De misforståede novellescenarier

12 kommentarer

Jeg har kigget på feedbacksedlerne fra årets Fastaval og folk har virkelig været glade for Vinterulvene. Der er kun 2-3 sure sedler og så selvfølgelig dem fra Thor, hvor jeg helt rimeligt får hug. Undskyld.

FullSizeRender 52

Men det der går igen en del steder under ”hvad kunne have gjort oplevelsen bedre?” er sætninger som ”længere tid til at spille rollernes relationer”, ”en halv time mere” og ”der var for lidt plads til rollespil”.

Og det er jo dejligt, at folk gerne vil bruge mere tid på ens scenarier…

… men det er også lidt irriterende, når nu man har brugt virkelig meget energi på at få skrevet et scenarie der er så skåret ind til benet og fokuseret, at det faktisk kan køre på to timer.

Så er der måske brug for, at klæde spillerne bedre på, så der er en forventningsafstemning i forhold til, hvad man faktisk kan nå på en to timers blok? Eller er det stadig os scenarieforfattere der har svært ved at naile formen?

For indrømmet, mit første novellescenarie Thorvald Stauning – Varulvejæger vil måske nok lige lovlig meget på to timer. Varulveskydende action, en ret fin på-hovedet investigation mekanik og karakterer der ligger op til spil rollerne imellem. Det et super fint scenarie, men bør nok have tre timer til at folde sig ud.

Paninaro var også en kende presset for tid og gik jo rask væk 1 time over for en gruppe eller to (de opdagede nok ikke, at det faktisk ikke var rollespil), men kunne godt lige klemmes hjem indenfor tidsgrænsen.

Men denne gang skulle det være anderledes. Vinterulvene skulle være et actionscenarie og det skulle handle om jagt. Jagt skulle gennemsyre alle elementerne i scenariet. Mekanik, karakterer, fortælling. Og så skulle det fandme være et novellescenarie!

Derfor endte jeg med at skære alle relationer mellem rollerne væk fra karakterarkene. Selvom jeg elsker intriger og ballade mellem karakterer, duede det bare ikke det her scenarie. Der var plads nok i scenariet til at der kunne ske ting mellem karaktererne undervejs, men det var tæt koblet til mekanikken og jagten, og skulle komme af sig selv.

Der røg også et par scener undervejs, inklusiv en langsommere lær-karaktererne-at-kende opstart.

Det prøvede jeg også at være ærlig om i foromtalen, og jeg synes ikke den lover andet end det der blev leveret (udover at jeg måske godt kunne have fortalt lidt mere om den stramme scenestruktur/minimale frihed i overordnet ret på scenariet).

Derfor er det lidt frustrerende, når man så læser at spillerne ikke føler de har fået nok karakter-udfoldelse og for lidt relationsspil og godt kunne have brugt mere tid.

Hey spillere. I kan ikke få det hele!

Eller, jo det kan I godt, men ikke på to timer.

Novellescenarier er  ifølge Fastaval “Scenarier der skal kunne afvikles på max 2 timer, alt inklusivt, og især er oplagte til en stærk eller skæv grundidé, der kan give godt spil i halvanden time, men ikke i fem.”

Reklamer

Fastaval 2017 – var dét, hvad det var?

2 kommentarer

Jeg har da også været på Fastaval – 23. år i streg!

Jeg havde en virkelig god Fastaval – faktisk lidt for kort. I et anfald af voksenfornuft og rimelighedsregnskab med Mette, der stod med to børn alene, uden bil, når jeg smuttede til Hobronx, tog jeg først til Fastaval torsdag morgen og vendte hjem en dags tid midtvejs.

onsdag aften spillede jeg Freedom: The Underground Railroad derhjemme.

Torsdag landede jeg sammen med min ældste rollespil- og Fastaval-kompangnon Martin i Hobro og jeg kastede mig pronto ud i en spillederworkshop sammen med Nynne. Vi havde, heldigvis, ikke ikke preppet alt for hårdt, og sparet powerpointpræsentationen væk, men de tre fremmødte virkede ikke alt for skuffede. To af dem skulle for øvrigt slet ikke køre scenarier i år! Men vi snakkede en times tid og det var helt fint.

Så var der tid til at kick back, læse scenarier, og gøre sig mentalt klar til første run af Vinterulvene – mit Warhammernovellescenarie.

Her blev 8 hold sat i gang og jeg ventede sammen med den tilbageværende spiller på, hvad reservekøguden ville sende i vores retning. Oliver, Relic og en tredje gut kom ind og sendte mine fire jægere godt undervejs i en fin opvisning af fortælle-action og  historie-løft i flok. Det var fedt.

Om aftenen kørte jeg Heksefeber med en super gruppe spillere og selvom det ikke blev tragisk, blev det virkelig godt og intenst. Mange gode optrin, elegante twists og dramatiske scener. Og så kører det bare super smooth – trods 15 karakterer og meget tekst. Og så er det VIRKELIG pænt layoutet. Pænere end mit!

Martin og jeg sov på Østerskov og trods ro, ingen snorkere og kun én øl indenfor vesten, sov jeg elendigt.

Fredag for- og eftermiddag spillede vi brætspil – blandt andet et nederlag i mit yndlingsspil. Så flere Vinterulve – hvor min egen afvikling endte sådan lidt meh, imens de fleste andre grupper kørte ace. Et enkelt hold blev lagt ned.

Så kørte jeg tilbage til Silkeborg og var voksen og spillede Ingenious med den 3-årige mm.

Lørdag aften vendte jeg tilbage til Fastaval og kastede mig direkte ud i Farfars Nimbus. Det kørte som en drøm, med to spillere der kendte hinanden godt og en tredjespiller der havde kørt scenariet dagen før og lige selv måtte have en tur Danmark rundt. Jeg har sjældent set et scenarie, hvor en foromtale har ramt så præcist de rigtige spillere.

Så to øl i baren inden jeg opgav at vente på nomineringstekster. Tilbage på Østerskov kunne jeg selvfølgelig ikke sover og tjekkede min telefon 17 gange inden jeg faldt i søvn et par timer senere.

Søndag var packed. Først skulle Ottoræset, 5 benhårde kilometer mod Piotr, overstås. Desværre gik det som forventet og trods lang føring og et par gange, hvor jeg troede at min modstander var rystet, piskede han fra mig med en kilometer igen og slog mig med cirka 15 sekunder. Ellers en dejlig tur og konkurrenceelementet barberede 30 sekunder af min tid på distancen i år. Vi gentager succesen næste år!

Så optog vi en Papstinenser podcast med brødrene Bondesen, der også podcaster om brætspil, og bagefter tævede de mig også i mit yndlingsbrætspil.

Og hov, så kørte der jo også lige tre hold Reservoir Elves på re-run søndag! Det holder stadig og folk var virkelig glade. Det fortjener dog snart en strammende opdatering og måske en upgrade til 5th edition? Der kørte også en runde Paninaro til Fastaval Junior – den har jeg dog ikke hørt noget fra.

Så en halv times chill, så på Hotel Amerika i fremragende selskab og så til fest, hvor dørene var åbne og alt klar, da vi ankom. Purrrfect.

Virkelig fint Otto-show. Ingen af Vinterulvenes Otto-nomineringer (Virkemidler og Formidling) endte som pingviner, men det er sgu ok. Ditto at Heksefeber smuttede foran os andre i Publikumsprisen – det er et virkelig godt scenarie, som jeg gerne kører i Aarhus eller omegn. Og så lidt bobler og en masse hyggelig snak og så lige en nat mere med elendig søvn. Yay!

Jeg havde en virkelig god ’val og kunne godt have brugt en dag mere til at få spillet noget rollespil og noget mere papskubberi. Vi må se næste år. Jeg glæder mig allerede.

Nu er den her: Marienburg Gazetteer!

2 kommentarer

Fastaval! Yes! Awesome! Men først skal vi lige have noget ud i verden…

For nu findes den: Marienburg Gazetteer – et Warhammer Bootleg. Originalt skrevet til denne blog i julen 2016 og nu samlet, (små)redigeret og layoutet af mig og illustreret af den virkelig dygtige Johan Tieldow.

IMG_2950Og den er blevet vildt flot. Præcis som jeg havde håbet den ville komme til at se ud. 32 sider ol’ school Warhammer Fantasy-stemning med sjove tyskklingende navne, kaos, skidt, skavens og skummel ondskab.

De fleste bidragydere fik et eksemplar på Fastaval og de resterende har dem på vej med posten. På Fastaval tændte den masser af lyst til at kaste sig ud i rollespil – så mission accomplished.

Skulle der være andre folk derude, der kunne tænke sig et eksemplar af den virkelig fine “udgivelse”, den første på outfittet Kobold on a Budget, er det selvfølgelig muligt – den koster whoppin’ 35 kroner (og ja, det er inklusiv forsendelse, som er 32 kroner…) – så smid mig en mail på kristian @ frekvens.dk, hvis du vil erhverve en kopi – det er ultra limited oplag.

FullSizeRender 49Og den er altså VIRKELIG pæn. Der kommer sikkert også en pdf-version på et tidspunkt og ellers click forbi Johans hjemmeside, hvor der er masser af fantastisk artwork tilgængeligt for a buck. Han er for vild!

Og undskyld til Louise, hvis mellemnavn jeg har stavet småforkert.

Og nu til Fastaval tilbageblik. Det var OGSÅ awesome (og ret Warhammered).