Af C. L. WernerIMG_1414

Einarr er en sådan en rigtig Norsca-viking. Pels, økse og masser af behov for at plyndre og hærger. Det er bare sådan, at Einarrs stamme, Baersonlings, har en fejde kørende med en anden stamme, Aeslings, og da Einarr og hans flok af krigere falder i en baghold, bliver Einarr, meget mod sin vilje, taget i live. Tilbage hos de gustne Aeslings, formår han dog at stikke af og under flugten får han dræbt deres seer, druide-type, og det er altså total no-no. Det når dog ikke at blive et stort problem, for kort efter at Einarr kommer tilbage til sin by(gd) kommer et Khorne-bæst, udsendt af Aeslingerne, væltende og udraderer by og alle beboere, undtagen Einarr. Ouch.

Virkelig vred over igen at være blevet snydt for ærværdig død, vælter Einarr efter bæstet, men falder undervejs over en mystisk monolit, hvor han bliver podet af noget magtfuldt og magisk… kaldet Tchar, som helt tydeligt er Tzeentch, der udstyrer ham med en sølv-rune på hånd og arm. Bæstet bliver indhentet og slagtet i ruinerne af Aeslingernes by og Einarr får en vision om, at, hvis han udfører Tchars ønske, så kan tiden blive skruet tilbage og han kan redde sin landsby. Missionen er at drage langt ud i kaosødemarken, finde The Palace of the Plague Lord, hvor Nurgle-troldmanden Skoroth sidder, og bringe et stjålet relikvie tilbage til Tzeentch.

Og så afsted. Einarr drager gennem kaosødemark og undervejs samler han en flok skumle og suspekte typer op, som danner en kaosinficeret udgave af Fellowship of the Ring. En Tzeentch-kriger Kurgan (?), en gammel heks, en kaosdværg, en viking-ranger-varulv, en hawt kvindelig bueskytte, en tohovedet ogre og et par kaoskrigere, dedikeret til henholdsvis Tzeentch og Khorne.

Og så vader de igennem kaos. I lang tid. Bliver overfaldet af alskens kaos-yngel, alt imens de langsomt muterer, in-fighter og verden omkring dem bliver mere og mere korrumperet og fyldt med pus og pest.

Og rejsen varer længe. Cirka 100 sider for længe. Kombineret med en start der også er 50 sider for lang bliver Palace of the Plague Lord en noget træg omgang. Der er fine passager og masser af inspirerende kaos- og Nurgle-inspark, men selv bylder, rotter, stank og betændelse mister sin effekt efter noget tid. Samtidig er hverken Einarr eller hans party specielt interessante – jo, det er meget sjovt at de alle sammen er onde/kaos-tilbedende, men giver også et meget godt billede på, hvorfor evil-party koncepter er svære at få til at fungere.

Da de kommer frem til endestationen tager det igen Einarr virkelig lang tid at kæmpe sig igennem det hæslige palads inden han nå frem og battler Skoroth OG en Nurgle-drage! Og nej, det ender ikke rigtig lykkeligt, når man er sendt i byen af Tzeentch.

Ideen om at drage ind kaosødemarken har jeg selv brugt i Vinterulvene og jeg kunne sagtens have brugt noget indspark fra den her bog i scenariet, men karaktererne er flade og bogen burde have været 250 sider, ikke 400. Så. Meget. Slim. Og. Snot.

Bog: 2/6

Scenariepotentiale: 3/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 4/6

Så kom der lidt gang i bloggen igen. Der er også Fastaval, hverdagsrollespil og flere Warhammer-bøger at skrive om.

Reklamer