En af de forsinkede kickstartere jeg ventede på, er nu landet og undskyldningen var faktisk til at forstå.

Towers Two-forfatteren døde nemlig.

James Raggi havde for 3-4 år siden overtalt David Brockie til at skrive et scenarie til Lamentations of the Flame Princess. Dave var forsanger i comedy-shockrock-metal bandet GWAR (God What an Awful Racket) under navnet Oderus Urungus. Det var baseret på mine mere rockentusiastiske venners genfortællinger af GWAR-oplevelser (”Efter 3 numre var de tre forreste rækker sprayet til i tre forskellige farver ‘blod’!”) at jeg backede scenariet.

Nu gik det hverken værre eller bedre, end at scenariet først blev forsinket og så i marts 2014 døde Oderus af en overdosis/grim medicin-kombo.

Så gik der laaaang tid. James Raggi fik en ny forfatter ind over og nu er det så kommer – en solid cirka 110 sider hardback i vanlig LotFP-størrelse.

foto 2(18)

Og hvad er det så for et crazy univers den selverklærede scum dog-forsanger har linet up?

En ret klassisk sand box, med krigende fraktioner og mange forskellige grupper, og så tilføjet en ordentlig dosis, af den, desværre, ofte obligatoriske infantile tis-og-lort flavour.

Det er heller ikke sat i den virkelige verdens 1600-tal, som ellers er blevet standard setting for LoTFP. Det er klassisk grim/grum fantasy.

Jobe Bittman, der har skrevet scenariet færdig baseret på Brockies manuskript, har tilføjet et ekstra skud meningsløs vulgaritet ved at give en af scenariets racer ”deathfuck magic”. Det er jævnt dumt, på den fnisende teenage-måde.

Men nok om de ringe ting.

Inde under den fjollede fernis er der et hæderligt kampagneoplæg om to brødre der bekriger hinanden fra nabotårne, imens verden omkring dem synker i grus. Der er dungeons, interessante lokation og gakkede bipersoner.

Og så er samtlige sider i skingre farver og illustreret som havde nogen sluppet Ralph Steadman løs på min barndoms Røveren Runkeldunk. Shit, det er vildt og syret – hele vejen igennem.

foto 2(17)foto 1(18)

Jeg kommer næppe til at spille Towers Two eller købe flere LoTFP udgivelser for den sags skyld, men den her er sgu meget sjov at have stående. Den er åndssvag, men ikke på samme måde som den tåbelige Island of the Unknown, og jeg kommer nok til at tage den ned og ryste på hovedet engang imellem.

For at yde alle retfærdighed, har James Raggi inkluderet hele den tekst Dave Brockie skrev som appendiks, så man kan se hvem der har skrevet hvad, og det var åbenbart Brockie selv der skrev ”anything for a good game! That’s my favorite rule” – det lyder som om han var en ok spilleder.

Og så er der, bare for at blive i det farveekstravagante, landet flere terninger til mit Fastvalscenarie. Warpstone-taintede terninger…

foto(133)

Advertisements