Af Richard WilliamsIMG_9309

Krigskammerater i Warhammer, Top Gun-style

En nyere (2009) tilføjelse til det skønlitterære univers omkring Warhammer er bøgerne i An Empire Army-serien, der hver har fokus på særlige kompagnier, soldater og hære. Dette er den første og den er bestemt hæderlig.

Man følger de to unge mænd Delmar von Reinhardt og Siebrecht von Matz der starter ud sammen i deres træning som Reiksguards, en ung ridderorden dedikeret til den siddende kejseren og forsvaret af Reikland. Reinhardt er reiklænder og kommer fra en stolt riddertradition, hvor hans far døde som Reiksguard i kamp mod en Nordländer-invasion. Matz er modsat fra en mere loren adelig familie, fra Nuln og mere optaget af fest og farver end traditioner. De to clasher, naturligvis og det fylder, naturligvis meget i bogen.

For den første del af bogen er grundlæggende Top Gun, bare med Warhammer-riddere. Masser af træning, intern ballade mellem de to hovedpersoner og deres respektive entourages (reiklændere mod dem fra provinserne), intriger og spirende respekt mellem de to riddere.

Anden halvdel af bogen, efter vores hovedpersoner er blevet Reiksguards, handler om et felttog, hvor ridderne og en større folk milia-folk + nogle badass bergjaegers (læs: rangers) drager dværgfæstningen Karak Angazhar til undsætning, den er nemlig under belejring af en kæmpe hær af gobliner, under ledelse af den freaky Thorntoad og en mindre flok ogres.

Megen heltedåd og mangt et slag binder våbenbrødrene sammen, imens der kradses lidt overfladen af omstændighederne omkring Delmars fars død og Siebrechts skumle onkel, der er en skruppelløs købmand, dukker op i periferien. Det giver lidt mystik og drama – og hele den del af historien kastede inspiration til en scenarieide om riddere og skummel fortid.

En udmærket bog af krigsfiktions typen ellers. Mange slag og meget træning, men de to hovedpersoner og deres soldaterkammerater giver nok variation til at det er til at holde ud. Thorntoad er en fin skurk, med flere quirks end en Bond-skurk og spillet mellem ogres og gobliner giver også lidt dybde.

Bog: 4/6

Scenariepotentiale: 2/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6