I sidste uge fik jeg spillet The Fall of Delta Green. To gange! Først en runde på Roll20 og så en klassisk live session. Jeg har spillet meget Delta Green men det her var mit første forsøg udi i GUMSHOE-systemet.

Først ankom FBN-agenterne Rhoades og Miller til Saigon i jagten på linket mellem amerikanske soldater i Vietnam og 3 kilo heroin fundet i Salt Lake City. Medic J.B. Martins blev koblet til de to agenter og sørgede for at guide dem rundt i Saigon, hvor de fandt et lig, jagtede en AWOL korporal og endte i et dramatisk shootout i natklubben The Golden Fang.

Senere på ugen drog NSA-forsker Schreiber ud i den vietnamesiske jungle sammen med helikopterpilot Sgt Diddley for at undersøge en række mystiske stensøjler og inskriptioner, afdækket af eksplosioner i junglen. Turen bød på møde med et mumificeret lig, en fransk kolonifamilie og gådefulde naturkræfter.

IMG_5394 2

Det var to rigtig fine omgange, synes jeg, og dejligt at komme i gang med at spille ”hverdagsrollespil” igen.

Samtidig var det spændende at prøve kræfter med GUMSHOE, et system der er bevist skåret til at gøre investigation smooth og interessant, hvilket jo også er en af mine kæpheste.

Som med så mange systemer er det nok et spørgsmål om learning by doing og jeg synes allerede, at jeg havde bedre styr på det anden gang. GUMSHOEs investigative skills handler om at spillerne styrer, hvilke evner og kompetencer de bruger, for at komme frem til sporene og de er derfor også klart, at spillerne skal finde ud af, hvordan det hele fungerer.

Action wise er det enkelt og passer mig fint. Roll20-delen fungerede også ok – vi brugte det ikke til meget mere end platform og terningerul. Ingen gejlede kort og jeg har selv improviseret karakterarkene, da de ikke findes til The Fall of Delta Green i systemet.

Jeg tror, at vi tager flere tours of duty med begge hold!