Af William KingIMG_8529

Mere Warhammer-Tolkien rip off. Denne gang Hobbitten… uden hobbitter. Og med flere tæv.

Gotrek og Felix er vendt tilbage fra The Chaos Wastes, det lander ved den sidste outpost de besøgte, Ulrika Straghovs hjemstavn, og pronto gentager vi slaget fra starten af sidste bog, og sender Grey Seer Thanquol og hans skaven-kulier ind. Samme resultat som sidst. Tæv til rottefolket, selvom Thanquol har vild magi, der nærmest kan trække dværgenes luftskib til jorden.

Kisleviterne og dværgene besluttet sig efterfølgende, at sende luftskibet afsted for advare resten af menneskeheden mod den vilde hord af kaoskrigere, som vores helte observerede i sidste bog.

Men alas, henover The World’s Edge Mountains render luftskibet først på vejrproblemer og derefter dukker der fandme en drage op! Skjalandir – en rigtig ol’ school vred rød drage. Det kan sådan en flok slayers i et luftskib jo ikke gøre SÅ meget mod, men dragens tilstedeværelse tænder noget i Felix’ sværd, der ansporer ham til at gå forrest i kampen. Den bliver dog først afgjort, da dværgen Varek ofrer sig og smadrer en gyrokopter pakket med bomber ind i dragen, der efterfølgende trækker sig tilbage.

Men dværgene, ikke mindst luftskibskaptajn Malakai, er pissed. Sådan en drage skal ikke tro at de finder sig i at blive angrebet og da de kommer frem til dværgbyen Karak Kadrin, hvor Slayer-typerne holder til, beslutter de sig for, at rejse ud og smadre dragen, imens luftskibet bliver repareret.

Ulrika drager os med, både for at advare Zarinaen af Kislev, men nok mest for at smooche/skændes med Felix. Udover de allerede tilstedeværende slayers, joiner der flere dværge. Bjorni (liderbasse slayer grimerian), Steg (lusket slayer tyv), Ulli (unge slayer hothead) og Grimme (indebrændt hævner slayer). De er alle som en ligegyldigt staffage og alle, minus Bjorni, dør uden at have tilført historien noget som helst. Troldmanden Max Schreiber er også stadig med, og tvær over, at Ulrika er (mere) forelsket i Felix.

I bjergene huserer også både en bande af røvere og en flok, eller nærmere hær, af orker og gobliner. Den slagter vores helt lidt af undervejs inden de kommer frem til dragens dal. Her kommer det til en kort kamp, nogle dværge dør, og Felix ender med at fælde den sårede drage. Efterfølgende clasher røvere og grønhuder, efter de begge håbefuldt havde fulgt efter vores helte i håb om at kunne snuppe drageskatten fra dem. Endnu et stort slag – nu med tre sider – og det hele bliver afgjort da det reparerede luftskib dukker op. De når dog lige at sprænge dragehulens indgang i luften, så alle skattene bliver begravet.

Undervejs har vi også fulgt Thanquol og hans nu heftigt muterede hench-rat Lurk, der både når at blive fanget af kaoshæren og sendt hjem til Skavenland og rode sig ud af problemer – igen uden nogen reel indflydelse på historien.

De irriterende takter fortsætter fra sidste historie. Dværgene er kedelige og/eller klicheer, Felix bliver hverken mere spændende af et magisk dragedræbersværd eller uendelige problemer med Ulrika, der for øvrigt heller ikke har meget at byde på. De to fraktioner i bjergene er ret cool og Max Schreibers ok i rollen som plaget troldmand. Rimelig meh, selv dragen – næste bog bliver anderledes!

Bog: 2/6

Scenariepotentiale: 2/6

Karakterer: 2/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

Reklamer