VLW: Beasts in Velvet

6 kommentarer

IMG_7958

Af Jack Yeovil

Der er mystisk kvindemorder løs i Altdorf og der skorter ikke på skumle mistænkte, når en ærtesuppetyk tåge glider ind over byen…

Thomas nævnte Jack Yeovil i sidste VLW-indlæg og siden han er blandt Warhammers mere ikoniske forfattere, genlæste jeg Beasts in Velvet, der ofte fremhæves som den bedste Warhammer-bog around.

Vi befinder os Altdorf og en mystisk morder huserer i byen og slagter på bestialsk facon letlevende kvinder. Det sker side om side med bandekrig mellem to flokke kriminelle og i kulissen forsøger demagogen Yevgeny Yefimovich og hans håndlangere at piske masserne til at rejse sig imod kejseren og adlen.

Vores hovedperson er Baron Johann von Mecklenberg, en helt igennem gooody-goody adelsmand der kaster sig ind i jagten på bæstet der huserer i gaderne. Det gør han flankeret af den afdankede og knivkastende (ex)byvagt Harald Kleindeinst, den synske-for-Sigmar Rosanna Ophuls og den idealistiske unge byvagt Helmut Elsaesser.

Det er et hæderligt party, selvom Johann on Mecklenberg er en virkelig tør karakter. Han kompliceres lidt af, at hans bror, der har været under påvirkning af kaos men nu er clean (eller er han?), er i byen og med et navn som Wolf er det svært ikke at tiltrække sig opmærksomhed.

Overfor dem står et smorgasbord af suspekte biperson der udover lillebror Wolf tæller de magtsyg Sigmark præst, en håndfuld suspekte adelsfolk, blandt andet grevinde Emmanuelle von Liebewitz og hendes duellerende bror Leos, en Tzeentch-tilbedende ambassadør fra Cathay, en dekadent bretonsk dværg-diplomat og så selvfølgelig førnævnte revolutionære. Yeovil smører tykt på, men det virker.

Dem hoppes der mellem i bogen og det fungerer rigtig fint. De forskellige historier væves elegant sammen og giv en god who-dunnit med et overraskende twist til sidst. Samtidig følger man også løbende morderens synsvinkel og det lidt surrealistiske indblik i dennes tanker leder tankerne hen på de klassiske italienske giallo slashere/gysere fra 70erne. Det hele kulminerer på en skumme kro, hvor alle bogens personer samles imens revolutionen ulmer udenfor og en tyk tåge breder sig over byen – det er fedt.

Hvorfor vampyren Genevieve og teaterkrukken Detlef Sierck skal klemmes ind i historien er dog helt uforståeligt, udover for at koble Beasts in Velvet til forgængeren Drachenfels på papirstynd facon. Det er dog meget sjovt, at de lige får snakket om Gotrek og slaget om Praag i en bisætning.

Det er en rigtig fin bog. Særligt de dekadente, fløjelsklædte adelsfolk overfor de, i den grad, korrumperede revolutionære fungerer godt og stemningen af Warhammer-storby er ace.

Bog: 5/6

Scenariepotentiale: 5/6

Karakterer: 4/6

Hvor Warhammer er deres navne: 6/6 (C’mon, der er både en Todbringer og en Toten Ungenhauer)

Reklamer

VLW: Beastslayer

8 kommentarer

Af William KingIMG_7665

Gotrek, Felix og deres croonies er fanget i Praag under en MEGA kaosinvasion. Much slaying ensues.

Jeg har klemt endnu en knaldroman ind i mit læsepensum. Vi taler her om det, Warhammer-ikoniske makkerpar Gotrek og Felix, en dværg slayer og hans menneske kammerat der er hovedpersoner i 10+ Somethingslayer-bøger. Jeg læste de første to, Troll– og Skavenslayer, og var så rimelig træt af de to hovedpersoner. Men nu er der gået lidt tid, og jeg fandt bøgerne til småpenge, så nu læser vi Warhammer igen, også bare for at få lidt gang i bloggen.

Det hele bliver dog lidt rodet, for Beastslayer er nummer 5 i serien, og jeg har som sagt kun læst de to første bøger. Så persongalleriet er vokset og der refereres løbende bagud til hvad de har lavet siden de battlede Skavens i bog 2. Oh well.

Felix og Gotrek er landet i Praag, en überbefæstet by i Kislev, hvor spøgelserne fra den sidste kaos-invasion hviler over byen. Og så er der en ny invasion i gang. Tzeentch-krigsherren Arek Daemonclaw har samlet beastmen, andre kaos-folk og vilde stammer og er draget mod Praag, hjulpet af et par luskede albino troldmandstvillinger.

Det viser sig dog, at der, selvfølgelig, også er kaos inden for murerne og en kult der modtager ordrer ude fra, forsøger at dræbe vores to hovedpersoner, fordi Gotrek økse er det rene gift for kaos. Så inden det kæmpe slag om byen starter, skal Gotrek og Felix først afsløre verdens mest åbenlyse forræder og blive udsat for diverse stik-angreb fra kræfterne udenfor.

Det er pretty much bogen og det fungerer fint, ikke mindst fordi det forøgede persongalleri gør, at særligt Gotrek fylder minimalt. Der er, sjovt nok, kun så meget interessant man kan få ud af en kliche drikkende, altid sur, dværgkriger. I stedet følger andre karakterer, som Felix kæreste, Kislev-adelskvinden Ulrika Straghov, troldmanden Max Schreiber og en flok andre, og cirka lige så endimensionelle dværge. Der er lidt love-triangle mellem Felix, Urika og Max og så er der fin stemning af desperat by under belejring, men krejlende købmænd, kultister og gale Ulric-præster.

Samtidig er der indblik i kaos-krigsmaskinen udenfor, hvor Arek har sit at se til, med rivaliserende krigsherrer, dæmoner og luskede troldmænd. Samtidig følger vi også skaven-troldmanden Grey Seer Thanquol, som blev introduceret tilbage i Skavenslayer (hvor han altså ikke blev slayed), i en masse, for plottet helt meningsløse sekvenser. Intet Thanquol gør i denne bog, har nogen effekt – maksimalt som set-up for noget der skal ske senere i serien. Det virker meget fjollet.

Det store slag til sidst går rimelig tjept, en række irriterende bipersoner bliver slået ihjel på Warhammer-facon og Gotrek og Felix kommer sejrrigt ud på den anden side.

Fin nok bog. Jeg fik lyst til at skrive et scenarie om spilpersoner i en belejret by og der er nogle ret fine kultister i bogen, som ikke er standart kaos-onde, men både er plaget af samvittighedskvaler og refleksioner om deres situation og rolle. Og så burde bogen klart have heddet Daemonslayer… men den titel har allerede været brugt på bog 3.

Bog: 3/6

Scenariepotentiale: 4/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

Marienburg Gazetteer, pdf

1 kommentar

Det har taget lidt lang tid, men nu ligger vores flotte Marienburg Gazetteer klar i en pdf-version.

Skulle man stå og mangle et fysisk eksemplar har jeg stadig en stak liggende og medbringer gerne på Fastaval eller sender. Bare sig til.

Og så vil rygterne jo vide, at der står et fysisk eksemplar til udlån på mindst et dansk bibliotek. 79.49 – naturligvis.

Download Marienburg pdf

På Røven i Marienburg – still going strong

Skriv en kommentar

I sidste uge dukkede der et indlæg op på Rpgforum om, at en gruppe skulle spille På Røven i Marienburg og at de lige manglede en enkelt spiller. En sådan blev fundet og jeg hører, at det var a blast.

I dag spiller 3-4 hold så På Røven i Marienburg til Orkerne Kommer – Sommerskolen 2017 på Epos.

Det’ så sejt.

Hvis noget står og gerne vil køre det, så sig til. Har både en håndfuld skrabelir liggende og de Busted-godkendte skrabefri-regler skrevet ned.

Og hvor ligger Eilhart?

Skriv en kommentar

Eilhart, arnestedet for gårsdagens bog, ligger virkelig i et godt område. Tæt på legendariske Bogenhafen, nær Altdorf og ikke langt fra Johs’ Carroburg. Ikke noget at sige til, at der sker noget!

Eilhart.jpg

Tjek det fantastiske Warhammer-kort her.

VLW: The Wine of Dreams

1 kommentar

Af Brian CraigIMG_4038

Ung vinhandler bliver rodet ud i handel med skummel drømmevin da hans fætter, og i hælene på ham en heksejæger, dukker op i Eilhart og familieskeletterne vælter ud af skabet.

Ved foden af De Grå Bjerge i Reikland, lige ved floden Schilder, ligger den lille handelsby Eilhart. Her render Reinmar Weiland rundt og gør sig klar til at overtage den lokale vinhandel fra sin far, der overtog den fra sin far, der overtog den fra sin far…

Han flirter lidt med naboens datter, bruger dagen bag disken i butikken og synes generelt at alting er liiidt kedeligt. Så da hans ukendte fætter Wirnt dukker op og gerne vil købe noget ”mørk vin” aner Reimar ikke hvad det handler om og endnu mindre, da heksejægeren Machar von Spurzheim (!!!) dukker op i hælene på fætteren og også spørger ind til denne mystiske drik.

Det viser sig, at Reimars farfar og dennes bror åbenbart har dealet i denne særegne vin for år tilbage, hvor broderen drog til Marienburg og kom i skidt selskab. Han bor nu uden for Eilhart i en hytte og farfaren ligger ovenpå, bundet til sin seng af alderdom. Reimars far har dog vasket sine hænder i forhold til mystisk sprut og handler i dag kun med reel vin og vil meget nødig snakke om fortidens synder. Faktisk skynder fatter at sende Reimar afsted ud på den årlige indkøbstur til de lokale vingårde, for at få ham væk fra heksejægere og slige slægtninge. Dog sender heksejægeren sin soldat Matthias Vaedecker afsted sammen med – for at holde øje med Reimar og området – de vil nemlig meget gerne vide, hvor den mørke vin produceres.

Afsted går det og det lille party, der også består af de to ansatte hos familien Weiland Godrich og Sigurd, render ret hurtigt på en flok sigøjnere der bliver overfaldet i en landsby, hvor Reimar og de andre kommer søskendeparret Marcilla og Ulick til undsætning. Reimar forelsker sig hovedkulds i Marcilla og de tager dem med på turen, da de er sårede og i fare.

Så render de på en flok beastmen og kort tid efter, vandrer Marcilla, som i trance ud i skoven med Reimar og Vaedecker i hælene. Hun er åbenbart ”kaldet” til en hemmelig dal. En dal så hemmelig, at kun dem med kaldet, kan finde den – og så lige også de folk de har i hælene.

I dalen ligger der et mystisk kloster, hvor mystiske munke brygger mørk vin…

“The Wine of Dreams” er god. Og også ret godt scenariemateriale. Det er fint quest at skulle finde en mystisk dal, hvor gamle munke brygger skummel Slaanesh-vin, som de gerne vil sælge til folk ude i Imperiet. Og måden at samle et party på fungerer også.

Hovedperson Reimar er pænt kedelig og hans crush på sigøjneren med kaldet et virkelig tyndt plot device hele vejen igennem – shit, han vil gøre meget for at redde hende. Til gengæld er personerne omkring ham gode. Den hærdede, men sympatiske, soldat Vaedecker, suspekte kultister munke, hans lovlydige far og pænt skøre bedstefar + dennes bror og hans entourage.

Ideen om mørk kaos-vin er super fin og havde jeg læst den, inden vi lavede Marienburg julekalender, havde den helt sikkert været med der. Da bogen i sidste tredjedel flytter fra den skumle dal og hjem til Eilhart, der efterfølgende overrendes af kaosmonstre, bliver den noget mindre interessant.

Bog: 4/6

Scenariepotentiale: 4/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

Vi Læser Warhammer

1 kommentar

Det er in at læse jævnt underlødig fantasylitteratur (og inspirere til at skrive Dragonlance Fastaval-scenarier, am I right?!?)

Så for at få lidt gang i ye ol’ blog, har jeg prøvet at få overblik over, hvor mange Warhammer Fantasy-bøger jeg har kværnet mig igennem.

Svaret: overraskende mange.

Faktisk så mange, at jeg overvejede, om det skulle være julekalender-tema i år. Det bliver det så ikke! Så den kommende tid vil jeg ”anmelde”/skrive om Warhammer-bøger – både de gode, de ringe og et par af dem Felix og Gotrek.

I morgen vil jeg starte med den senest læste – færdiggjort her i weekenden…

IMG_4037

Og jeg har fået nye terninger. Very Slaaneshy D3.

Older Entries