Det har været en noget død sommer, rollespils-wise.  Vi lukkede “Death on the Reik” i starten af juni og så landede der et nyt familiemedlem i juli. Samtidig er spillergruppen cirka halveret – så nu må vi se hvad der sker.

Der er dog blev investeret en del i rollespil, også udover Sværd og Trolddom-bøger.

Lamentations of the Flame Princess

Hvis man frekventerer engelsksprogede rollespilsfora kan man ikke undgå at høre om the OSR, Old School Revival. Ideen om, at køre rollespil, og i særlig grad D&D, som i gamle dage. Rigtig gamle dage. Der findes rigtig mange nye udgaver, versioner og hacks af klassisk D&D og folk virker til at bruge utrolig meget tid og energi på at skændes om, hvad OSR egentlig er og hvordan det skal køres/skrives/whatnot.

Blandt underskoven af OSR-systemer, som jeg generelt er ret ligeglad med, stod Lamentations of The Flame Princess ud. Nok til at jeg bestilte det, direkte fra Finland, hvor spillet amerikanske bagmand, James Edward Raggi IV, slår sine folder. Han pitcher selv LotFP som weird fantasy, har fået en del hug/opmærksomhed for de bloddryppende illustrationer i spillet (der har både bare bryster og et ”ages 18+ Explicit content” mærke på forsiden!) og så har han lavet en række cool twist på D&D-reglerne. Samtidig er spillet også en klassisk æske, med tre bøger, karakterark og små terninger, hvilket er ret cool af en indie-udgivelse.

Var der nogen Ropecon deltagere der så/hørte noget til James Raggi/Lamentations i Finland?

Hvis jeg skulle køre det, ville jeg kombinere det med Sværd og Trolddom universet. Den mørke, sære og gritty stemning i LotFP passer rigtig godt til Allansia-verdenen og klasserne og systemet tror jeg vil være et godt match. Det gad jeg rigtig godt prøve.

Apocalypse World

Behøver vel ikke nærmere introduktion. Jeg var lidt skeptisk da jeg først læste om Apocalypse World, men så begyndte de at spille det i Odense, og det lød fedt. Og i Kbh, og det lød også fedt, på en helt anden måde. Så jeg bestilte det og har nu læst bogen igennem et par gange. Som Uffe ganske rigtig forudså, kan jeg ret godt lide Vincents skrivestil og jeg er rigtig hooked på ideen om hvordan man kører det (om end jeg  som spilleder nok ville skulle kæmpe noget, for ikke at planlægge forud!) .

Min største anke er den, synes jeg, påklistrede seksualisering a karakterer og system. Rx relationship systemet synes jeg er noget nær genialt – det er super cool at have karakterernes indbyrdes forhold som dynamisk stat, så hvorfor er eventuelle sex moves ikke bare flyttet ind herunder? Hvorfor skal klasserne have unikke sex-moves, hvoraf flere intet tilfører spillet, og hvorfor skal der snakkes fucking over’n’over’n’over again? Femte gange jeg læser om dicks and clits bliver jeg bare træt af det. Jeg synes det virker søgt og som et påtaget forsøg på at være edgy. Og det er ikke fordi jeg har noget i mod sex, hverken i rollespil eller i virkeligheden, really.  Men jeg har spillet både “Før Høsten” og “Det Hemmelige Selskab”, så jeg bliver hverken specielt forarget eller imponeret her.

Hvis jeg skulle køre det, ville jeg gøre som der står i bogen – det skal man jo! Ellers tænker jeg gritty, dynamisk miljø men i et fast/afgrænset setting, som jeg ville elske var Las Vegas efter dommedag – hvem vil ikke gerne være en hardholder med eget smadret kasino? Og et eller andet sted, skulle der helt sikkert være en Fluffy!

Call of Cthulhu

Sommerens dyreste, og grundlæggende også dummeste, indkøb blev hentet med hjem fra London i sidste uge. Et styk læderindbundet 30-års jubilæumsudgave af Call of Cthulhu.

Jeg elsker Call of Cthulhu. Det er det system og setting jeg spilledte da jeg var yngre og de bøger det tynger mine nørdreol ned. Derfor ville jeg virkelig også ønske, at denne bog var federe.

Det er sejt med læderindbinding og glossy papir, men hvor er det dog deprimerende, at Chaosium ikke engang har nosset sig sammen til at få skrevet et nyt forord i forbindelse med jubilæet. Det har de ikke. De har bare smækket læder udenom sjette udgaven af reglerne, der udkom i 2006 og så er det det. Ærgeligt og sølle, synes jeg. Og så er 6th edition ikke engang nær så fed som 5th.

Jeg vil dog stadig vildt gerne spille Call of Cthulhu. Hvis jeg skulle køre det, ville jeg, inspireret af Morten og de sidste mange søndages X-Files maraton på TV2 Zulu, køre noget Delta Green, hvor jeg faktisk slet ikke har fået brugt de sidste to bøger der udkommet. Alternativet har jeg hen over sommeren også læst “Beyond The Mountains of Madness” kampagnen igennem (har jeg skrevet om det?!?) og den er sej. Den kræver nok en helt særlig mentalitet hos spillerne, med en del investigation, men jeg tror også den kan være ganske episk. Personligt er jeg glad for, at den i langt mindre grad end andre udgivne Call-kampagner, kræver at spillerne bevæbner sig til tænderne og pløkker sig vej ind på R’lyeh (ja, “Shadows of Yog-Sothoth”, jeg kigger på dig!).

Man, det er alt for lang tid siden jeg har spillet Call of Cthulhu.

Og nye terninger!

Advertisements