[OtE] Kat på Kanten

1 kommentar

Det er nu en uge siden min Over The Edge kampagne blev sat i gang og starten lover bestemt godt. Specielt i lyset af, at fire ud af fem omkring bordet var noget rustne i klassisk, udenfor-conner, rollespil, gik rigtig fint.

Som Simon har beskrevet, hoppede jeg elegant over den lidt besværlige I-møder-hinanden-del, der ofte kan virke forceret i settings hvor spilpersonerne ikke tilhører sammen agency fra start eller D&D-logisk er med i en gruppe eventyrere. I stedet påtænker jeg at spille det første møde på et senere tidspunkt, når spillerne og spilpersonerne kender hinanden bedre.

Gruppen består af Alfred (fordrukken kryptozoolog), Kate (katteelskende kunstner), Matt (menneskesky psykolog) og Earl (hårdtslående taxachauffør), der i en hektisk introduktion til Over The Edge, rendte på både satanister, agenter fra et unavngivent bureau, nynazister og historier om mutanter med fire arme og atomvåben. Alt sammen i jagten på Kates kat, der blev kattenappet i starten af scenariet. Og så var der selvfølgelig hummermanden…

Det var en omgang med højt tempo, rigtig mange sjove episoder og optrin, og så håber jeg, at jeg fik løftet sløret en smule for, hvad for et sted The Edge er. Stærkest stod scenen, hvor Alfred besluttede/blev tvunget til, at forhandle sig ned fra et hustag, hvor han havde trængt kattenapperen op i en krog, imens Earl sloges med skaldede bøller i stueetagen.

Reglerne fungere fint, men var generelt i baggrunden. Jeg kan stadig godt lide det fortællende og dynamiske kampsystem, som kørte flydende i scenariets eneste slagsmål.

Jeg glæder mig meget til næste spilgang om 14-dages tid, hvor den ejendommelige gruppe tager endnu et skridt ud over kanten.

Over The Edge

7 kommentarer

Så er mit bidrag til W40K antologien sendt af sted. Videre til det næste projekt.

Spillet, der måske bedst kan beskrives som surrealistisk pulp med undertoner af både humor og horror, handler om den fiktive ø Al Amarja i Middelhavet – et sted hvor intet er helt som det ser ud, og hvor de underligste ting kan ske. Her er gale videnskabsmænd, invasioner fra rummet og sammensværgelser der er ældre end menneskeheden; her er sære psykiske kræfter og religiøse syretrip; og her er flere intriger end godt er for selv de mest hårdføre eventyrere.” – Nicholas Demidoff, Fønix nummer 1.

Ovenstående var med til at sælge Over The Edge til mig tilbage i 1995. Så vidt jeg husker, stod jeg i Fantask og vaklede mellem det og TORG, der fik 4 stjerner i samme Fønix. Jeg tror jeg valgte det rigtige.

Sidenhen har jeg købt alle de sourcebøger og scenarier som Atlas Games nåede at sende ud i perioden 1994-2001 og de er blandt det mest interessante, fantasifulde og ikke mindst brugbare rollespilsbøger jeg har læst.

Systemet er super enkelt, og både karakter, rul med terninger og kamp kan samles på en enkelt A4 side. Ud fra mine begrænsede erfaringer med systemet, virker det forbilledligt.

Universet trækker i høj grad på William S. Burroughs forfatterskab og ellers regner jeg med at folk som David Lynch og David Cronenberg bliver inspirationskilder i kampagnen, der indtil videre hedder ”The Lemurians”, opkaldt efter et skrinlagt Lynch projekt fra de tidlige halvfemsere.

Samtidig, ikke mindst fordi det hele foregår på en 60x80km ø, ligger Over The Edge meget op til det jeg tror i rollespilsterminologi hedder sandbox games, hvor spillerne har meget frie hænder til at gøre som de vil, frem for at være tvunget til at følge et i forvejen fastlagt plot.

Med lidt held starter vi i næste uge.

[OtE] Ny kampagne

Skriv en kommentar

Nu skal det være  – jeg skal til at spille rollespil igen.

Da jeg var yngre havde jeg ungdomsskolehold med rollespil og en fast gruppe der spillede Call, AD&D og VP (ja, det er så længe siden), men det døde da jeg først flyttede til England og efterfølgende til Århus. Efter et par år, hvor jeg spillede meget sporadisk, kom jeg med i en virkelig ol’ school D&D-gruppe, hvor der blev taget five-foot-steps på battlemaps og vi spillede igennem de første af de Paizo-scenarier, der i dag danner grundlag for Pathfinder-universet. Så rykkede jeg til København halvandet år, og har i den tid ikke rigtig spillet noget, udover på Fastaval.

Men nu skal det altså være og det skal være en gammel favorit, som jeg har fået spillet alt for lidt. Jonathan Tweets fremragende Over the Edge, et system jeg købte i Fantask tilbage i 1994, efter have læst en anmeldelse i det første Fønix , hvor det fik 4 Rotter/Ronnier/væltede motorcykler.

Jeg har kun fået spillet det nogle enkelte gange, men har gennem årene jævnligt taget bogen frem og den giver mig hver gang lyst til at give it a go.

Mere om Over the Edges fortræffeligheder og mine planer senere.

Newer Entries