Tre rollespil jeg har købt flere gange

Skriv en kommentar

1) Call of Cthulhu 5th Edition – min første bog, købt tilbage  i 1994 tror jeg, blev praktisk talt slidt op. Heftige æselører og mistet forsiden. Så jeg købte en ny på Ebay og fik den givet beskyttende indbinding. Så den holder. Ikke mindst fordi jeg ikke har spillet Call of Cthulhu siden.

2) For Faerie, Queen and Country – jeg bestilte det første eksemplar baseret på omtalen i et nummer af SAGA. 14-årige Kristian var ikke vildt imponeret over det tudegrimme cover eller Amazing Engine systemet. Senere brugte jeg den lange liste af britiske feer og monstre til at befolke min Ars Magica kampagne der foregik i Irland. Siden forsvandt bogen – måske på mit ungdomsskolehold? I forbindelse med læsning af Dresden Files og nye Sherlock-film fik jeg lyst til at kigge i bogen igen, så jeg købte en billig kopi på Ebay, stadig i original indpakning. Coveret er stadig grimt, men også lidt charmerende. Reglerne er vildt hullede og  indholdet mærkeligt prioriteret men jeg kunne godt finde på at bruge universet til noget.

3) Over The Edge, 1st Edition – jeg købte den første bog, lokket af en 4-rottet anmeldelse i et af de første Fønix. Den blev også bundet pænt ind. Af min mor, vil jeg tro. Og jeg er, som tidligere nævnt, virkelig glad for den bog. Derfor skærer det mig lidt i hjertet, når jeg finder den stående unappreciated og alene på en butikshylde. Eller en kasse, som på Viking Con 2010, hvor jeg reddede et eksemplar med hjem. Da mit gamle eksemplar har det fint, gav jeg bog nummer to til Simon, der var med i min Over the Edge kampagne. Jeg har forøvrigt også engang bestilt et ekstra eksemplar på Ebay, men den forsvandt i posten. Jeg har også den næsten identiske 2nd edition, hvor den største forandring er et mere rodet layout.

Unrelated er London Crawling 3 nu oppe på Alexandria. Ikke det bedste scenarie nogensinde skrevet, men nok heller ikke det værste.

Reklamer

The Thin Red Deadline

6 kommentarer

Da jeg sidste uge læste at 17 ud af 30ish scenarier til Fastaval 2012 var blevet afleveret til tiden, var jeg ikke vildt imponeret over tallet og i to sekunder tænkte jeg, at det da var lidt flabet overfor alle os der afleverede til tiden, at så mange scenarier fik udsættelse.

Her til aften er jeg godt tilfreds med, at den tanke kun varede to sekunder. Jeg har nemlig siddet og færdiggjort London Crawling 3 der skal spilles nu på lørdag på Vintersol, så der er i den grad tale om sidste øjeblik og ret dårlig stil overfor de to spilledere. Så også her et ”det er jeg sgu ked af” til Tore og Daniel.

Jeg tænker, at det er en hårfin grænse, hvor hård man kan/skal være med hensyn til tidspres og deadlines. Der bliver jo  lagt rigtig mange timer i rigtig fede scenarier. Samtidig skal arrangører og ansvarlige jo også kunne regne med, at det de programsætter, kommer til at ske og at spillederne har deres materiale tidsnok til at de kan forberede sig ordentligt. Men når alt kommer til alt, er det jo stadig gratis produkter som folk knokler med i deres fritid. Jeg har personligt ingen super god forklaring på, hvorfor London Crawling 3 er blevet så forsinket. Jo, life. Arbejde, dårlig nattesøvn, familie, stuff. The usual.  Det er ikke en undskyldning – sådan er det bare.

Så jeg undskylder på forhånd slå- og sjuskefejl i karaktererne til London Crawling 3 og håber at scenariet virker – jeg er ret godt tilfreds med det, trods alt.

Og til alle der nu har afleveret; godt gået – også selvom det er sket lidt for sent.