December i Marienburgjozef

22. december:

Jozef van der Feckenheim (IKKE Fickenheim), byvagten

Af  Marie Wolfsberg Oscilowski & Thor Fejerskov Jensen

Jozef er træt af at skulle sige ”Nej, det er ikke mig der er Vallakken” (seriøst Mauritz, men han nænner ikke at fortælle hvad ordet egentlig betyder. Mauritz synes jo bare det så pænt ud). Hvorfor skulle Mauritz også give sig selv det fjollede tilnavn, hvorfor skulle han også gøre det han gør, og hvorfor i deres fælles lejlighed? Intet holder den slags lyde ude. Jozef er en respektabel mand der skal frem i verden. Det klæder ham ikke at skulle forklare fnisende kriminelle at han ikke er en, ja, nydelsesdreng, som Mauritz kalder det. Men de fniser kun en gang. Ingen kan fnise når de er ved at drukne i blod og tandsplinter.

De andre byvagter er for længst stoppet med at grine. De ved hvem Jozef er, de ved hvor meget han gør for sit job. Og han har også et tilnavn, et han har fortjent. De kalder ham ”Den Urørlige”. De ved at han ikke tager hverken deres penge, deres sladder eller deres Gummegodt. Nej, Jozef er en mand af ære. Ingen er for fin til hans håndjern, og de fleste har hørt ham råbe ”Det’ IKKE mig, der kan købes for penge” inden han introducerer sin Lov og Orden. Jozef plejer at sige, ”Ar er tegn på at du har noget at kæmpe for”, og ser man på Jozef er det tydeligt at han har kæmpet for meget. De fleste af byens kriminelle har forsøgt at gøre det af med ham efterhånden, men han er ikke gået ned endnu, vel?

Hvem…

Jozef er byens reneste byvagt. Han er ikke til at bestikke og han skelner ikke til status når han gør sit arbejde. Det har fået ham i en del problemer, og i modsætning til sin bror der har hud som en barnenumse, er Jozefs dækket af ar. Pæne ar, dog, for Mauritz lapper troligt Jozef sammen og han laver de pæneste sting i byen. Han er nok den primære grund til at Jozef lever, og også Jozefs svage punkt. Mangt en kunde har fået et par ”alvorsord” med på vejen når Mauritz endnu engang er blevet stukket blår i øjnene eller har fået sit hjerte knust.

Jozef er kendt og frygtet for sine evner med en armbrøst som han altid har ved sin side og ikke er bange for at bruge. I nærkamp er han lige så farlig, og hans knojern har mærket mange kriminelle i tidens løb. Lov og Orden siger de, og de siger det i uomtvistelige vendinger. I face.

Scenarietråde…

  • Jozef og Mauritz er enæggede tvillinger, og selvom de andre byvagter er trætte af Jozefs lidt hellige attitude ved de godt at hans navn og rygte gør godt for byen. Hvis Jozef skulle forsvinde ville nogen skulle tage hans plads.
  • Nogle af byens spidser er trætte af Jozefs tilgang til sit erhverv og ville eventuelt være interesserede i at hyre nogen til at få ham til at forsvinde. (Hvis karaktererne er skurke)
  • Jozef er i gang med at lave en ny undergrundsenhed der skal bringe lov og orden til byen, hvis karaktererne er helte, kunne de måske være interesserede i at hjælpe.
  • I de meget mørke nattetimer hviskes det, at Jozef måske også har et andet tilnavn. Tranen. For hvorfor er det aldrig Tranens mænd der røres og hvem kan ellers være urørlig og har nogen nogensinde set dem samtidig?
Reklamer