*Gæsteindlæg* Peter og jeg fik aldrig lavet vores aftalte byt på Fastaval i Påsken, så lige præcis Ondskabens Skov har jeg faktisk, som den eneste, ikke stående lige nu. Tilgengæld har Peter så tacklet den for mig. Eller, det har han så ikke….

Ondskabens SkovTerninger: To Dragon Scales Metal Designer Gaming Dice, som jeg har købt på Kickstarter. En med dværgeruner og én med keltiske knuder.

EVNE: 9/ UDHOLDENHED: 21/ HELD: 10

Som heltemodig eventyrer overnatter jeg en nat i vildnisset, da jeg får en brat opvågning: En dværg vælter ind i min lejr, fyldt med pile (og 30 guldstykker i hans lomme!). Han når hurtigt at fortælle om denne hammer, han skal bruge, og at troldmanden Yaztromo kan hjælpe mig videre, inden dværgen udånder. Fyldt med tanker om belønninger, drager jeg naturligvis straks mod Yaztromos tårn.

Yaztromo finder lynhrtigt sine handelsvarer frem, og jeg køber modgift, hvidløg og næsefiltre af den gamle troldmand. På vej ud af døren husker han at fortælle mig om dværgenes hammer, og om hvordan to gobliner har skildt den ad. *suk* – typisk gobliner!

Jeg begiver mig ind i Mørkeskoven, og vælger at gå mod vest. Efter kort tid hører jeg råb om hjælp, og som en rigtig eventyrer løber jeg naturligvis direkte mod lyden. Det er en stakkels mand, der har fået sion fod fanget i en bjørnefælde, som jeg naturligvis hjælper ham ud af. Han er taknemmelig, men desværre intet, der kan mærkes i pengepungen. Jeg tilbyder ham at rejse med mig nordpå, men han mumler en undskyldning om en bror, der bor sydpå, og forsvinder hurtigt ud af syne.

Jeg går glad videre, men bliver pludselig ubehageligt til mode. Jeg tjekker min rygsæk, og ganske vidst! Han har sat’me stjålet resten af mine guldstykker. Jeg sukker dybt, og begiver mig videre ind i skoven…

Mit næste møde er med en goblin, jeg tænker ved noget om dværgenes hammer. Da jeg råber den an, viser den kulør – og dens kulør er hamskifter! Efter en mild kamp, får jeg slået hamskifteren ihjel. Jeg spiser en forsyning, og nu klar til kamp igen. Jeg finder en svamp nær vores kampplads, og spiser den, da den ser super delikat ud. Det viser sig at være en forvirringssvamp, så mit evnetal og mit held-tal er nu byttet rundt!

Længere inde i skoven møder jeg et vildsvin, som frådende kaster sig over mig. Det er en noget nemmere kamp end mod hamskifteren, og jeg får hurtigt svinet ned med nakken. Jeg stjæler også en af dens tænder, som jeg vurderer til at være 10 guldstykker værd.

Efter noget tids vandren mod nord, kommer jeg til et vandfald. Jeg klatrer ned af en stejl trappe, og bliver overfaldet af en fiskemand. Der er da også monstre alle vegne i denne skov! Kampen er hård, men jeg får med god brug af held Fiskemanden ned med nakken, og fortsætter min færd.

Jeg synes dagen har været lang og hård, og solen er ved at gå ned. Jeg tænder et bål, og går til ro med mit sværd ved min side. Midt om natten bliver jeg vækket af et ordenligt rabalder – en varulv, kommer væltende ind i min lejr! Jeg klarer skærene, men er hårdt såret, og provianterer derfor inden jeg går til ro igen.

Da jeg pludselig vågner, rystende af feber, kan jeg mærke at der er noget helt galt. Jeg ser ned af mine arme, og ser lange, brune hår skyde op på mine håndrygge. Jeg skyder mig at tage mit sværd, og skære mig, hvor varulven bed mig. Det er på et hængende hår, men jeg undgår at blive forvandlet til en ulv selv…

Næste morgen vandrer jeg udmatten videre i skoven. Jeg er så udmattet, at jeg ikke ser den fælde, jeg jokker i, og falder derfor i et dybt hul. Efter en rum tid kommer en meget uvenlig pelshandler, og vil kun lade mig op, hvis jeg giver ham 3 af mine hårdt tjente guld. Jeg giver ham vildsvinetanden, og bliver hjulpet op.

Længere henne af stien, ser jeg et sværd i en sten. Jeg samler det op uden de store anstrengelser – det er et mægtigt sværd!

Jeg møder kort tid herefter en dværg, som jeg råber an. Det viser sig, at han også forsøger at finde den magiske hammer – men for at bruge den imod de dværge, jeg forsøger at hjælpe! Jeg trækker mit nyligt fundne sværd, og kaster mig over ham. Kampen er intens, men jeg vinder, og bevæger mig videre i min færd. Hvornår finder jeg mon noget af denne hammer??

Efter kort vandren bliver jeg angrebet af tre dræberhøge. Jeg klarer kampen mod dem, men jeg har det virkelig ikke godt længere. Jeg er hårdt såret, og har næsten brugt alle mine forsyninger og al mit udstyr.

Da jeg kort tid herefter ser en bunke knogler, med noget der glimter imellem det, vinder min grådighed over min fornuft, og jeg sniger mig langsomt nærmere. Da jeg er helt henne ved det glimtende, eksploderer en kugle af ild ved siden af mig. En drage! Jeg drager mit sværd, og kaster mig over den…men til ingen verdens nytte. Hårdt såret som jeg er, møder jeg her min overmand…

The End.

Tusind tak, Peter!

Har du en særlig favorit som du gerne vil spille igennem som gæsterspiller, så sig til, så skal du være meget velkommen!