Januar i Marienburgfontanen.jpg

11. januar:

Fontænen, spisestedet i Ostmuir

Af Johannes Busted Larsen

Fontænen er meget mere end en piebar!

Hvem…

Da ost- og hestehandleren Mårgan Henrich blev smidt på porten i sin hjemby Averheim rejste han så langt han kunne komme ned af floden Reik. Det var en dyr rejse og fordi Henrich nåede ikke at pakke til turen, så ankom han kun med en lille håndfuld sølvmønter til Marienburg.

Heldigvis var Henrich en driftig zakenman. Med det meste af sølvet købte han pebersnaps som han brugte på at drikke de to arbejdsløse stenhuggerhobbitbrødre Max og Mouten Müller-Jager fulde.  For de sidste par mønter købte Henrich 12 ½ kilo gammelt hestekød, smør, roer og mel. Da Max og Mouten, på trods af heftige tømmermænd, kom til sig selv gav Henrich dem resten af pebersnapsen og satte dem til at bage hestekødstærter i deres køkken. Tærterne stod Henrich personligt for at sælge til spotpris ved store fontæne på Ostmuir torv.

Hestekødstærter til spotpriser viste sig hurtigt at være en rigtig god forretning. Så efter en lille uge skiftede Mårgan Henrich navn til Mårgan van der Hendoff og købte Max og Moutens lille hobbitbolig. I hobbithuset indrettede han piespisestedet Fontænen. Til at starte med arbejdede de to hobbitter sammen i køkkenet, men efter en freak gummegodt-pebersnaps-kødhakker-ulykke i køkkenet arbejdede Max alene. Imens den nu enarmede Mouten primært stod for servering.

Succesen taler for sig selv. Mårgan van der Hendoff er et klassisk eksempel på en driftig marienburgsk zakenman. Fontænen har måske ikke Marienburgs bedste tærter, men det er (næst efter Grossmutters sorte gryde) det billigste måltid du kan få i hele Marienburg. Hvordan van der Hendoff holder sine priser nede er svært at sige og til de grimme rygter om at man kan blive syg af tærterne, påpeger van der Hendoff blot at Max og Mouten aldrig er syge og at de hver spiser mindst fem tærter, hver dag.

Scenarietråde…

  • Pest! Der er udbrudt pest i Marienburg og noget tegner på at den er startet i bydelen Ostmuur. De eneste der ikke er smittet i Ostmuir er Max og Mouten Müller-Jager. Mårgan van der Hendoff er udenbys.
  • Skavens! Mårgan van der Hendoff er borte. Max og Mouten Müller-Jager er helt på den anden ende og der er rod i hestekødsleverancerne. De to hobbitter vil rigtig gerne hyre spilpersonerne til at finde deres chef. På van der Hendoffs kontor (der før var Max og Mouten Müller-Jagers hyggelige hobbitstue) finder spilpersonerne et hadsk brev fra en hestekødsleverandøren V.O. Gelverschrikker om at hvis ”En rimelig betaling betaling” ikke snart falder, så kommer ”Mennesketingen van der Hendoff nok ud for en ulykke ulykke (stik stik)”. V.O. Gelverschrikker viser sig at være et dæknavn, som van der Hendoffs skavenforeningsforbindelse bruger.
  • Spilpersonerne spiser på Fontænen og tager evt. en pause fra deres eventyr imens de kommer sig over deres madforgiftning. Alternativt kan partiets næste dungeon crawl få et klamt diarrétwist.
Reklamer