Status på mine Kickstarters

Skriv en kommentar

Ligesom Morten vil jeg, nu vi er trådt ind i 2014, holde status over mine Kickstarters (og Indigogos).

De modtagne.

A Study In Emerald. Et spil jeg koblede mig på via Mads B og som jeg nu har fået spillet en gang mere. Lidt for langt end-game, men et spil jeg gerne vil prøve flere kræfter med. Ankom noget nær til tiden – folk på Board Game Geek er dog stadig sure.

Dice Ring – Fordi jeg ikke havde bestilt ekstra gøgl, landede den noget nær til tiden. Fin og gimicky.

Sinner – en (e-)bog af Greg Stolze, of Unknown Armies-fame. Mest købt for det medfølgende Schrödingers Cat patch – det sidder på min taske nu.

You Sir, Are Being Hunted by Robots – First-person-shooter computerspil. Backet pga navnet – tror jeg kan hente det ned, men min tid er ikke til computerspil lige nu, så jeg har ikke fået det gjort.

Better Than Any Man / LotFP Free RPG Day – jeg smed en klatskilling efter denne kampagne og var dermed med til at brede mange tusind eksemplarer ud over verden. Det har jeg skrevet lidt om tidligere. De trykte versioner af bonus-scenarierne er stadig ikke kommet.

Seclusium of Orphone of the Three Visions/Rules & Magic. Mere Lamentations, heriblandt Vincent Bakers labre sådan-laver-du-et-fucked-up-troldmandstårn-med-tabeller-masser-af-tabeller.

 Lige knap landet

Sense of the Sleight of Hand Man. Jeg læste korrektur på nogle sider, har en pdf men den fysiske bog vil godt nok meget nødig nå frem. Jeg er i løbende kontakt med Shane hos Arc Dream og håber da, at den lander snart.

Hverken her eller der

Towers Two og Forgive Us – to af scenarierne fra samme kampagne der kastede Seclusium af sig. Sidstnævnte skulle være i layout, men den første, skrevet af frontmanden fra GWAR, virker på ingen måder på vej og James nægter at være den hårde redaktør – hvilket er irriterende, når han nu også gerne vil være prof-udgiver.

Alas Vegas – Ligesom Morten er jeg med på denne kickstarter. An RPG of bad memories, bad luck & bad blood. Det lyder fedt og ser indie ud, men so far har det mest været undskyldninger, snak om skriveblokade og lækre tegninger.  Senest update virker dog fortrøstningsfuld og jeg er svagt optimistisk omkring kampagnen.

Appendix N Adventure Toolkits (DCC RPG Modules). Den store hvide hval I rækken og samtidig klart den kampagne, jeg har fået mest underholdningsværdi ud af – og for blot 20$! Kampagnen samlede knap 20.000$ ind i sommeren 2012 og er siden gået fra jammerdal til katastrofe. Konceptet er en række scenarier til Dungeon Crawl Classic, inspireret af de samme ting som engang inspirerede Gygax. Allerede inden jeg smed penge efter kampagnen, skrev jeg høfligt til John Adams, der står for det, og ville tjekke om det dog kunne løbe rundt, hvis han skulle sende 6-7 scenariehæftet, en skærm og en boks til det hele til Danmark, og endda ville gøre det af flere gange. Ja ja, svarede han – han havde erfaring med den slags og styr på det.

Siden da har den ene bortforklaring, løgnehistorie, brudte løfter, overskredne deadlines og undskyldning taget den anden og her godt 18 måneder senere, er alt jeg har set et par pdf’er. Og folk er rasende. Senest fordi John Adams, der for øvrigt er præst, way back tiggede flere penge til forsendelse af modulerne ind fra en række backere (ikke mig!) og de har stadig ingenting set – imens et af modulerne er røget ud til salg i butikker både i USA og England. Det er helt håb- og  mageløst menageri at følge.  Faktisk er det så slemt, at Joseph Goodman, der står bag DCC, har tilbudt folk at han vil give folk deres penge tilbage, simpelthen for at slippe for den sværte der følger med, når et andet firma laver lort i en udgivelse til hans system.

Jeg har i mellemtiden faktisk anskaffet mig Dungeon Crawl Classic – men sætter ikke næsen op efter noget fra den her kampagne lige foreløbigt. Altså udover tåkrummende opdateringer – indtil videre er antallet oppe på 59.

Reklamer

10 kampagner jeg godt gad starte i 2014

31 kommentarer

Som sagt vil jeg rigtig gerne spille noget kampagnerollespil når vi kommer på den anden side af Påske. Og jeg er ikke kræsen. Fra hoften kunne jeg lynhurtigt finde 10 kampagner eller ideer jeg godt gad køre selv eller være spilleder på. I ikke prioriteret rækkefølge:

  • ”The Judas Grail” – Titlen kommer fra et Kult købescenarie, som vist er ret ringe, men det er en fed titel til en 90er-zeitgeist-angst kampagne i bedste Kult, Unknown Armies og Fusion-stil. Masser af blygråt regnvejr, dårlige skæbner og sammenbidte antihelte.
  • ”Ørkenens Fribyttere” – Jeg har skrevet om den tidligere, men i det jeg er ved at opbygge min samling af Jeremiah tegneserierne, er det stadig aktuelt. Post-apocalypse rejsen rundt mellem små samfund løsen (læs: roden sig ud i) problemer. Passer perfekt til en seriel kampagne med små afsluttede historier/scenarier. Så kunne jeg også få prøvet Atomic Highway-reglerne.
  • ”Beyond the Mountains of Madness” – den næststørste af de officielle Call of Cthulhu-kampagner (i mine teenage-år var jeg spiller I the big one, Horror on the Orient Express). Den har jeg også skrevet om før. Den er fed og ol’ school.
  • Warhammer – I december nævnte jeg inspirationen til en cirkus-kampagne ala Carnivale og jeg har også leget med tanken om en Tulipan-craze købmands-intrige-kampagne sat i Marienburg. Og ellers er jeg også frisk på at tage endnu en tørn med The Enemy Within.
  • Over the Edge – Asger, som spillede med i min sidste Over the Edge-kampagne, har lånt et par af mine bøger og kører nu sin egen kampagne i Aarhus. Jeg vil altid gerne spille mere Over the Edge. Altid.
  • ”A Study In Emerald” – efter at have fedtet med brætspillet et par gange er jeg blevet overbevist om, at spillets univers ville være perfekt til en kampagne. En bombebevæbnet anarkistisk modstandsbevægelse der på tværs af Europa forsøget at bringe Cthulhuide kongehuse til fald – ja tak! Ved ikke lige hvilket system der ville klæde den.
  • Delta Green – 2014 byder formodentlig på en ny og opdateret version af Delta Green universet, men jeg ville nok bare køre det 90er-X-Files-style med telefaxer og 5-kilos mobiltelefoner.
  • Apocalypse World – jeg tror godt jeg tør prøve kræfter med en AW-kampagne. Jeg nåede at få spillet lidt med Oliver som CM og det er system og en stil jeg rigtig godt kan lide som spiller.
  • ”Sense of the Sleight of Hand Man” – en kickstarter som jeg stadig går og venter på det fysiske eksemplar af. Skrevet af Dennis ”Delta Green” Detwiller og som har høstet rigtig flotte anmeldelser. Jeg korrekturlæste 20 sider af kampagnen og synes den virkede noget railroady – men det kan jo sagtens være anderledes
  • ”A Field in Poland” – min tidligere beskrevne ide til en Lamentations of the Flame Princess-kampagne, med udgangspunkt i Better Than Any Man. Solomon Kane møder Sleepy Hollow møder Lovecraft D&D.

Så, nu skal jeg bare finde nogle folk at spille med – men med den varierede tilbudsrække ovenfor skulle det vel være muligt at finde nogen folk der ikke KUN vil spille Pathfinder eller Vampire.

Julekalender: Fønix #22 (juli 1998)

1 kommentar

scan0025”men kan I ikke gøre læserne den tjeneste at trykke skidtet sort tekst på sort baggrund, eller i det mindste at perforere siden, så den er let at flå ud og tørre sig i røven med” (side 24)

Enden er nær! Ikke bare på denne julekalender men også på rollespil as we know it. I hvert fald, hvis man skal stole på dette toogtyvende nummer af Fønix.

I ”Rollespil på Dødskurs” tegner Adam Hannestad et digert billede, af et rollespilsmiljø, hvor der ikke kommer nye ansigter til, deltagerne bliver ældre og ældre og ingen gider være medlem af diverse klubber og foreninger.  Lidt mere filosofisk går Jacob Schmidt-Madsen til sagen med ”Grænselandet”, hvor han langer ud efter den manglende kreativitet og forfalden til andres ideer blandt rollespillere og maler et billede af et miljø, hvor ingen tør tage chancer og finde på nye ting. Og i lederen skriver Adam Bindslev, at rollespil er lort på conner.

 ”Det korte af det lange er, at conner er en hån mod godt rollspil. Det lykkes næsten aldrig at gøre det så godt, som det var under playtesten.”

Fårk, det er trist alt sammen!

…. og jo heldigvis løgn, har det vist sig.

Og er det mon derfor, at der på side 3 er stemplet, tydeligvis efter bladet er trykt, at : ”redaktionen stopper efter dette nummer. Info http://www.agora.dk/fonix”?

Ellers er dette nummer pakket med scenarier.  ”Flammernes Bytte” er super klassisk Call of Cthulhu, med kulter, pentagrammer og shotguns, skrevet af Frederik ”Montsegur 1244” Jensen. ”Fyrstensønnen” af Bjarne Sinkjær, er et fantasy scenarie sat i et sydamerikansk/azteker setting. Da jeg læste det blev jeg helt trist over, hvor lidt spillerne kan/skal i scenariet. Scene på scene, hvor der står hvad spillerne ser og hører, og så har de ellers bare pænt at følge med indtil den sidste kamp. Pænt kedeligt. Efter Rasmus Rasmussens exit, dukker der et nyt dobbeltnavn op. Søren Sørensen står bag “Dæmonens Spejlbillede”, som er et rigtig fint lille fantasy scenarie/baggrund. Det er det eneste mærke, Søren Sørensen efterlod på det danske rollespilsmiljø.

Derudover en fin artikel af Palle om det at (komme til at) slå karakterer ihjel som spilleder, endnu en annonce for Clay-o-Rama, 4 Rotter til Over The Edge 2nd Edition men kun to til den, synes jeg, fine Call of Cthulhu kampagne The Realm of Shadows, og så er der to spildte sider til sidst med uddrag af Aleister Crowleys Gnostisk-katolske messe. What. The. Fuck.

Kickstarter bloggen

Skriv en kommentar

I morgen, Fastaval tilbageblik.

I dag har jeg opgraderet mit Kickstarter pledge til Dennis “Delta Green” Detwillers kommende Call of Cthulhu Dreamlands kampagne, “The Sense of the Sleight of Hand Man“. Den startede ud som en pdf, men på grund af interessen, er den nu opgraderet til en hardcover bog. Selvom jeg ikke er stor fan af Dreamlands, så er Detwillers tidligere produktioner nok til, at jeg gerne hopper med på vognen.Det bliver garanteret fedt og grumt – en ideel efterårskampagne?

Den enkle men super stemningsfulde trailer gjorde det ikke sværere.

Tre rollespil jeg har købt flere gange

Skriv en kommentar

1) Call of Cthulhu 5th Edition – min første bog, købt tilbage  i 1994 tror jeg, blev praktisk talt slidt op. Heftige æselører og mistet forsiden. Så jeg købte en ny på Ebay og fik den givet beskyttende indbinding. Så den holder. Ikke mindst fordi jeg ikke har spillet Call of Cthulhu siden.

2) For Faerie, Queen and Country – jeg bestilte det første eksemplar baseret på omtalen i et nummer af SAGA. 14-årige Kristian var ikke vildt imponeret over det tudegrimme cover eller Amazing Engine systemet. Senere brugte jeg den lange liste af britiske feer og monstre til at befolke min Ars Magica kampagne der foregik i Irland. Siden forsvandt bogen – måske på mit ungdomsskolehold? I forbindelse med læsning af Dresden Files og nye Sherlock-film fik jeg lyst til at kigge i bogen igen, så jeg købte en billig kopi på Ebay, stadig i original indpakning. Coveret er stadig grimt, men også lidt charmerende. Reglerne er vildt hullede og  indholdet mærkeligt prioriteret men jeg kunne godt finde på at bruge universet til noget.

3) Over The Edge, 1st Edition – jeg købte den første bog, lokket af en 4-rottet anmeldelse i et af de første Fønix. Den blev også bundet pænt ind. Af min mor, vil jeg tro. Og jeg er, som tidligere nævnt, virkelig glad for den bog. Derfor skærer det mig lidt i hjertet, når jeg finder den stående unappreciated og alene på en butikshylde. Eller en kasse, som på Viking Con 2010, hvor jeg reddede et eksemplar med hjem. Da mit gamle eksemplar har det fint, gav jeg bog nummer to til Simon, der var med i min Over the Edge kampagne. Jeg har forøvrigt også engang bestilt et ekstra eksemplar på Ebay, men den forsvandt i posten. Jeg har også den næsten identiske 2nd edition, hvor den største forandring er et mere rodet layout.

Unrelated er London Crawling 3 nu oppe på Alexandria. Ikke det bedste scenarie nogensinde skrevet, men nok heller ikke det værste.

2011 loot og et nytårsforsæt

6 kommentarer

Jeg har tidligere skrevet om min samlermani når det kommer til rollespil. Sidste år var det “10 bøger for 100 kroner” på Viking Con der fik bogreolerne til at vakle men 2011 har ikke ligget på den lade side heller. Overhovedet.

Hvorfor var det, at jeg bare måtte eje en udgave af Chill?!?

Alt for mange af disse bøger står bare og samler støv i et skab og bliver hverken læst eller spillet. Samtidig har jeg ikke fået spillet specielt meget rollespil i 2011. Det skyldes til dels familieforøgelsen, but still.

Så målsætningen for 2012 må være færre indkøb, mere rollespil.

Bag Vanviddets Bjerge

4 kommentarer

På talrige (to!) opfordringer vil jeg skrive lidt om Call of Cthulhu kampagnen “Beyond the Mountains of Madness”. En kampagne jeg rigtig godt gad køre med den rette gruppe. Måske kommer jeg til at skrive mindre spoilers om kampagnen, men jeg vil prøve at undgå at afsløre for meget.

Plottet

I BtMoM er spillerne deltagere på en storslået ekspedition til Sydpolen, der i 1933 drager afsted for at undersøge og afdække hvad der skete med The Miskatonic University Antarctic Expedition, der i 1931 mødte en krank skæbne på den sydlige is. Miskatonic ekspeditions skæbne kan man læse om i H. P. Lovecrafts “At The Mountains of Madness”, Vanviddets Bjerge på dansk, og her adskiller BtMoM sig allerede fra andre kampagner.

For folk der har læst bogen ved jo dermed hvad der venter på isen og har en ret god ide om, hvilken grum skæbne der ramte den første ekspedition. Det fjerner selvfølgelig et overraskelsesmoment, men samtidig tror jeg også det kan give en grum forudanelse om, hvilken rædsler og ubehageligheder der venter, i forvisning om at de er på vej derhen som slagtekvæg.

Der kan selvfølgelig også være, at ingen spillere har læst Lovecraft. I det tilfælde, no prob.

En ordentlig moppedreng

BtMoM er kæmpe, i CoC-kampagne omfang kun er overgået af “Horror At The Orient Express”. 438 teksttunge sider fordelt på 17 kapitler, en masse handouts og appendikser.  Så den tager lang tid. Nogle kapitler er forholdsvis korte eller kan skæres fra/ned, men mon ikke den alligevel vil tage mindst 20 spilgange af 4ish timer at komme igennem? Man skal altså gide det.

New crew

I det vi har at gøre med et scenarie der udspiller sig på en polarekspedition, er der ikke meget brug for klassiske Call of Cthulhu typer som privatdetektiver, antikvarer og dilletanter. Credit Rating og Library Use er ikke til meget nytte når det fryser minus 30 grader udenfor og du er omgivet af kæmpepingviner.  I stedet kan/bør spillerne påtage sig rollen som vildmarks-typer, piloter, sømænd og ikke mindst professorer af forskellig art, det er jo en videnskabelig ekspedition.

We meet again, doctor Jones

Spillernes ekspedition er dog ikke den eneste, der har destination mod bjergene på sydpolen. Faktisk er der ikke mindre end to andre grupper på vej, hvilket medfører en masse drama, rygter og intriger. At den ene af disse grupper er tysk, giver samtidig en lidt Indiana Jones stemning, for det er ekstra fedt, at konkurrere med tyskere, specielt siden scenariet foregår i 1933, hvor nazisterne lige er kommet til magten. Og jo, deres veje krydses. Flere gange.

Båd på skinner

De første par kapitler i scenariet foregår i New York med indlemmelse i, og forberedelse af ekspeditionen. Der kan følges op på forskellig småspor imens der begynder at opstå forskellige problemer og mistanke om sabotage. Herefter er det ombord på skibet og så går det sydpå.

At spillerne herefter og resten af scenariet befinder sig enten på et skib eller på Sydpolen begrænser i høj grad spillerne muligheder for at komme på afveje og sidespor. Der en del praktiske gøremål og noget investigation der skal foretagesTil gengæld er der også rig mulighed for få spillet sine roller op og frem. Da jeg læste de første par kapitler hvor spilpersonerne rejser, kom jeg til at tænke på Pers scenarie Venus Passagen, hvor noget af det fede var at netop at spille sin karakter i det meget afgrænsede miljø som et skib er.

Ingen kultister

Og det kan der faktisk godt være brug for. For i modsætning til de fleste udgivne Cthulhu scenarier og kampagner står der ikke kultister og venter bag hver en dør og på hvert et gadehjørne. 438 sider og ikke en eneste kutte, offerkniv eller kultist! Der er selvfølgelig onde mennesker, men faktisk er scenariet generelt ret fredeligt og der er derfor masser af plads til at spille sine karakterer, helt stille og roligt.

Få monstre

I en af de andre ”store” Cthulhu kampagner, “Masks of Nyarlathotep”, har man inden side 100 mødt følgende væsner:

  • Zombier
  • Chakota, the spirit of many faces
  • Serpent People
  • En varulv OG en varpanter
  • The Thing in the Fog
  • En flok Servitors of the Outer Gods
  • Shantaks

Og rigtig mange kultister. I BtMoM er der meget få monstre og hvis man har læst bogen, kender man allerede de to mest prominente af slagsens. På den måde er det en atypisk kampagne, men meget mere i tråd med Lovecrafts historier, hvor man, medmindre man er i the dream lands, sjældent får glimt af mere end et enkelt overnaturligt væsen.

I stedet kommer den uhyggelige stemning i høj grad fra isolationen og rejsen mod det mystiske og fremmede, der vokser sig større og grummere i horisonten som scenariet skrider frem og man nærmer sig bjergene. At man er alene i en smuk men gold isørken når det hele går ned af bakke og verden og ens virkelighed ramler sammen tror jeg kan give noget rigtig intenst og skræmmende spil. For når først monstrene dukker op, så er det virkelig ikke rart.

Samtidig dukker der nogle rigtig ubehagelig valg op i den sidste del af kampagnen, sådan rigtig sanity-shaking ubehagelige, som jeg tror virkelig vil få spillerne til at vride sig.

We need bigger guns

Og som nævnt tidligere, hjælper det ikke meget, at du har fået tiltusket dig en 12 gauge haglspreder eller en Tommy Gun, ikke at det er muligt på Antarktis.

I andre købe-kampagner, som førnævnte Masks og “Shadows of Yog-Sothoth”, er det dødpine nødvendigt at bevæbne sig tungt for at kunne kæmpe sig igennem horderne af kultister. Det er, heldigvis, ikke tilfældet her.

Der er heller ikke indlagt tid til at studere støvede forbudte værker, så man kan finde formularen til at sende monstrene til det hinsides – det er umuligt at læse Necronomicon iført pelsvanter.

Fra asken til ilden

Det bliver rigtig grelt for spillerne når de når bjergene på Sydpolen, men en cool ting ved kampagnen er, at i stedet for at stoppe når/hvis spillerne overlever disse udfordringer, er der et efterspil der strækker sig over flere kapitler, som både ligger op til moralske valg men også en dramatisk og klaustrofobisk happening ombord på et skib. Hvis jeg siger The Thing, har jeg ikke sagt for meget.

Alt i alt synes jeg det er en rigtig cool kampagne. Den er klassisk Cthulhu, godt bundet sammen med en af virkelig klassiske Lovecraft historier, og samtidig undgår den en masse af faldgrupper der ofte gør Call of Cthulhu købekampagner til en noget broget oplevelse. Samtidig er det helt sikkert ikke en kampagne for alle. Der er rigtig langt til moderne media res, ”der skal ske noget hele tiden, og det skal være vigtigt, hver gang”-scenariementalitet. Men med en Cthulhu-minded gruppe, tror jeg der er mange timers intenst spil i “Beyond the Mountains of Madness”.

Nogen spørgsmål?