Pest-zombien fik min helt ned med nakken, og ned af kældertrappen, da jeg gennemspillede den nye Sværd og Trolddom, The Port of Peril. Og det gjorde den, ret tidligt i bogen. Så jeg bladrede en sektion tilbage, fakede HELD-rullet og bladrede videre i bogen, uden at rulle terninger i kampe og med moderat brug af fingre-som-bogmærker.

Og sikker en historie der udfolder sig, når først man kommer ud af skodbyen Chalice.

Først kommer man frem til Skull Crag, hvor den magiske ring skulle befinde sig. Den er fyldt med insta-kill-hulegange, men man kan faktisk undgå dem, hvis man har læst skattekort-beskrivelsen nogenlunde godt. Man finder kassen, genkender den som en af de der fældekasser og render så på en ninja-ranger companion ved navn Hakasan. Hende slår man følge med og rider tilbage med Mørkeskoven og finder undervejs ud af, at kaoskræfter er i gang med a korrumpere Yastromos tårn (!) for at bringe dæmonprinsen Zanbar Bones(!!) tilbage til Allansia. Se, så er vi pludselig ude på et proper quest. Der både bringer os forbi tårnet, et rendevouz med ham fældeskrinsmageren, ind i Sortsand(!!!) for at snakke med Nicodemus(!!!!) og så ud og battle både megamonstre, kaoskrigere og til sidst Zanbar Bones selv.

Det er altså en tur, der på 400 afsnit bringer vores helt forbi virkelig mange ikoniske steder og personer. Og det er lidt problemet. Chalice er en nederen by, imens besøget i Sortsand er ærgerligt kort og man kun lige smager på Mørkeskoven. Faktisk er der vildnis-eventyrerne der fungerer bedst i bogen, synes jeg.

Jeg ville hellere have haft en bog, der var dedikeret til én lokation eller et quest, frem for at køre den store tour de force ud i de klassiske bipersoner og steder.

Og så er der som sagt virkelig meget ragelse. Jeg tror jeg faldt over 5-6 ting der giver bonus på evne og flere steder, hvor man kan vælge mellem alskens potions, krukker med døde ting og andet nick-nack. Det er sjovt, men også for meget.

Samtidig er der nogle mærkelig småfejl. Jeg nævnte, at reglerne og teksten ikke er enige om, om man har forsyninger ved spilstart og så virker det som en rookie-fejl, at man i første afsnit kan genvinde 1 UDENHOLDENHED. Hvor skulle man have mistet det point inden? Og så virker det som om, at man bliver tilbudt at købe en masse ting i Chalice, som man ingen mulighed har for at have guld nok til at købe på det tidspunkt. Sært.

Men der er også fine ting. Hakasan er ret sej. Mungo (fra Øglekongens Ø) dukker op, og giver i kombination med omtalen af barbaren Throms død, en spøjs måde at plotte bøgerne ind i en overordnet kronologi (Før Øglekongens Ø. Efter Dødens Labyrint). Og så er bogen renset for ting-med-nummer-gøgl og der er flere mulige løsninger, når Zanbar skal ned med nakke til sidst.

Samtidig må det også lige nævnes, som det allerede er blevet flittigt debateret på Fighting Fantasy fora rundt om på nettet, at bogen ikke er af specielt høj kvalitet. Illustrationerne er langt fra Russ Nicholson/Iain McCaig-kvalitet og selve papirkvalitet grå og ret ringe. I Scholastics genudgivelser af de gamle klassiskere, har de endda formastet sig til, at få de klassiske illustrationer gentegnet, så motiverne er de samme, men på ingen måde så gode – så det er lidt ærgerligt.

Så overordnet en ok bog med en del fine gensyn med egne og karakterer fra Allansia, uden at den på nogen måde har klassisker-kvalitet.

Reklamer