Af William King
Den dynamiske duo peaker i Nuln.
Den første fuldlængde bog om Gotrek og Felix starter under Nuln. I kloakkerne, hvor dværg slayeren og hans sidekick arbejder som kloakjægere, der skal holde hovedsageligt gobliner ude af de underjordiske tunneller, som del af et gustent party.
De render dog hurtigt på et rendezvous mellem en skaven og en suspekt adelig og så ruller bolden og balladen ellers.
Skavenslayer er, i modsætning til den første bog, en sammenhængende historie, men delt ind i helt klare afsnit, hvor Gotrek og Felix, del for del, kommer i clinch med de fire store skavenklaner; Pestilence, Eshin, Scryre og Moulder, med Greyseer Thanquol som den gennemgående bindeled. Det udsætter så Nuln for snigmordere, sygdom, mutant rotter og et ret morsomt og kaotisk angreb på byens stolte College of Engineers. Det virker nærmest som en parade af kanoniske typer af Skavens.
Beskrivelsen af plagede Nuln er virkelig god og folkene omkring Gotrek og Felix er ret fine. Deres krovært, Felix’ love interest og deres rottefænger-venner, inden de omkommer under forfærdelige omstændigheder. Samtidig dukker Felix bror op og fungerer godt som modspil til den ellers lidt flade hovedperson og giver nogle ok gode nuancer og glimt af hans baggrund. Der er også et par interessante bedsteborgere, en intrigant hofsnog/spion og en venlig læge, der giver noget fin stemning og baggrund til bogen.
Og ja, så er der der Skavens, som vi jo nu ved fortsætter med at være i kølevandet på Felix og Gotrek fremefter. De fungerer rigtig fint i bogen, men de er også virkelig fjollede. Også for fjollede, synes jeg. Deres enorme egoer og altoverskyggende behov for at være intrigante spænder non-stop ben for dem selv. De er mere egomaniske komedieskurke end farlige og ondskabsfulde rotter. Men det fungerer og det også set igennem det prisme, at mit kommende Fastaval-scenarie bliver skrevet.
Sammen med den første bog i serien (anmeldelse coming up – når et par andre er besøgt) klart den bedste, af dem jeg har læst so far. Nuln Fiction.
Bog: 5/6
Scenariepotentiale: 3/6
Karakterer: 3/6
Hvor Warhammer er deres navne: 4/6
okt 14, 2018 @ 21:19:12
Hvordan forholder den sig til “skaven er bare overtro”-ideen? Jeg mener det var noget der meget kom ind senere? Hvad gør du i scenariet?
okt 15, 2018 @ 08:09:41
Der er lidt Skaven-er-bare-ammestuesnak i starten, men ret hurtigt vælter der skaven rundt i gaderne, så er den potte ligesom ude.
I scenariet er karaktererne selv skaven, så det bliver i den optik – og fra menneskesiden tror jeg det ender med, at skaven ikke er mere hemmelige end orker og kaos.
okt 14, 2018 @ 22:33:19
“Bemærkede du et skilt ude foran min dør hvor der stod “Døde rottemænd” opbevares?!?” 😀
Jeg er egentlig ikke uenig i din opfattelse af rottemændene som vildt fjollede. Som vi snakkede om tidligere er jeg vist bare lidt ukritisk fordi jeg synes det var så sjovt.