Marienburg Gazzeteer I – let udsat

1 kommentar

Storm/Gorm og generel skranten har lige udsat release på den første Gazzeteer – men det er jo heller ikke rigtig jul-og-december endnu.

Til gengæld vil jeg godt afsløre, at den kommer til at cirkle om Dukkemageren, Marienburgs mest berygtede alkymist…

Adventskalender 2015 – Marienburg Gazzeteers

1 kommentar

De sidste to år har der kørt daglig julekalender her på bloggen. Vi har læst Fønix og vi har forsøgt at kæmpe os igennem Sværd og Trolddom bøger. Det har været fantastisk sjovt at skrive og være en del af.

Men i år skal det være anderledes. Både fordi jeg ikke har fundet/fået en god idé der kan spredes udover 24 episoder og fordi jeg har et Fastaval scenarie i horisonten.

Så i stedet for en julekalender, kommer der en adventskalender.

Så på søndag kommer det første scenarie i juleserien Marienburg Gazzetters.

Disse fire Gazetteers vil være inspireret af de klassiske D&D Gazetteers, der i 80erne og 90erne tegnede Mystara universets lande og byer.

Samtidig vil de fire små scenarier tjene som baggrund og bagtæppe for det ”store” scenarie, Fastaval-scenariet ”På Røven i Marienburg” der kommer på Fastaval i Påsken 2016. Man vil altså i de små scenarier kunne møde steder, personer og elementer der bliver/allerede er en del af mit Marienburg-univers.

1487_10151622950819199_1710288111_n

Scenarierne bliver system*- og spilperson-neutrale, så de, ligesom de fleste gamle Fønix og Saga scenarier, for ikke at tale om typiske købescenarier, kan spilles af allerede eksisterende grupper. Hvis der bliver hysterisk god tid i december, kan det være jeg laver nogle karakterer der kan bruges i dem alle – sårn lidt kampagne-style.

MEN… hvis det skal gøres, skal det gøres ordentligt. Så jeg skriver scenarierne så godt jeg kan, layouter dem, så de ligner ”rigtige” scenarier (så meget, som min InDesign-fu tillader), men jeg kan jo ikke tegne for sh*t!

DERFOR, kan du tegne, bare sådan nogenlunde, og har du tid til i december, at tegne én Warhammer-scenarieforside og lidt inde-i-scenariet-krimskrams (kanter, bits, rammer’n’stuff), med stor kunstnerisk frihed, og har lyst til at være del af en rollespilsadventskalender til glæde for hele rollespilsdanmark, så smid mig en besked. Du må selvfølgelig også give lyd, hvis du vil skrive et helt scenarie eller co-write – julekalendre er hyggeligst, når man er flere.

I en perfekt verden, vil resultatet den 20. december være fire vidt forskellige scenarier, til fri afbenyttelse for alle og med helt forskellige grafiske looks.

Lyder det ikke meget sjovt?

 

*altså medmindre nogen virkelig er vilde for at statte bipersoner – så laver jeg gerne nogle bokse.