Af Brian CraigIMG_4038

Ung vinhandler bliver rodet ud i handel med skummel drømmevin da hans fætter, og i hælene på ham en heksejæger, dukker op i Eilhart og familieskeletterne vælter ud af skabet.

Ved foden af De Grå Bjerge i Reikland, lige ved floden Schilder, ligger den lille handelsby Eilhart. Her render Reinmar Weiland rundt og gør sig klar til at overtage den lokale vinhandel fra sin far, der overtog den fra sin far, der overtog den fra sin far…

Han flirter lidt med naboens datter, bruger dagen bag disken i butikken og synes generelt at alting er liiidt kedeligt. Så da hans ukendte fætter Wirnt dukker op og gerne vil købe noget ”mørk vin” aner Reimar ikke hvad det handler om og endnu mindre, da heksejægeren Machar von Spurzheim (!!!) dukker op i hælene på fætteren og også spørger ind til denne mystiske drik.

Det viser sig, at Reimars farfar og dennes bror åbenbart har dealet i denne særegne vin for år tilbage, hvor broderen drog til Marienburg og kom i skidt selskab. Han bor nu uden for Eilhart i en hytte og farfaren ligger ovenpå, bundet til sin seng af alderdom. Reimars far har dog vasket sine hænder i forhold til mystisk sprut og handler i dag kun med reel vin og vil meget nødig snakke om fortidens synder. Faktisk skynder fatter at sende Reimar afsted ud på den årlige indkøbstur til de lokale vingårde, for at få ham væk fra heksejægere og slige slægtninge. Dog sender heksejægeren sin soldat Matthias Vaedecker afsted sammen med – for at holde øje med Reimar og området – de vil nemlig meget gerne vide, hvor den mørke vin produceres.

Afsted går det og det lille party, der også består af de to ansatte hos familien Weiland Godrich og Sigurd, render ret hurtigt på en flok sigøjnere der bliver overfaldet i en landsby, hvor Reimar og de andre kommer søskendeparret Marcilla og Ulick til undsætning. Reimar forelsker sig hovedkulds i Marcilla og de tager dem med på turen, da de er sårede og i fare.

Så render de på en flok beastmen og kort tid efter, vandrer Marcilla, som i trance ud i skoven med Reimar og Vaedecker i hælene. Hun er åbenbart ”kaldet” til en hemmelig dal. En dal så hemmelig, at kun dem med kaldet, kan finde den – og så lige også de folk de har i hælene.

I dalen ligger der et mystisk kloster, hvor mystiske munke brygger mørk vin…

“The Wine of Dreams” er god. Og også ret godt scenariemateriale. Det er fint quest at skulle finde en mystisk dal, hvor gamle munke brygger skummel Slaanesh-vin, som de gerne vil sælge til folk ude i Imperiet. Og måden at samle et party på fungerer også.

Hovedperson Reimar er pænt kedelig og hans crush på sigøjneren med kaldet et virkelig tyndt plot device hele vejen igennem – shit, han vil gøre meget for at redde hende. Til gengæld er personerne omkring ham gode. Den hærdede, men sympatiske, soldat Vaedecker, suspekte kultister munke, hans lovlydige far og pænt skøre bedstefar + dennes bror og hans entourage.

Ideen om mørk kaos-vin er super fin og havde jeg læst den, inden vi lavede Marienburg julekalender, havde den helt sikkert været med der. Da bogen i sidste tredjedel flytter fra den skumle dal og hjem til Eilhart, der efterfølgende overrendes af kaosmonstre, bliver den noget mindre interessant.

Bog: 4/6

Scenariepotentiale: 4/6

Karakterer: 3/6

Hvor Warhammer er deres navne: 3/6

Reklamer