rpgforum debatteres der intenst om Ottoen. Jeg vil ikke kaste mig ind i diskussionen, jeg har svært nok ved at tackle, at Max i den originale post gør Brabrand til så meget favorit 🙂  Men jeg vil gerne redegøre for mit eget forhold til pingvinen.

Personligt har jeg altid været fan af Ottoen.  Jeg synes det er fedt at vi seriøst, men samtidig uhøjtideligt, kan fejre, at vi på Fastaval har verdens bedste scenarier. Og fordi jeg har et liv ved siden af der indeholder en masse der ikke er rollespilsrelateret, tør jeg godt indrømme at jeg da jeg var en yngre rollespiller på Fastaval klart så op til seje forfattere. Folk som Ask, Palle og Lars A. Folk der lavede scenarier der bare var den tand bedre end de andre og derfor også løb med en del Ottoer. Jeg er egentlig ligeglad med snak om elite og forfatterkult. Det er ikke derfor, jeg synes guld pingvinen er sej.

Ottoen er vigtig og cool, fordi scenarierne, så snart de bliver kørt på Fastaval, er vores allesammens scenarier. Jeg glæder mig oprigtigt, når et scenarie jeg har haft en god oplevelse med, vinder noget. Det kan jeg tydeligt huske med scenarier som Lydias Bryllup, Nevermore, hvor vi til banketten sad ved bord med Vagner og Det Hemmelige Selskab, hvor vi var en hel flok samlet, der havde spillet scenariet og haft suveræne oplevelser med det. Jeg glæder mig også, når folk jeg kender vinder, også folk jeg ikke kender sådan vildt godt, og følte ligeledes at jeg fik utrolig mange good vibes fra folk, da Reservoir Elves fik en Otto i 2009. Fra spillere, spilledere, forfattere, folk der ikke havde spillet det, nærmest fra alle undtagen Martin… men vi er kommet over det 🙂 Så på mange måder, synes jeg faktisk ikke Otto er spor elitær.

Samtidig tror jeg på Otto-systemet som det er nu. Jeg tror ikke, Reservoir havde vundet noget, hvis ikke dommerne havde gjort et seriøst benarbejde på Fastaval med at tjekke op på, hvor godt scenariet kørte. Når jeg kigger på det i dag, slår det mig ikke som stor kunst eller super velskrevet, men det virker; det virker faktisk svinegodt, når jeg nu skal skrive det selv, og det tror jeg dommerne fangede. Samtidig synes jeg også hvad end ulemper der kan være, overskygges af det faktum, at de som de eneste har læst alle scenarierne og dermed har et unikt overblik. At de så også generel fint repræsentere både spillere, forfattere og spilleder er bare ekstra fedt.

Jeg glæder mig allerede til årets jubilæumsfest.

Advertisements