På Røven i Marienburg – still going strong

Skriv en kommentar

I sidste uge dukkede der et indlæg op på Rpgforum om, at en gruppe skulle spille På Røven i Marienburg og at de lige manglede en enkelt spiller. En sådan blev fundet og jeg hører, at det var a blast.

I dag spiller 3-4 hold så På Røven i Marienburg til Orkerne Kommer – Sommerskolen 2017 på Epos.

Det’ så sejt.

Hvis noget står og gerne vil køre det, så sig til. Har både en håndfuld skrabelir liggende og de Busted-godkendte skrabefri-regler skrevet ned.

Reklamer

Og hvor ligger Eilhart?

Skriv en kommentar

Eilhart, arnestedet for gårsdagens bog, ligger virkelig i et godt område. Tæt på legendariske Bogenhafen, nær Altdorf og ikke langt fra Johs’ Carroburg. Ikke noget at sige til, at der sker noget!

Eilhart.jpg

Tjek det fantastiske Warhammer-kort her.

VLW: The Wine of Dreams

Skriv en kommentar

Af Brian CraigIMG_4038

Ung vinhandler bliver rodet ud i handel med skummel drømmevin da hans fætter, og i hælene på ham en heksejæger, dukker op i Eilhart og familieskeletterne vælter ud af skabet.

Ved foden af De Grå Bjerge i Reikland, lige ved floden Schilder, ligger den lille handelsby Eilhart. Her render Reinmar Weiland rundt og gør sig klar til at overtage den lokale vinhandel fra sin far, der overtog den fra sin far, der overtog den fra sin far…

Han flirter lidt med naboens datter, bruger dagen bag disken i butikken og synes generelt at alting er liiidt kedeligt. Så da hans ukendte fætter Wirnt dukker op og gerne vil købe noget ”mørk vin” aner Reimar ikke hvad det handler om og endnu mindre, da heksejægeren Machar von Spurzheim (!!!) dukker op i hælene på fætteren og også spørger ind til denne mystiske drik.

Det viser sig, at Reimars farfar og dennes bror åbenbart har dealet i denne særegne vin for år tilbage, hvor broderen drog til Marienburg og kom i skidt selskab. Han bor nu uden for Eilhart i en hytte og farfaren ligger ovenpå, bundet til sin seng af alderdom. Reimars far har dog vasket sine hænder i forhold til mystisk sprut og handler i dag kun med reel vin og vil meget nødig snakke om fortidens synder. Faktisk skynder fatter at sende Reimar afsted ud på den årlige indkøbstur til de lokale vingårde, for at få ham væk fra heksejægere og slige slægtninge. Dog sender heksejægeren sin soldat Matthias Vaedecker afsted sammen med – for at holde øje med Reimar og området – de vil nemlig meget gerne vide, hvor den mørke vin produceres.

Afsted går det og det lille party, der også består af de to ansatte hos familien Weiland Godrich og Sigurd, render ret hurtigt på en flok sigøjnere der bliver overfaldet i en landsby, hvor Reimar og de andre kommer søskendeparret Marcilla og Ulick til undsætning. Reimar forelsker sig hovedkulds i Marcilla og de tager dem med på turen, da de er sårede og i fare.

Så render de på en flok beastmen og kort tid efter, vandrer Marcilla, som i trance ud i skoven med Reimar og Vaedecker i hælene. Hun er åbenbart ”kaldet” til en hemmelig dal. En dal så hemmelig, at kun dem med kaldet, kan finde den – og så lige også de folk de har i hælene.

I dalen ligger der et mystisk kloster, hvor mystiske munke brygger mørk vin…

“The Wine of Dreams” er god. Og også ret godt scenariemateriale. Det er fint quest at skulle finde en mystisk dal, hvor gamle munke brygger skummel Slaanesh-vin, som de gerne vil sælge til folk ude i Imperiet. Og måden at samle et party på fungerer også.

Hovedperson Reimar er pænt kedelig og hans crush på sigøjneren med kaldet et virkelig tyndt plot device hele vejen igennem – shit, han vil gøre meget for at redde hende. Til gengæld er personerne omkring ham gode. Den hærdede, men sympatiske, soldat Vaedecker, suspekte kultister munke, hans lovlydige far og pænt skøre bedstefar + dennes bror og hans entourage.

Ideen om mørk kaos-vin er super fin og havde jeg læst den, inden vi lavede Marienburg julekalender, havde den helt sikkert været med der. Da bogen i sidste tredjedel flytter fra den skumle dal og hjem til Eilhart, der efterfølgende overrendes af kaosmonstre, bliver den noget mindre interessant.

Bog: 4/6

Scenariepotentiale: 4/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

Vi Læser Warhammer

1 kommentar

Det er in at læse jævnt underlødig fantasylitteratur (og inspirere til at skrive Dragonlance Fastaval-scenarier, am I right?!?)

Så for at få lidt gang i ye ol’ blog, har jeg prøvet at få overblik over, hvor mange Warhammer Fantasy-bøger jeg har kværnet mig igennem.

Svaret: overraskende mange.

Faktisk så mange, at jeg overvejede, om det skulle være julekalender-tema i år. Det bliver det så ikke! Så den kommende tid vil jeg ”anmelde”/skrive om Warhammer-bøger – både de gode, de ringe og et par af dem Felix og Gotrek.

I morgen vil jeg starte med den senest læste – færdiggjort her i weekenden…

IMG_4037

Og jeg har fået nye terninger. Very Slaaneshy D3.

Fastaval 2017 – var dét, hvad det var?

2 kommentarer

Jeg har da også været på Fastaval – 23. år i streg!

Jeg havde en virkelig god Fastaval – faktisk lidt for kort. I et anfald af voksenfornuft og rimelighedsregnskab med Mette, der stod med to børn alene, uden bil, når jeg smuttede til Hobronx, tog jeg først til Fastaval torsdag morgen og vendte hjem en dags tid midtvejs.

onsdag aften spillede jeg Freedom: The Underground Railroad derhjemme.

Torsdag landede jeg sammen med min ældste rollespil- og Fastaval-kompangnon Martin i Hobro og jeg kastede mig pronto ud i en spillederworkshop sammen med Nynne. Vi havde, heldigvis, ikke ikke preppet alt for hårdt, og sparet powerpointpræsentationen væk, men de tre fremmødte virkede ikke alt for skuffede. To af dem skulle for øvrigt slet ikke køre scenarier i år! Men vi snakkede en times tid og det var helt fint.

Så var der tid til at kick back, læse scenarier, og gøre sig mentalt klar til første run af Vinterulvene – mit Warhammernovellescenarie.

Her blev 8 hold sat i gang og jeg ventede sammen med den tilbageværende spiller på, hvad reservekøguden ville sende i vores retning. Oliver, Relic og en tredje gut kom ind og sendte mine fire jægere godt undervejs i en fin opvisning af fortælle-action og  historie-løft i flok. Det var fedt.

Om aftenen kørte jeg Heksefeber med en super gruppe spillere og selvom det ikke blev tragisk, blev det virkelig godt og intenst. Mange gode optrin, elegante twists og dramatiske scener. Og så kører det bare super smooth – trods 15 karakterer og meget tekst. Og så er det VIRKELIG pænt layoutet. Pænere end mit!

Martin og jeg sov på Østerskov og trods ro, ingen snorkere og kun én øl indenfor vesten, sov jeg elendigt.

Fredag for- og eftermiddag spillede vi brætspil – blandt andet et nederlag i mit yndlingsspil. Så flere Vinterulve – hvor min egen afvikling endte sådan lidt meh, imens de fleste andre grupper kørte ace. Et enkelt hold blev lagt ned.

Så kørte jeg tilbage til Silkeborg og var voksen og spillede Ingenious med den 3-årige mm.

Lørdag aften vendte jeg tilbage til Fastaval og kastede mig direkte ud i Farfars Nimbus. Det kørte som en drøm, med to spillere der kendte hinanden godt og en tredjespiller der havde kørt scenariet dagen før og lige selv måtte have en tur Danmark rundt. Jeg har sjældent set et scenarie, hvor en foromtale har ramt så præcist de rigtige spillere.

Så to øl i baren inden jeg opgav at vente på nomineringstekster. Tilbage på Østerskov kunne jeg selvfølgelig ikke sover og tjekkede min telefon 17 gange inden jeg faldt i søvn et par timer senere.

Søndag var packed. Først skulle Ottoræset, 5 benhårde kilometer mod Piotr, overstås. Desværre gik det som forventet og trods lang føring og et par gange, hvor jeg troede at min modstander var rystet, piskede han fra mig med en kilometer igen og slog mig med cirka 15 sekunder. Ellers en dejlig tur og konkurrenceelementet barberede 30 sekunder af min tid på distancen i år. Vi gentager succesen næste år!

Så optog vi en Papstinenser podcast med brødrene Bondesen, der også podcaster om brætspil, og bagefter tævede de mig også i mit yndlingsbrætspil.

Og hov, så kørte der jo også lige tre hold Reservoir Elves på re-run søndag! Det holder stadig og folk var virkelig glade. Det fortjener dog snart en strammende opdatering og måske en upgrade til 5th edition? Der kørte også en runde Paninaro til Fastaval Junior – den har jeg dog ikke hørt noget fra.

Så en halv times chill, så på Hotel Amerika i fremragende selskab og så til fest, hvor dørene var åbne og alt klar, da vi ankom. Purrrfect.

Virkelig fint Otto-show. Ingen af Vinterulvenes Otto-nomineringer (Virkemidler og Formidling) endte som pingviner, men det er sgu ok. Ditto at Heksefeber smuttede foran os andre i Publikumsprisen – det er et virkelig godt scenarie, som jeg gerne kører i Aarhus eller omegn. Og så lidt bobler og en masse hyggelig snak og så lige en nat mere med elendig søvn. Yay!

Jeg havde en virkelig god ’val og kunne godt have brugt en dag mere til at få spillet noget rollespil og noget mere papskubberi. Vi må se næste år. Jeg glæder mig allerede.

Nu er den her: Marienburg Gazetteer!

2 kommentarer

Fastaval! Yes! Awesome! Men først skal vi lige have noget ud i verden…

For nu findes den: Marienburg Gazetteer – et Warhammer Bootleg. Originalt skrevet til denne blog i julen 2016 og nu samlet, (små)redigeret og layoutet af mig og illustreret af den virkelig dygtige Johan Tieldow.

IMG_2950Og den er blevet vildt flot. Præcis som jeg havde håbet den ville komme til at se ud. 32 sider ol’ school Warhammer Fantasy-stemning med sjove tyskklingende navne, kaos, skidt, skavens og skummel ondskab.

De fleste bidragydere fik et eksemplar på Fastaval og de resterende har dem på vej med posten. På Fastaval tændte den masser af lyst til at kaste sig ud i rollespil – så mission accomplished.

Skulle der være andre folk derude, der kunne tænke sig et eksemplar af den virkelig fine “udgivelse”, den første på outfittet Kobold on a Budget, er det selvfølgelig muligt – den koster whoppin’ 35 kroner (og ja, det er inklusiv forsendelse, som er 32 kroner…) – så smid mig en mail på kristian @ frekvens.dk, hvis du vil erhverve en kopi – det er ultra limited oplag.

FullSizeRender 49Og den er altså VIRKELIG pæn. Der kommer sikkert også en pdf-version på et tidspunkt og ellers click forbi Johans hjemmeside, hvor der er masser af fantastisk artwork tilgængeligt for a buck. Han er for vild!

Og undskyld til Louise, hvis mellemnavn jeg har stavet småforkert.

Og nu til Fastaval tilbageblik. Det var OGSÅ awesome (og ret Warhammered).

Bonus januar: Fontænen

Skriv en kommentar

Januar i Marienburgfontanen.jpg

11. januar:

Fontænen, spisestedet i Ostmuir

Af Johannes Busted Larsen

Fontænen er meget mere end en piebar!

Hvem…

Da ost- og hestehandleren Mårgan Henrich blev smidt på porten i sin hjemby Averheim rejste han så langt han kunne komme ned af floden Reik. Det var en dyr rejse og fordi Henrich nåede ikke at pakke til turen, så ankom han kun med en lille håndfuld sølvmønter til Marienburg.

Heldigvis var Henrich en driftig zakenman. Med det meste af sølvet købte han pebersnaps som han brugte på at drikke de to arbejdsløse stenhuggerhobbitbrødre Max og Mouten Müller-Jager fulde.  For de sidste par mønter købte Henrich 12 ½ kilo gammelt hestekød, smør, roer og mel. Da Max og Mouten, på trods af heftige tømmermænd, kom til sig selv gav Henrich dem resten af pebersnapsen og satte dem til at bage hestekødstærter i deres køkken. Tærterne stod Henrich personligt for at sælge til spotpris ved store fontæne på Ostmuir torv.

Hestekødstærter til spotpriser viste sig hurtigt at være en rigtig god forretning. Så efter en lille uge skiftede Mårgan Henrich navn til Mårgan van der Hendoff og købte Max og Moutens lille hobbitbolig. I hobbithuset indrettede han piespisestedet Fontænen. Til at starte med arbejdede de to hobbitter sammen i køkkenet, men efter en freak gummegodt-pebersnaps-kødhakker-ulykke i køkkenet arbejdede Max alene. Imens den nu enarmede Mouten primært stod for servering.

Succesen taler for sig selv. Mårgan van der Hendoff er et klassisk eksempel på en driftig marienburgsk zakenman. Fontænen har måske ikke Marienburgs bedste tærter, men det er (næst efter Grossmutters sorte gryde) det billigste måltid du kan få i hele Marienburg. Hvordan van der Hendoff holder sine priser nede er svært at sige og til de grimme rygter om at man kan blive syg af tærterne, påpeger van der Hendoff blot at Max og Mouten aldrig er syge og at de hver spiser mindst fem tærter, hver dag.

Scenarietråde…

  • Pest! Der er udbrudt pest i Marienburg og noget tegner på at den er startet i bydelen Ostmuur. De eneste der ikke er smittet i Ostmuir er Max og Mouten Müller-Jager. Mårgan van der Hendoff er udenbys.
  • Skavens! Mårgan van der Hendoff er borte. Max og Mouten Müller-Jager er helt på den anden ende og der er rod i hestekødsleverancerne. De to hobbitter vil rigtig gerne hyre spilpersonerne til at finde deres chef. På van der Hendoffs kontor (der før var Max og Mouten Müller-Jagers hyggelige hobbitstue) finder spilpersonerne et hadsk brev fra en hestekødsleverandøren V.O. Gelverschrikker om at hvis ”En rimelig betaling betaling” ikke snart falder, så kommer ”Mennesketingen van der Hendoff nok ud for en ulykke ulykke (stik stik)”. V.O. Gelverschrikker viser sig at være et dæknavn, som van der Hendoffs skavenforeningsforbindelse bruger.
  • Spilpersonerne spiser på Fontænen og tager evt. en pause fra deres eventyr imens de kommer sig over deres madforgiftning. Alternativt kan partiets næste dungeon crawl få et klamt diarrétwist.

Older Entries