når nu ens scenarie har gjort vildt mange Fastavalgængere glade (Bedste spiloplevelsesprocent på 64,44444%, for dem der går op i den slags).

Det er det vi skal skrive og stræbe efter.

De mange gode spiloplevelser.

Fuck. Den forgyldte skarv.

Jeg anerkender fuldt ud, at Otto-konkurrencen har været med til at skabe den kick ass scenariekultur vi har i dag.

Men når vi pludselig bruger mere tid på at diskuterer, hvordan den skal deles ud, end vi gør på at skrive awesome scenarier, så er det et skråplan. Det er derfor, at jeg ikke tror jeg skal skrive flere scenarier til Fastaval, før der bliver holdt et Otto-frit år. Det synes jeg der godt kunne være brug for.

Hold øjnene på bolden. Hver gang der er én der vinder en Otto, er der 30+ folk der ikke gør. Deres scenarier giver også gode oplevelser. Det synes jeg vi glemmer, når vi sidder og udregner procenter og antal-scenarier-til-antal-Ottoer-ratio.

 

 

Og for the record synes jeg den nye måde at uddele Bedste Spiloplevelse på er rigtig fin… selvom den jo åbenbart altid bliver tweaket, så jeg lige netop ikke kan vinde 🙂

Hyggeindustrien, redux

2 kommentarer

I Fønix #9 har Paul Hartvigson et indlæg under overskriften ”Hyggeindustrien”, som handler om alle de mennesker der ligger hundredevis af timer i frivilligt arbejde omkring rollespil og hvordan det kan virke drænende. Jeg kom til at tænke på artiklen, da jeg i går læste Lizzie Starks nye indlæg om Organizer Fatigue og samtidig havde Fønix’ egen opslidende effekt på redaktionsmedlemmerne in mente.

For det har jo ikke ændret sig, nærmest modsat tænker jeg, og  nu, hvor to af vores mere profilerede kongresser, Hyggecon og Vintersol, er aflyst, i hvert fald den sidstnævnte som følge af manglende arrangører, er det værd at tænke over. Hvor utrolig vigtigt det er, at man løbende har tilgang af nye kræfter indenfor arrangør- og forfattersiden og hvor vigtigt det er, at gøre de ting man gør, fordi man synes det er sjovt.

Lige nu sidder jeg selv og er liiidt flad, når det kommer til rollespil. Jeg glæder mig helt vildt til Fastaval, men det at få skrevet sit scenarie færdigt og lave scenarieansvarligopgaver er lige en lille tand mindre sjovt end det var sidste år.

Forstå mig ret, jeg synes der er super fedt og et kæmpe privilegium, at være involveret i så mange vilde og fede kreative processer, men jeg er også glad for, at jeg ikke skal det næste år, hvor jeg formodentlig også vil holde mig fra at sende synopser af sted til ting.

Det hele kan selvfølgelig også have noget at gøre med, at jeg for tiden har TO børn der bruger ble og vågner klokken 6.00 🙂

Tilgengæld har jeg andre planer for 2014, altså når vi kommer på den anden side af Påske og begge børn begynder at sove igennem og længe. Mere om det i morgen.

Older Entries