Towers Two og giftige terninger

7 kommentarer

En af de forsinkede kickstartere jeg ventede på, er nu landet og undskyldningen var faktisk til at forstå.

Towers Two-forfatteren døde nemlig.

James Raggi havde for 3-4 år siden overtalt David Brockie til at skrive et scenarie til Lamentations of the Flame Princess. Dave var forsanger i comedy-shockrock-metal bandet GWAR (God What an Awful Racket) under navnet Oderus Urungus. Det var baseret på mine mere rockentusiastiske venners genfortællinger af GWAR-oplevelser (”Efter 3 numre var de tre forreste rækker sprayet til i tre forskellige farver ‘blod’!”) at jeg backede scenariet.

Nu gik det hverken værre eller bedre, end at scenariet først blev forsinket og så i marts 2014 døde Oderus af en overdosis/grim medicin-kombo.

Så gik der laaaang tid. James Raggi fik en ny forfatter ind over og nu er det så kommer – en solid cirka 110 sider hardback i vanlig LotFP-størrelse.

foto 2(18)

Og hvad er det så for et crazy univers den selverklærede scum dog-forsanger har linet up?

En ret klassisk sand box, med krigende fraktioner og mange forskellige grupper, og så tilføjet en ordentlig dosis, af den, desværre, ofte obligatoriske infantile tis-og-lort flavour.

Det er heller ikke sat i den virkelige verdens 1600-tal, som ellers er blevet standard setting for LoTFP. Det er klassisk grim/grum fantasy.

Jobe Bittman, der har skrevet scenariet færdig baseret på Brockies manuskript, har tilføjet et ekstra skud meningsløs vulgaritet ved at give en af scenariets racer ”deathfuck magic”. Det er jævnt dumt, på den fnisende teenage-måde.

Men nok om de ringe ting.

Inde under den fjollede fernis er der et hæderligt kampagneoplæg om to brødre der bekriger hinanden fra nabotårne, imens verden omkring dem synker i grus. Der er dungeons, interessante lokation og gakkede bipersoner.

Og så er samtlige sider i skingre farver og illustreret som havde nogen sluppet Ralph Steadman løs på min barndoms Røveren Runkeldunk. Shit, det er vildt og syret – hele vejen igennem.

foto 2(17)foto 1(18)

Jeg kommer næppe til at spille Towers Two eller købe flere LoTFP udgivelser for den sags skyld, men den her er sgu meget sjov at have stående. Den er åndssvag, men ikke på samme måde som den tåbelige Island of the Unknown, og jeg kommer nok til at tage den ned og ryste på hovedet engang imellem.

For at yde alle retfærdighed, har James Raggi inkluderet hele den tekst Dave Brockie skrev som appendiks, så man kan se hvem der har skrevet hvad, og det var åbenbart Brockie selv der skrev ”anything for a good game! That’s my favorite rule” – det lyder som om han var en ok spilleder.

Og så er der, bare for at blive i det farveekstravagante, landet flere terninger til mit Fastvalscenarie. Warpstone-taintede terninger…

foto(133)

Status på Kickstarters

1 kommentar

Flere andre har ved årets start gjort status over deres KS-investeringer. Her kommer min, der bærer lidt præg af, at mit fokus har drejet sig en kende mod brætspil. Husk for øvrigt at tjek vores podcast Papstinenser, der snart vil være oppe i fart igen.

Brætspil:

Adventures in Hyboria: Omfattende udvidelse til Age of Conan, som jeg har stående, uspillet… jeg venter jo på udvidelsen! Ameritrash med masser og plastik og nogle rigtige interessante regler. Runder snart et års forsinkelse, men burde lande inden sommer.

New Bedford: Eurogame om hvalfangst og bybygning med masser af cool stretch goals ramt – både 5-spiller version, hval meeples og solo-udgave. Skulle have været ude nu her i marts, men er so far forsinket til juni.

Among Nobles: Skal noget gøres ordentligt, så sæt Troels (& co) til det. Landede til tiden.

Thief’s Market: Terning-filler som blev købt spontant da de overkommelige 17$ inkluderede shipping. Bør efter planen lande i juli.

Rollespil:

Har fået et enkelt hæfte fra den nu fire år forsinkede Appendix N-DCC-kampagne, mener dog stadig jeg har fået mine 20$s worth i løgnehistorier og bortforklaringer – kampagnen er nået til 97 opdateringer. Som Morten venter jeg også stadig på Alas Vegas fra den åbenbart notorisk flaky James Wallis – lander det mon en dag? Jeg mangler også en bog fra Lamentations of the Flame Princess’ 2013 kampagne – men den er vist lige kommet ud af trykken. Hvilket ikke kan siges om referee hardbacken fra samme spil, der også er gået ind i sit tredje år uden end product. Og så smed jeg penge efter John Harpers Blades in the Dark som jeg fornemmer at folk allerede spiller med stor fornøjelse. Bliver spændende når det lander, hvilket vist originalt skulle have været i efteråret 2015. Tror dog snart en backer survey er på trapperne.

Dicey Days in Marienburg

Skriv en kommentar

Mit kommende Fastaval-scenarie, På Røven i Marienburg, bliver ikke bare utrolig pænt, det bliver også virkelig dicey!

Igen har jeg jongleret en mekanik baseret på D3-terninger sammen, og med hjælp fra Stefan er den, synes jeg, blevet virkelig tight og godt viklet ind i scenariets form og tema.

foto 1Men i modsætning til Thorvald Stauning – Varulvejæger, der kunne køres med en enkelt D3, er der her brug for liiidt flere terninger for at kunne køre optimalt. Cirka 35 styk…

Men bare rolig, der er nok terninger til alle – hentet hjem fra rollespilsterningernes ursump, Engelske Chessex.

foto 3Faktisk er der liiidt for mange, da der “kun” skal køre 11 hold på Fastaval og ikke mit ambitiøse mål om 20 hold – der er tydeligvis for mange (andre) gode scenarier på programmet. Men hellere for mange end for lidt!foto 2Og så er der også lige landet et par Kickstarter kække D6-terninger, specielt gode til pile-skade-rul!