VLW: Sacred Flesh

2 kommentarer

Af Robin D. LawsIMG_5147

Mord, aflad og ulækre relikvier

Så er vi tilbage på VLW-vognen og det med anden bog om ligrøveren Angelika Fleischer, der rejser igennem Imperiet og plyndrer de døde. Bogen er skrevet af Robin D. Laws, der er et ret kendt navn i rollespilskredse og står bag rollespil som Ashen Stars, Feng Shui og Hillfolk, er del af podcast-duoen Ken & Robin Talk About Stuff og også har skrevet en bog sat i Over the Edge-universet. Den er også ret god.

Plottet cirkler om en flok pilgrimme, som Angelika og hendes sidekick Franziskus, en desertør der føler, at han står i æresgæld til vores hovedperson, selv om det er helt tydeligt, hun er langt senere end ham, lover at eskorterer til et fjerntliggende Shallya-kloster. I klosteret befinder sig Søster Elsbeth og rygterne om hendes evner til at velsigne og kurere har bredt sig gennem Imperiet, i takt med at truslen fra kaos rykker nærmere. Men ikke alt er vel i klosteret… eller i vores lille gruppe pilgrimme, for den sags skyld.

Turen med pilgrimmene viser sig hurtigt at være fyldt med intriger og en morder, der sammen med farerne i Black Fire Pass, tynder ud blandt de rejsende. Men hvem nakker pilgrimme og hvorfor?

Samtidig ved klosteret stimler flere og flere pilgrimme sammen udenfor og kræver at blive helbredt, men den aldrende Elsbeth kan slet ikke følge med og det viser sig, at hun bliver holdt i live på ret uhellig vis af Sigmar-præsten Manfried Haupt, der har brug for hendes evner til at tjene sine egne ambitioner.

Så det er whodunnit ude på rejsen og body-horror i klosteret og det hele kulminerer, da vores rejseselskab kommer frem og de pilgrimmende masser nærmer sig et zombie-lignende tryk på klosterets porte.

Det er en af de mest velskrevne Warhammer-bøger jeg har læst so far. Sproget er godt og det samme er Angelika Fleischer som hovedperson. Hun er nuanceret, badass og vi har  at gøre med en bog, der uden problemer klarer en Bechdel-test. Måden hun tackler dumme rejsende og flår guldtænderne ud på faldne pilgrimme er meget Warhammer. Der er ret mange pilgrimme i flokken, men de er nogenlunde kridtet op, så man kan skelne dem fra hinanden, også når de bliver nakket på forskellig facon. Klosteret er et virkelig klamt sted og beskrivelserne af, hvor langt en præsteorden vil gå for at holde liv i deres koryfæ er pænt gritty.

Plottet med morderen bliver lidt rodet og er der tydeligvis mest for at drive intrigerne og dramaet, men det er ok.

En af de bedste Warhammer-bøger jeg har læst so far og nu bliver jeg nok nødt til at få fat i de to andre Fleischer-bøger også.

Bog: 5/6

Scenariepotentiale: 4/6

Karakterer: 4/6

Hvor Warhammer er deres navne: 5/6

Marienburg Gazetteer 2020

6 kommentarer

Jeg har lige opdaget, at 2016-2017s fantastiske Marienburg Gazetteer ikke er online i sin endelige og episke version.

Det er jo fjollet. Så her er den. Samme stave- og navnefejl som dengang.

Marienburg Cover

Marienburg2020 (PDF)

Fantastisk artwork af Johan Tieldow. Tekst af en masse awesome people. Enjoy.

Og hvis du virkelig genre vil have et fysisk eksemplar, så er der stadig en lille håndfuld tilbage, tror jeg nok. Og den kan bestilles hjem fra biblioteket!

Og derudover burde jeg/vi lave flere ting, alene fordi, Kobold on a Budget er et virkelig godt navn til en udgiver.

Thorvald Stauning: Varulvepodcaster

1 kommentar

Jeg har jo helt glemt at blogge om actual play podcasten Thorvald Staning: Varulvejæger!

Sammen med Team Eftersidning på Eventyr + Andreas kørte jeg sidste år min 2013-grindnight-basker, hvilket blev til tre actionpacked og super lækkert producerede episoder, der udkom ligeomkring der hvor der skulle have været Fastaval.

Masser af oneliners, tjubang og dramatiske optrin. Jeg er vild med resultatet og bilder mig ind, at vi ikke løb i (for) mange af de faldgruber der er, når man konverterer rollespil om til podcastlyd og at scenariet matcher formatet ret godt. Så stor tak til Thomas, Ole, Morten og Andreas for at invitere mig ombord.

Jeg fik også Oliver til at tegne et varulv med pikkelhue – den skal bloggen ikke snydes for.

VarTysker

Derudover snakker vi om en potentiel opfølger, men om det bliver mere kontrolministeriet, en tur med rotterne rundt i Nuln eller måske en Eftersidningen Exclusive ved vi ikke endnu. Thomas og jeg har også lige i forgårs snakket om en mulig Julekalender 2020 – det er ved at være et par år siden, jeg har kørt december-stilen på bloggen, så det kunne være fedt.

Noget kommer der helt sikkert til at ske!

10/52

DragonWaRP: Karakterer

6 kommentarer

I WaRP skal man udover de tre traits som jeg nævnte i sidste post også vælge et par andre ting, blandt andet en flaw, motivation, en vigtig anden person og en hemmelighed. Det er fedt.

Flaws

Ulemper kan være fede, særligt når de skaber spil og drama. Hvis vi kigger på Dragonlance-holdet så kunne flaws være dårligt helbred (Raistlin) eller Bange for både (Flint). De kan have spilteknisk funktion, fx ville Raistlin nok få en penalty terning, når han lavet noget fysisk krævende, men det kan også være rent rollespilsrelevant.

Motivation

Hvorfor drager folk på eventyr og/eller kaster sig ud i et episk quest af Dragonlance-størrelse? Det er meget godt at have kridtet op inden. Raistlin er ovre i noget ”jagt på magt/viden”, Goldmoon går ret tidligt i ”udbred viden om De Gamle Guder”, Tasselhoff er ren nysgerrighed og Caramon er drevet af loyalitet, både for gruppen, men mest i forhold til Raistlin. De bedste karakterer i Dragonlance har en stærk motivation – nogen halter mere.

Vigtig Person

Vælg en person der er vigtig i karakterens liv. Det kan være en livslang ven, en ukendt person på gaden der stak dig den livsvisdom du har levet efter siden, en loved one eller en person du ikke ved hvem er. Tanis har velsagtens to; Kitiara og Laurana, Caramon har Raistlin, Sturm har faren som han knap kan huske og Raistlin har… Fistandantilus?

Hemmelighed

Det er fedt med hemmeligheder – der kan dukke op en større kampagne, og særligt hvis den gerne må være lidt drevet af store feels. Måske er original Dragonlance-gruppen ikke ligefrem fyldt med hemmelighedsfulde karakterer, men Raistlin har sin del og at Sturm faktisk ikke er ægte ridder tænker jeg snildt kunne være en hemmelighed. Måske også Tanis’ splittelse mellem Kitiara og Laurana.

Så et eksempel på en Dragonlance-karakter kunne være:

Sturm Brightblade

Traits:

Solamnic Knight – klassisk kamp, taktik på slagmark, heraldik, ordenens historie – 4 terninger

Strong Will – svær at kue eller ryste, modstandsdygtig overfor (visse typer) magi – 3 terninger

Udholdende – kan klare fysiske udfordringer, vandre i dagevis, klare sig med minimal ressourcer – 3 terninger (jeg elsker ikke denne. Hvad kunne Sturms side trait være?)

Flaw:

Codex – Følger et strikst ridderkodeks med regler for kamp og ære. Kan, for eksempel, ikke flygte fra en kamp og skal altid lystre riddere af højere rang.

Motivation:

Bekæmp ondskab og genopret respekten omkring den Solamniske ridderorden.

Vigtig Person:

Angriff Brightblade, Sturms far. Solamnisk Ridder, i hvis spor Sturm følger, iført hans rustning.

Hemmelighed:

Har ikke taget den endelige prøve, så han er faktisk ikke ægte Solamanisk ridder (endnu).

Thomas:

Jeg vil starte med at tale om de tre traits, som egentlig blev nævnt i det forrige afsnit, men der havde jeg så mange andre kommentarer at jeg valgte at gemme dem. Hvis man har svært ved at finde på traits tænker jeg altid på dem som et job, en hobby og en fysisk eller mental fordel. Jobbet og hobbyen giver lidt sig selv og vil altid være bestemt af settingen. En fysisk eller mental fordel kan f.eks. at man er stærk, hurtig eller klog. Man skal også tænke på at vælge nogle traits, som man ofte kan få i spil og som ikke overlapper alt for meget. Det kan være en rigtig god ide at skrive nogle stikord ned, omkring hvad man tænker at ens traits gør en god til.

Flaws er altid sjove, men der kan være lidt balancegang i forhold til både at få dem i spil, men også at vælge en flaw der ikke bliver en showstopper. Det er vigtigt at både GM og spiller husker at bruge flaws når det giver mening, og det er derfor vigtigt at man sørger for at vælge en, der giver mening i forhold til den setting man spiller i og historien i helhed. Det kan være en ide at indføre muligheden for at spillerne kan ændre deres flaw, til noget mere passede. Det kan evt. flettes ind i historien, hvordan man kom over sin frygt for edderkopper, da man brækkede benet i en hule fyldt med dem, og nu har et skadet ben som flaw i stedet for.

Motivation, vigtig person og hemmelig er med til at sætte noget kød på ens karakter, og det giver også GM’en nogle håndtag, som man kan bruge over for karakteren. Jeg synes dog det kan være svært som GM at bruge hemmeligheden, da det hurtigt kan holde op med at være en hemmelig, når man bringer den i spil. Jeg tror man skal overveje det nøje, hvis man vil afsløre spillernes hemmeliger. Når det så er sagt, så er alle tre vigtigt værktøj for både spillere og GM.

Online: Chariot of the Gods

5 kommentarer

Inspireret af Johs, vil jeg også skrive lidt om mit nylige første encounter med onlinerollespil.Skærmbillede 2020-05-08 kl. 13.13.52

Jeg har haft  fornøjelsen af, at spille scenariet Chariot of the Gods, fra Fria Ligans ret nye Alien-rollespil, via Roll20. Det har været fedt. Også federe end jeg havde regnet med. Per spillede det allerede sidste år.

Gruppen

Troels var spilleder for en gruppe på fem (Astrid, Jofrid, Nynne, Simon og mig) og selv med så højt et spillerantal var der et godt flow. Folk var gode til at give plads og ikke snakke i munden på hinanden og det var også spændende at følge med, når man ikke selv var med i scenen.

Vi spillede scenariet henover fire session af en varighed på 2½-3 timer.

Scenariet

Helt klassisk Alien setup. Crewet på USCSS Montero støder på rumskibet USCSS Cronus der har drevet rundt i 75 år og beslutter sig, mere eller mindre frivilligt, for at undersøge det. Det skal nok gå galt også fordi, alle karaktererne er flossede i kanten og/eller udstyret med skumle egne agendaer.

Karaktererne er fine og genretro og spillet imellem dem fungerede, synes jeg, godt. Jeg bilder mig ind, at det gav lidt ekstra drama, at det var en flok erfarne (Fastaval)rollespillere der slog sig løs.

Jeg spillede John Wilson, firmaet Weylan-Yutanis mand ombord på USCSS Montero, og endte mine dage, skrigende, på helt passende facon til allersidst i scenariet.

Scenariet trækker mere på de senere Alien-franchise film, men det var ikke noget der påvirkede vores oplevelse stort, men forvent mere snak om dette, når de gode folk fra Lænestolsrollespil kaster sig over scenariet i en fremtidig episode.

Systemet

Jeg synes det fungerer. Stress-terningerne er fede, jeg var glad for karakterernes særlige moves og actiondelen er tilpas brutal og filmisk. Samtidig var det også velintegreret i Roll20, så det var nemt at gå til. Det slår mig dog som et, i Alien-universet, ret one-trick-pony system. Universet ligger ikke, synes jeg, op til lange kampagner, hvor man render på den ene facehugger efter den anden og jeg ser klart mest potentiale i korte, filmiske scenarier, hvor man går til det, uden illusionen om, at ens karakter skal overleve og stige i levels.

Roll20Alien20

Jeg kan godt lide det. At regelsystemet er integreret gør det hele meget smooth, og muligheden for at sidde med kort over rumskibe og baggrunds ambience på rette tidspunkter, var fedt. Jeg skal helt sikkert kigge mere på Roll20.

Så hvad nu? Ja, lige nu sidder jeg og fusker i Roll20 og skriver noter til en kort Fall of Delta Green-kampagne, sat i Saigon, 1968. James Ellroy møder Apocalypse Now møder Lovecraft. Vi får se.

DragonWaRP – System

Skriv en kommentar

Grundlæggende er WaRP et ret enkelt Dice Pool-system. Du har X terninger (1-4 ved IMG_4470sådan en klassisk begynder karakter) klassiske sekssidede, som så rulles enten mod et andet terningerul (som i kamp eller anden konflikt med en modstander) eller mod et target number. Ganske enkelt.

Når man skaber en karakter, har denne tre traits, en central trait og to side trait. En central trait vil normalt være det man som rollespiller vil forbinde med funktion eller class. Altså soldier eller solamnic knight. En side trait kunne være ”smooth talker”, ”strong” eller ”scrap fighter ”. En af disse tre, som oftest den centrale bliver valgt som superior og får tildelt 4 terninger, imens de andre får tildelt 3 terninger. Dette kan variere, hvis det er særlige traits, fx overnaturlige evner eller meget specifikke og/eller sjældent brugbare evner, men normalt vil det hedde 3 eller 4 terninger.

Når der så er brug for at rulle terninger, kigger man på sine traits, og hvis udfordringen falder indenfor områder som en af de tre traits dækker, så rulle man den traits terninger. Det kunne være kamp for en Solamnic Knight, snige sig eller dirke en lås for en karakter med en rogue(ish) trait eller smooth talker eller eller beautiful, hvis man forsøger at forføre eller charmere nogen.. Hvis man ikke har en trait der dækker, rulle man 2 terninger, medmindre det er noget, som man på ingen måde kan tackle uden træning eller viden. Altså, man kan rulle 2 terninger i et slagsmål, selvom man ingen kamp-traits har, men man kan ikke rulle 2 terninger for at flyve et fly eller udføre hjertekirugi.

Det er helt grundlæggende WaRP-reglerne. X D6, opposed eller mod et target number. Easy peacy.

Der er dog flere ting i systemet, som jeg synes fungerer særligt godt i forhold til Dragonlance, blandt andet når der skal laves karakterer. Mere om det i morgen.

Thomas:

Jeg ville umiddelbart selv klassificerer WaRP som et Roll over system, forklædt som et Dice pool system, da man lægger ens terningers værdi sammen, og ikke tæller succeser. Det svarer dog lidt til at diskutere metal-genre, og det kan hurtigt blive en lang og lidt ligegyldig diskussion.

To ting jeg dog vil kommenterer på er bonus og penalty dies og det jeg ville kalde afledte evner.

Bonus og Penalty dies bruges bl.a. når en spiller har en fordel på et rul, som ikke giver anledning til en hel ekstra terning. Det fungerer ved at man ruller en ekstra terning, det vil sige at hvis man f.eks. bruger en 3d6 evne så ruller man, når man har en bonus die, 4 terninger og bruger de 3 bedste. Penalty die fungerer på samme måde, men man bruger de dårligste terningslag i stedet. Det er et godt værktøj til at give spillerne en lille fordel eller ulempe på deres rul i bestemte situationer. Et par eksempler kunne være, at et skjold giver en bonus die til at forsvarer sig med, og at man få en penalty die hvis man bliver skadet i kamp.
Afledte evner der kommer i spil i forhold til ens main trait, som generelt vil være på 4d6. Dette trait kan gøre at man har nogle evner, som måske er bedre end almindeligt, men som måske ikke bør være 4d6. Hvis man tager udgangspunkt i almindelige fantasy klasser kan de være fighteren og clericen som begge er gode i nærkamp, og som udgangspunkt begge to får evnen til at kæmpe fra deres primærer 4d6 trait. I en sådan situation kan det give mening at clericen kun får 3d6 i nærkamp, da de samtidigt får en masse andre evner med deres trait.

Dragonlance Hack – DragonWaRP

1 kommentar

Sådan en omgang Corona-lock down gør jo sære ting ved folk. Folk (gen)opdager online IMG_4463rollespil, Roll20 får ryk ind af en anden verden og folk dykker ned i deres samling af rollespilsbøger.

Jeg er, inspireret af Anders og Mads, og med indspark fra Thomas (of Eftersidningen-fame), begyndt at hacke Dragonlance til WaRP-systemet.

WaRP-systemet er det samme system der bruges i Over the Edge (1st og 2nd edition), er udgivet som OGL-system og er, synes jeg, et virkelig fint og fleksibelt system, som jeg synes passer godt med de historier man møder i Dragonlance-universet.

Målet kunne være, at spille de klassiske Dragonlance-scenarier igennem, men uden AD&D-reglerne og uden heltene fra bøgerne i hovedrollerne. Men spørgsmålet er, om det nogensinde kommer til at ske. Måske.

Og hvorfor Dragonlance? Fordi det er (d)et great epic. Bombastisk emo gritty high fantasy. Jeg er i gang med at genlæse dem, akkompagneret af Noget med Drager, og med mit eksemplar af Dragonlance Classics: 15th Anniversary Edition ved hånden.

Jeg vil hacket kigge på en række ting og hvordan jeg tænker at system, univers og fortælling matcher. Og som sagt har jeg Thomas, der har brugt WarRP til både Eftersidning på Eventyr og Marakas og Rimli Nok, med til at hjælpe mig.

Ting vi kommer forbi

System

Karakterer

Kamp og Skalering

Magi (troldmænd og præster)

Den store historie Arc

Og måske mere…

Fastaval 2020 aflyst

1 kommentar

Bunkeren, som jeg er del af, har besluttet at aflyse Fastaval 2020 som følge af Covid-19.

Det er træls, frustrerende, tårefremkaldende og desværre uundgåeligt.

Fastaval er, heldigvis, godt økonomisk polstret, har gode og forstående samarbejdspartnere og deltagere der alle vil Fastaval og vil Fastavals bedste.

Nu skal vi lige have overblik, tage nogen ret store beslutninger om brætspil og scenarier og så er det bare onwards. Fastaval 2020 er død. Længe leve Fastaval.

VLW: Giantslayer

1 kommentar

Af William KingIMG_4037

Gotrek og Felix og turen går til Braveheart

De er kun lige på vej ud af Sylvania, før Gotrek og Felix render på nye problemer. De støder ind i en flok beasman, en mega chaos warrior og i baggrunden lurer de to luskede troldmands-tvillinger Kelmain og Lhoigor, der har overtaget skavens rolle som recurring villians.

Men denne gang er det ikke bare tæv og kamp – i stedet bliver vores to helte under træfningen kastet ind i en mystisk kaosdimension – hvor de i noget tid render rundt, kæmper med fatamorganaer og render på højelver troldmanden Teclis – der er på en super vigtigt mission, for at redde elvernes kontinent Ulthaun, der er ved at gå under/rive sig løs, fordi der bliver rykket med ældgamle kræfter og besværgelser. Noget med Old Ones!

Mest er Teclis der dog for at vi kan få EN MASSE elver-dværg banter.

Den umage trio kommer ud på den anden side af kaos-boblen og er i Albion, aka en keltisk pastiche, med kilt, store sværd og whisky, placeret i den helt anden ende af Warhammer-universet.

Her hooker de op med nogle lokale Braveheart-kloner og drager afsted mod et gammelt mystisk tempel, som måske kan sende dem tilbage og hvor Teclis fornemmer en forstyrrelse i kraften. På vej mod templet er dog også en større flok orker – ja, vi er tilbage til orker som modstandere, og så vores to troldmandsskurke. Og jo, så får de, på de sidste 30 sider også lige pisket en stor muteret kæmpe ind fra højre – altså den der giant fra titlen – der kan være med i den store episke slutkamp.

Ganske forglemmelig tur forbi endnu en af Warhammer-universets udkanter. Teclis er en ok -1-1 erstatning for Max Schreiber, der blev efterladt hjemme i Imperiet, og helt packed med nedladende elver-attitude. De lokale krigere i Albion har lidt kolorit, men er grundlæggende bare staffage.

Det er er samtidig den sidste bog om Gotrek og Felix der er skrevet af William King. Andre forfattere fører the franchise videre.

Bog: 2/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

(4/52)

 

“James, you monstrous piece of shit”

Skriv en kommentar

Jeg spiller generelt ikke vildt ubehagelige karakterer i rollespil. Ok, det kan jo også være fordi, jeg spiller utrolig lidt rollespil, men alligevel.

Men i denne uge har jeg brugt tre dage på et gods på Lolland, spillende en gennemført ubehagelig regency (sådan cirka Jane Austen) æra læge, med et usundt forhold til sin forlovede og et endnu mere forkvaklet forhold til sin søster, i livescenariet Libertines.

IMG_3920

Og det var på alle måder en vild oplevelse. Ligesom det var, da jeg for et års tid siden var forbi samme gods, og spillede Baphomet. Hvem vil ikke gerne komplimenteres for ens slightly psychopathic look og modtage in game breve det starter som dette indlægs titel – måske ikke helt tidssvarende i ordvalg, men budskabet er da klart.

Mit bedste bud på, hvorfor det er interessant at spille forfærdelige roller og/eller forfærdelige scener er, som Jeppe fint siger i den et par år gamle Politiken-artikel fra Brudpris.

»Tja, hvorfor ser man Lars von Trier-film? Dem bliver man jo hverken lykkelig eller i godt humør af. Det er fordi nogle af de smukkeste fortællinger er dem, der rummer noget hårdt. Noget intenst. Hollywood-historien kender vi alle til døde«

Og Libertines var sgu rimelig hårdt, men også virkelig fedt. Og nu ikke flere livescenarier det næste år.

(3/52)

Older Entries