Det siger en del om en kampagne, at en række scenarier der udkom første gang i 1986, i 2010 stadig bliver spillet flere steder samtidig, i Danmark. Jeg synes i hvert fald det var lidt skægt, da jeg opdagede at Lars A også havde haft gang i sin Enemy Within-kampagne onsdag aften. Det er også en rigtig fin kampagne.

I vores udgave er de fire ”helte” nået frem til Bögenhafen efter at være rendt på mutanter, dobbeltgængere og ondskabsfulde dusørjægere. Lige nu er Albert, Palle og Ravandil den Uheldige kravlet op af kloakken efter at være flygtet fra en dæmon med resterne af den trebenede goblin og prøver at finde hoved og hale på hvad der lurer under Shaffenfestens muntre overflade.

Jeg har stadig ikke helt fået skovlen under WFRP-reglerne, men Warhammer universet er jo fedt og det har været rigtig sjovt so far.

Udover det, er Reservoir Elves på programmet når det stadig unavgivne post-R’yleh projekt kickstarter i næste weekend, lørdag den 20. november. Det er jeg vildt glad for og dobbelt glad for, at der allerede er en spilleder på. Jeg ved ikke hvem, men props til vedkommende. Jeg kan desværre ikke komme selv, blandt andet fordi jeg skal spilteste Brabrand, men jeg håber meget at kunne deltage et af de senere arrangementer i rækken og at scenariet rykker.

Advertisements