Af Justin Hunter

Run of the mill Warhammer-militæraction

Den her bog kunne snildt have været en del af An Empire Army-serien (hvor jeg har læst Call to Arms og Reiksguard), men står for sig selv. Vi følger enheden Helmstrumburg Halberdiers aka The Ragged Company, et tilnavn de har fået på grund af deres scruffy og mangelfulde uniformer, da området pludselig bliver overrendt af beastmen. Klassiker.

Kompagniet er fyldt med personer man skal præsenteres for; fra rookien over den muntre, den sammenbidte og til den arrede veteran. Mest fokus er der på kompagniets ene leder, Sigmund, der ikke har meget personlighed udover at være tough but fair, og så er hans far tidligere krigshelt der nu lever som afdanket møller, inklusiv træben.

Faktisk er der utrolig mange navne – klassiske Warhammer-navne – og med den begrænsende personlighed der er koblet til dem, er de ret svære at holde styr på. Er det Osric der har et horn i siden på Sigmund og hedder den sammenbidte jæger Kann, Schwartz eller Elias og hvorfor i Sigmars navn inkluderer man en gut der hedder Edmunt, når man allerede har en Sigmund?

Nå, men oplandet omkring Helmstrumburg (der ligger ved floden Stir i Talabecland) bliver som sagt overrendt af store grupper af beastmen der virker som kaldet mod området. Det giver en masser brutale nedslagtninger af beboere i byens opland alt i mens borgmesteren i Helmstrumburg nægter at gøre noget og bruger al sin tid sammen med et par snobbede Reiklændere der ankommer til byen. Meget mystisk. Meget kaos, lidt ligesom de mystiske sorte stensøjler, der pludselig dukker op udenfor byen.

For selvfølgelig har kaos inficeret en fair share af byen og den borgere, hvilket skaber ekstra drama, da Helmstrumburg skal forsvares mod horderne af beastmen. Det ender i en ret lang bykamp der bølger frem og tilbage og udover at holde styr på de mange Halberdiers og deres Handgunner-venner, skal man ogå holde styr på, hvor mange beastmen der faktisk er. Antallet virker til at variere efter “dragers antal”-konceptet, fra 100 til nok nærmere det tidobbelte. Plus kaos.

Det er fin tjubang. De små intriger mellem karaktererne bliver aldrig rigtig udviklet, det gør karaktererne egentlig heller ikke, og bogens forsøg på, at binde tingene sammen med noget der skete på Sigmars tid virker noget søgt. Ganske fint. Ganske gennemsnitligt.

Bog: 3/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 4/6 (alene på antal)