December i Marienburg

XIR111369

14. december:

Tjerk van Kloum, farvejægeren

Af Claus Kliplev

Portrættet af stadsrådet og hans kone bliver afsløret med voldsom festivitas, som kulminerer da det tunge fløjsstof glider af den svære, guldbelagt og detaljerige ramme, og åbenbarer et nærmest skræmmende livagtig og fascinerede farvefyldt maleri af parret. Midt i flokken blandt de fejrende og jublende herrer og fruer står Tjerk. Ligesom dem er han klædt i det fineste man kan købe, og der er ikke sparet på stofmængden. Men modsat dem er Tjerk van Kloum mager og bleg. Han smiler ikke, fejrer ikke billedet, han værdier ikke sit værk et blik, og hører ingen af de rosende ord. Han stirrer derimod tavst ud på noget de andre tydeligvis ikke er opmærksomme på, og hans lange, blege fingre, der er plettet af et væld af farverester, gider sig nervøst mod hinanden. Tjerk van Kloum ligner en der lige har mistet noget meget vigtigt….

Hvem…

Alle rigtige kunstmalere blander deres egne farver. Det er en essentiel kunnen indenfor faget at vide, hvordan man blander og fremstiller netop de farver og toner man har brug for til netop éns egen specifikke stil og særlige motiver.

Nogle elementer i fremstillingen af særlige farver kan være meget omkostningsfulde. Men det skulle egentlig ikke være noget problem for Tjerk van Kloum, der trods en sin ganske unge alder på en 35 år er blevet en af Marienburgs mest feterede malere. Han er blevet vidt berømt for sine levende, detaljetro, og samtidig levende og nyskabende portrætmalerier, der har gjort ham til en meget efterspurgt kunstner, og en holden mand, med en unge smuk kone, to små børn samt et stort hus med eget værksted og en stab af tjenestefolk i Oudgelwijk, den gode del af byen.

Tjerk burde ikke skulle bekymre sig om bagateller som råstoffer til farver og blandingsforhold. Men det er Tjerk van Kloums konstante jagt på det naturtro, det mere end det naturtro, eller rettere det perfekte, der har gjort ham til den succesfulde kunster han er. Denne succes har dog ikke gjort Tjerk til en lykkelig mand, snarere tværtimod. For Tjerk ved jo selv hvor sølle hans sidste værk var, og utroværdigt og behæftet med fejl, ligegyldig hvad alle spytslikkerne og brunnæserne siger. Og ingen forstå, at han ikke blot kan nyde succesen, pengene og det gode liv han har nu. Ingen forstår at den forløsning Tjerk håbede på at få gennem kunsten, slet ikke er kommet, selv om han har fået succes, rigdom og berømmelse.

Tjerk ser derfor med rette ud som en ulykkelig, jaget mand, selv om det faktisk er ham, der er på jagt. Konstant vil han gøre sine værke bedre, i håbet om at opnå det sublime og derved blive forløst, for det må jo lykkedes på et eller andet tidspunkt. Derfor søger han hele tiden mod grænserne. Er der nye farver, nye blandingsformer, og nye malemetoder, samt nye motiver, der kan få hans værker til at blive fuldstændige troværdige og ægte, og ikke blot denne todimensionelle skal, som Tjerk ser alt sit forrige arbejde som.

Der er, efterhånden, ingen yderligheder Tjerk ikke vil gå til…

Scenarietråde…

  • Tjerk van Kloum har uslukkelig tørst efter mulige, nye materiale han kan blande farver ud af, han hyrer derfor spillerne til at fremskaffe forskellige sære og svært tilgængelige ting, som måske ikke altid kan skaffes på direkte lovlig vis… Blandt disse kunne være sten der er enten sjældne og fra fjerntliggende egne, sære (f.eks. urinkrystaller fra kloakken), eller farlige eller giftige, eller det kunne være dele af levende væsner, der skulle have specielle egenskaber.
  • Det er ikke blot nok for Tjerk van Kloum at bruge de mest eksperimenterende farvematerialer. Han føler også han må søge længere ud i sine valg af motiver, og derfor får spillerne til opgave at skaffe så bizarre væsner og genstande som muligt til hans atelier, ofte inspireret af rygter der er opsnappet.
  • Tjerks billeder går så langt, at de overgår virkelighed, og bliver mere ægte end den. Måske bliver det for nogen mere interessant at være sammen billedet end den elskede selv, andre billeder synes at kunne afsløre ting om det afbillede i en helt utrolig, og uhyggelig, grad, mens nogle portrætter synes at være i live og prøve at kommunikere med deres omgivelser. Alt dette gør Tjerk til en både efterstræbt og farlig mand, som spillerne enten skal opspore eller skjule…
  • Spillerne bliver hyret af Tjerks rige svigerfar til at passe på ham, for også at beskytte Tjerk fra ham selv. Det ender selvfølgelig endnu værre end antaget, og de bliver bedt om at hjælpe med at bortskaffe liget af en ung kvinde, der har siddet model for ham, men på forunderlig vis er hendes ansigt blevet revet løst og endt på lærredet, derfra bliver det kun værre, nu hvor den unge pige er død samtidig med hun er en del af billedet.
Advertisements