Af William KingIMG_7665

Gotrek, Felix og deres croonies er fanget i Praag under en MEGA kaosinvasion. Much slaying ensues.

Jeg har klemt endnu en knaldroman ind i mit læsepensum. Vi taler her om det, Warhammer-ikoniske makkerpar Gotrek og Felix, en dværg slayer og hans menneske kammerat der er hovedpersoner i 10+ Somethingslayer-bøger. Jeg læste de første to, Troll– og Skavenslayer, og var så rimelig træt af de to hovedpersoner. Men nu er der gået lidt tid, og jeg fandt bøgerne til småpenge, så nu læser vi Warhammer igen, også bare for at få lidt gang i bloggen.

Det hele bliver dog lidt rodet, for Beastslayer er nummer 5 i serien, og jeg har som sagt kun læst de to første bøger. Så persongalleriet er vokset og der refereres løbende bagud til hvad de har lavet siden de battlede Skavens i bog 2. Oh well.

Felix og Gotrek er landet i Praag, en überbefæstet by i Kislev, hvor spøgelserne fra den sidste kaos-invasion hviler over byen. Og så er der en ny invasion i gang. Tzeentch-krigsherren Arek Daemonclaw har samlet beastmen, andre kaos-folk og vilde stammer og er draget mod Praag, hjulpet af et par luskede albino troldmandstvillinger.

Det viser sig dog, at der, selvfølgelig, også er kaos inden for murerne og en kult der modtager ordrer ude fra, forsøger at dræbe vores to hovedpersoner, fordi Gotrek økse er det rene gift for kaos. Så inden det kæmpe slag om byen starter, skal Gotrek og Felix først afsløre verdens mest åbenlyse forræder og blive udsat for diverse stik-angreb fra kræfterne udenfor.

Det er pretty much bogen og det fungerer fint, ikke mindst fordi det forøgede persongalleri gør, at særligt Gotrek fylder minimalt. Der er, sjovt nok, kun så meget interessant man kan få ud af en kliche drikkende, altid sur, dværgkriger. I stedet følger andre karakterer, som Felix kæreste, Kislev-adelskvinden Ulrika Straghov, troldmanden Max Schreiber og en flok andre, og cirka lige så endimensionelle dværge. Der er lidt love-triangle mellem Felix, Urika og Max og så er der fin stemning af desperat by under belejring, men krejlende købmænd, kultister og gale Ulric-præster.

Samtidig er der indblik i kaos-krigsmaskinen udenfor, hvor Arek har sit at se til, med rivaliserende krigsherrer, dæmoner og luskede troldmænd. Samtidig følger vi også skaven-troldmanden Grey Seer Thanquol, som blev introduceret tilbage i Skavenslayer (hvor han altså ikke blev slayed), i en masse, for plottet helt meningsløse sekvenser. Intet Thanquol gør i denne bog, har nogen effekt – maksimalt som set-up for noget der skal ske senere i serien. Det virker meget fjollet.

Det store slag til sidst går rimelig tjept, en række irriterende bipersoner bliver slået ihjel på Warhammer-facon og Gotrek og Felix kommer sejrrigt ud på den anden side.

Fin nok bog. Jeg fik lyst til at skrive et scenarie om spilpersoner i en belejret by og der er nogle ret fine kultister i bogen, som ikke er standart kaos-onde, men både er plaget af samvittighedskvaler og refleksioner om deres situation og rolle. Og så burde bogen klart have heddet Daemonslayer… men den titel har allerede været brugt på bog 3.

Bog: 3/6

Scenariepotentiale: 4/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

Reklamer