Warhammer og Viking Con

7 kommentarer

Vi har nu sat vores Over the Edge kampagne på pause, og vil i næste uge (fingers crossed) kaste os ud i et nyt projekt; intet mindre end den legendariske Warhammer kampagne The Enemy Within. Jeg har aldrig spillet særlig meget Warhammer, men hele gruppen var klar på noget gritty fantasy og så dukkede de første tre bøger i kampagnen op, så nu kaster vi os ud i det.

Men da gruppen er nede på 4½ person, inklusiv mig, kunne vi godt bruge en spiller eller to mere. Så hvis nogen er friske på at spille denne klassiske kampagne sammen med os, eller kender nogen der ville, så smid mig en mail. Vi spiller i Århus, sådan cirka hver anden uge.

Viking Con nærmer sig og netop nu har Haste! en meget stabil placering på Viking Børsen, og så vidt jeg kan tyde, mangler der stadig en spilleder eller to. Scenariet er overskuelige 32 sider, inklusiv karakterer og lir, og har fået flere pæne ord med på vejen. Det ville være fedt med mere de tre hold der var spilledere til, sidst jeg blev opdateret. Så kom frisk – det bliver fedt.

Reklamer

15 scenarier, uddybet (del 2)

Skriv en kommentar

Jeg fortsætter listen med de scenarieroplevelser jeg husker bedst:

Dødens Skygge (Fastaval 1995) – Jeg spillede ikke scenariet på Fastaval, først et par år senere og faktisk igen for et par år siden. Scenariet har en rigtig fed stemning og nogle karakterer der virkelig kommer i spil, alle sammen. Samtidig har scenariet et af de bedste ”what the fuck”-øjeblikke jeg har oplevet.

Dune – Huset Atreides’ fald (Spiltræf 1996) – Et overset fynsk mesterværk indenfor intrige genren.

Apollo (Spiltræf 1996) – Et virkelig cool scenarie der er noget så sjældent som fedt at læse. Det er skrevet i en meget cool og prosaagtig stil. Scenariet fanger stemningen fra X-Files eminent og har et par lejemordere der  har gjort, at jeg aldrig glemmer, at Roy Schneiders stjernetegn er skorpion.

Nevermore (Fastval 1999) – Sammen med Isabelle og Det Hemmelige Selskab mine største spilleroplevelser. Et kaotisk scenarie inspireret af Edgar Allan Poe, hvor en rørende slutscene endte med, at en spiller forsøgte at kværke en anden i hendes korset og efterfølgende hængte sig, for at give de andre spillere dårlig samvittighed. Det var sindsygt og det var smukt.

Fanden på Væggen (Fastaval 2001) – Er røget på listen i stedet for Nationens Sønner. Et grumt detektivscenarie og ligesom Apollo, en virkelig god læseoplevelse. Man bliver inspireret når man læser teksten.

Hvad Natten Bringer (Fastaval 2002) – Endnu et detektiv/intrige scenarie, hvor en virkelig god gruppe fik scenariet helt op, hvor det blev mindeværdigt.

Det Hemmelige Selskab (Fastaval 2005) – Wauv. Det scenarie slog benene væk under mig. Da jeg kom ind i lokalet var jeg sgu lidt skeptisk overfor gruppen, der var lidt kastet sammen fra gang og reservekø og der var ingen piger, selvom vores spilleder virkelig kæmpede for at finde en. Men det hele klappede og okkultisme, ofringer og moralsk uføre har aldrig været så fedt. Efterfølgende var det dobbelt sjovt at diskutere scenariet med min gode ven Thor, der havde spillet scenariet i en tidligere blok, med samme spilleder og  med samme karakter som min. Vi havde taget to vidt forskellige indgange til scenariet og karakteren, men havde begge haft en super oplevelse.

Løgstør (Fastaval 2008) – Med Anders Frost som spilleder og Morten Hougaard blandt spillerne var Løgstør en virkelig god oplevelse. Det kunne nok have været lidt vildere, men jeg var imponeret over hvor godt birollespillet fungerede og historien vi fik skabt var virkelig god og sjov. Jeg tror Bingo Jørgen og hans taske fyldt med krøllede 50ere, og kun 50ere, er en af min all-time yndlings bipersoner.

Nå, åbenbart havde jeg næsten alle mine store rollespilsoplevelser for 10+ år siden. Men er det ikke naturligt, at man ser de ting der prægede en, med lidt farvede briller og så er det måske også nemmere, at virkelig imponere en 17-årig end en på 30. Samtidig spiller det også kraftigt ind, at der på listen kun er scenarier jeg har spillet. Jeg er overbevist om, at hvis jeg tog læseoplevelser med, ville listen se lidt anderledes ud og indeholde flere nyere scenarier.

15 scenarier, uddybet (del 1)

Skriv en kommentar

Ovre på Rpgforum har Johs startet en virkelig fin, og Facebook-inspireret, tråd om scenarier, der har betydet noget for en. Sådan en liste fik jeg hurtigt smidt op, men her efter et par dage, har jeg fået lyst til at uddybe listen lidt, hvis folk nu gerne vil vide, hvorfor lige Han Som Lugter af Ged… var så fantastisk et scenarie. Jeg har delt den op i to, og listen indeholder kun scenarier jeg har spillet eller været spilleder på. Der er altså ingen scenarier jeg “kun” har læst.

November Rain (Spiltræf 1993) – Mit aller første con scenarie og så meget fra fortiden, at Fusion hed Vision. Et super cool detektivscenarie af Palle Schmidt himself, der udspiller sig på Fyn. Scenariet havde blandt andet foto-handouts af en nøgen ”død” kvinde, hvilket 13-årige Kristian synes var ret crazy. Min karakter døde i det endelige shoot out, men det var ok, for han gjorde det for at redde sine kolleger. Og så spillede jeg sammen med Susanne Rasmussen, der fortalte den unge purk om den fynske rollespilsforeningen BBOC, der kom til at betyde rigtig meget for min rollespils-opdragelse.

Han Som Lugter Af Ged… (Spiltræf 1993) – sammen første con, og et scenarie jeg husker, som noget af det mest uhyggelige jeg nogensinde har spillet. Scenarier foregik i Moskva, klasselokalet var fyldt med sorte plastsække og stearinlys og Jacob Schmidt-Madsen var blandt de andre spillere.

Isabelle (Fastaval 1994) – Første Fastaval og af sted sammen med BBOC. Isabelle var klart højdepunktet. Bombastisk og med følelserne væltende frem af hver eneste vampyrkropsåbning. Vi endte med at kaste os over hinanden og døde alle sammen på grund af vores kærlighed til Isabelle. Så vidt jeg ved, det eneste gode Vampire-conscenarie, nogensinde.

Sea of Darkness (Spiltræf 1994) – Det ene af to Ask Agger scenarier jeg spillede i Odense det år. Det andet, Krigens Væsen, var også fedt, men Sea of Darkness var sgu nærmest vildt. Spillederen havde åbnet alle vinduerne og bad ved scenariet start alle spillere om at dress down til undertøj, ligesom for at komme i stemning til at vågne op af cryo-stasis-søvn. Senere gik vi amok, lige som scenariet lagde op til, og det var fedt. Blandt andet kan min senere gode ven Troels, med garanti stadig genfortælle sin frygtelige, men fuldt fortjente, dødsscene.

Concierto de Aranjuez (Fastaval 1995) – Coen-brødrene og Tarantino er de store inspirationskilder i denne Per von Fishers intrige-thriller, som jeg var spiltester på. Mange og fede bipersoner skaffede Per en Otto og den eneste gang jeg har oplevet, skygge-viske-til-hinanden systemet fra Wraith fungere. Et scenarie jeg har spillet med rigtig mange mennesker siden.

Midnight Blue (Fastaval 1995) – Et af de få scenarier jeg har spillet flere gange som spiller, og helt sikkert det scenarie jeg har kørt flest gange som spilleder. Et fantastisk noir-intrige-drama, der nok lider lidt under rigtig mange gentagelser af scener, men alligevel altid ender med at blive en god oplevelse.

En Enkelt Klausul/The Edge of Darkness (-) – To Call of Cthulhu scenarier deler lige en plads. The Edge of Darkness er et ultra simpelt scenarie fra CoC-grundbogen og det første Cthulhu-scenarie jeg prøvede, engang på Assens Bibliotek, men jeg var hooked med det samme. En Enkelt Klausul/Uncle Timothy’s Will blev spillet samme sted og bare et fantastisk Keith Herber scenarie.

Haste! klar

1 kommentar

Så er Haste! næsten færdiglayoutet og forsiden klar:

Det bliver actionpacked og cool og jeg er frygtelig spændt på, hvordan det bliver modtaget på Viking Con.

Det kommer formodentlig stadig til at mangle spilledere, så hvis du er vild med filmiske mesterværker som Kapring på Åbent Hav, Navy Seals og ikke mindst Speed 2 og kunne tænke dig at køre dette regel-lette action drama, så smid mig endelig en mail. Scenariet skulle være klar til afsending i morgen.

Viking Con

Skriv en kommentar

Så er de orange togbilletter der skal bringe mig til min første Viking Con indkøbt og sidste hånd ved at blive lagt på mine to scenariebidrag. Som tidligere nævnt på bloggen, har jeg trods flittig con-aktivitet aldrig været på Viking Con, og siden jeg skal af sted uden mit vante entourage bliver det lidt ekstra spændende. Nu skal jeg bare lige have meldt mig til selve connen.

At jeg skal ”alene” af sted betyder også, at jeg nok lidt kommer til at mangle spilledere på Haste!, så hvis du skal på Viking Con og kunne være frisk på at køre en regellet, actionpacked og filmisk D&D scenarie, så smid mig en mail. Jeg plejer at få ros for, at mine scenarier er nemme at køre.

Og hvis der er nogen indie-spillere derude, der har planlagt at spille Jason Morningstars Fiasco! på Viking Con, vil jeg virkelig gerne være med. Jeg ved at Jason har været æresgæst før, så jeg tænker at han må have en eller anden form for publikum på connen.

Og ellers går jeg selvfølgelig  bare og venter i arbejdsløs spænding på, at Fastaval 2011 scenariefeltet bliver offentliggjort.