Jeg blev lokket til Brudpris af Jeppe og havde jo tidligere hørt Oliver snakke om denne Amish-ære-norske jammerdal af et scenarie og siden det blev afholdt nær mit hood, i pittoreske Gammel Ry, var det jo svært at sige nej.

Jeg tog afsted med et mål om at se, om nu også liverollespil sådan rigtig kunne rock the boat. Ikke sådan græde på Youtube/vi-skal-have-matchende-tatoveringer/you weren’t there, man rocked, men sådan blive ramt lidt mere end af de klassiske fantastiske Fastaval oplevelser.

Og shit, en omgang!

Det var cool, interessant, gribende og tænderskærende forfærdeligt.

Baggrund og præmis kan tjekkes her og Oliver, der i sin uendelige visdom stak mig den samme karakter som han hustlede igennem scenariet tilbage i 2014, har en fin spilrapport her.

Jeg kan ikke rigtig sætte detaljer på, men henover tre dage spillede jeg cirka den mest ubehagelige karakter, jeg nogensinde har spillet i noget scenarie, gjorde forfærdelige ting ved andre og (næsten) uden at blinke, gav jeg køb på alt ordentligt og rigtigt, i ærens navn. Og da alting så klappede for mig og min stakkels karakter lørdag, og det lugtede lidt af redemption, blot for at blive flået brutalt væk igen søndag morgen, var det virkelig hårdt og ubehageligt. Scenariets utrolig fleksible struktur har tydeligvis en usynlig mekanik indbygget, der sikre at ingen er glade når scenariet slutter. Ingen!

Fine rammer, glimrende medspillere, både tæt på og hele vejen udenom, og en oplevelse der stadig niver lidt her tre uger efter. Når det så er sagt, så følte jeg mig helt tryg og ok tilpas hele vejen igennem scenariet og jeg fortryder på ingen måde, at jeg tog afsted. En forfærdelig trist omgang, som jeg ikke ville være foruden. Der kommer til at gå noget tid, før jeg skal spille nordic larp igen. Men igen, jeg laiver jo kun én gang om året.

Nu, nu skal jeg vist skrive noget om nogle seje folk i Warhammer!

Reklamer