December i Marienburgspooky-girl

23. december:

Dr. Arachnoffsky og Lucinda, den sylvanske doktor og hans….. assistent?

Af  Katrine Wind

Blodet piblede ud mellem fingrene på ham, mens de store, brune øjne kiggede mistænksomt på ham, og skydeslåen i døren til kælderen blev sat for kighullet igen. Stiksåret i skulderen var ikke dybt, men han havde godt hørt historierne om ubehandlede sår, man får i Marienburg. Hvorfor havde det svin også trukket en kniv i et godt, gammeldags værtshusslagsmål? Han bankede utålmodigt på døren endnu engang.

Efter en kort skramlen blev døren åbnet af en lille, mørkøjet pige med brune slangekrøller. Vent…. En lille pige? Han trådte et skridt tilbage. Pigens øjne så op på ham mere vidende end de fleste voksnes. Stakåndet fremstammede han: ”Doktoren..”. Pigen lagde hovedet på skrå og nikkede. ”Du er ved at dø, ved du godt det?”, så vendte hun sig om og lod ham komme ind. gestikulerede ham hen til sig, gav pigen et kys på håret og gik i gang med at behandle såret: ”Jeg er sikker på, at Lucinda tager fejl… denne gang”.

Hvem…

Dr. Arachnoffskys kælder er velbesøgt af alskens mere eller mindre lyssky personager i Marienburg – om det så er hårdkogte Gummegodt-pushere med utilfredse kunder eller letlevende danserinder, der har været uheldige med klientellet. For den rigtige pris bliver der aldrig stillet nærgående spørgsmål.

Kommer man i doktorens klinik ser man, at hans lange, tynde fingre arbejder hurtigt og effektivt på sår og skader. Han er overraskende stærk for så høj og tynd en mand. Samtaler med Dr. Arachnoffsky foregår altid lidt gebrokkent fra hans side, men han virker altid både lynskarp og som en mand, man kan stole på.

Selve rummet i kælderen emmer af en stemning af ”hule” med spindelvæv i loftet og alskens krukker med salver og urter på reoler hele vejen rundt i rummet. Midt i det hele står et bord med et stativ fyldt med nål og tråd, bandager, skalpeller og kødøkser (til amputationer, naturligvis!). Så snart man træder ind, rammes næseborene af en let jordslået lugt i kælderen, men det er ingenting i forhold til den intense stank af brakvand i nogle af Marienburgs indre kanaler.

Doktoren har en pige hos sig ved navn Lucinda, som han købte i Sylvanien, før han kom til Marienburg – eftersigende en lille komtesse. Hun stirrer intenst på alle besøgende, mens hun rører ved et vedhæng formet som en vægt, som hænger i en tynd læderkæde om hendes spinkle nakke. Lucinda har erklæret mangen en undrende ungersvend for syg eller skadet til at kunne reddes.

Scenarietråde…

  • Én af karaktererne er blevet såret og har hørt om Doktor Arachnoffsky. Doktoren nævner, at han er blevet opsøgt af banditter og er villig til at ikke opkræve betaling for sine services, hvis karaktererne vil hjælpe med til fange de to misædere.
  • På den lokale hører karaktererne rygter om, at Doktor Arachnoffskys unge assistent er heks. Der tales med dæmpede stemmer om den lille pige, selvom flere i selskabet slår det hen. Men var der ikke også nogle mærkelige tegn foran doktorens dør? Og fik man det ikke lidt dårligere, da hun sagde, man var meget syg?
  • Karaktererne ser Lucinda alene i Marienburgs gader, men hun forsvinder, før de når at spørge, om de skal hjælpe hende hjem. Da de vil varsko doktoren, møder de ham siddende i et hjørne med frygt i øjnene og våd af sved. Han får fremstammet, at Lucinda er utilfreds med, at Doktoren har set en ung dame, og pigen er gået ud for at finde den unge kvinde. Det er muligt at få ud af doktoren, at han egentlig købte yndige Lucinda, men at hun har vist sig at være en langt større mundfuld, end han havde troet.